Kom med til Danmarks genskabte vildmark, og oplev rigdommen på et sted, hvor dyrene har førsteret til at eksistere.
Lille Vildmose er stor. For dyrelivet, som vender tilbage. Det er ikke kommet helt af sig selv. Det arketypiske danske landskab er med en blanding af held og en kæmpe indsats over flere årtier bevaret, genoprettet og nu også beboet af nogle af de dyr, som vi har glemt hører til.
Gensynet med dyrene i Lille Vildmose giver en dybfølt glæde – og håb. Det kan Jacob Palsgaard Andersen i den grad tale med om. I 16 år har han været en del af arbejdet for at genoprette naturen i Lille Vildmose, Danmarks største fredede område, i det østlige Himmerland. Blandt andet har han budt velkommen til europæiske bisoner og elge, som nu lever side om side med den oprindelige krondyrbestand og vildsvin, som blev indført på arealerne i 1920’erne. Senest har et ulvepar fundet hinanden i mosen.
Håbet er, at bæveren også snart finder vej til området, som igen er vandmættet, fordi den naturlige hydrologi er genoprettet. Vigtigst af alt, så baner vandet og de store dyr vej for myriader af rovfugle, vadefugle, insekter og planter.
Visenterne, den europæiske bison, er hentet til Lille Vildmose fra Holland og Knuthenborg. Der er i dag 25-30 dyr i flokken, som fortsat vokser. Indførelsen af dyrene og en eventuelt senere udførelse af dyr sker i tæt samarbejde på europæisk plan, hvor der foregår et målrettet avlsarbejde for at genoprette bestanden af europæisk bison. Foto: Jan Tandrup.
Livligt og lagrende landskab
– Lydkulissen er fuld af fugle. Traner, der trompeterer, og rørdrummen, der pauker med de der dybe lyde. Og så at se sådan et sted, hvor en kæmpestor visenttyr, altså en bison, har sandbadet og lavet den forstyrrelse, som giver muligheder for en masse insekter, fortæller Jacob Palsgaard Andersen. Han er forstuddannet og har været driftsleder i Lille Vildmose, som ejes af Aage V. Jensen Naturfond.
I dag er han vicedirektør i fonden og står for at erhverve og udvikle naturarealer i Danmark.
At hans viden og historie er vokset sammen med vildmosen, viser sig hurtigt. Han folder to store kort ud over arealer og højder inden for de første fem minutter af en snak om mosen. Det starter nemlig med en tour de force gennem et dansk landskab, som først er trykket ned af halvanden kilometer is, derefter gennemvædet af havvand og siden en lagune af ferskvand, hvorefter højmosen har rejst sig som en porøs kæmpesvamp, der suger vand, hæver sig over landskabet og lagrer enorme mængder kulstof.
Det er en af naturens mest sindrige og veludviklede teknologier til CO2-lagring i jorden og var engang en meget udbredt landskabstype i Danmark. Men som med så meget andet af det danske land er højmoser pløjet, drænet eller gravet op til landbrugsjord og udvinding af tørv.
Trane, kongeørn, havørn og alle de mange tusind andre arter: Lille Vildmose er hjemsted for tusindvis af arter. I alt er der registreret over 10.000 plante- og dyrearter.
Heldet for Lille Vildmose er, at tidligere ejere har hegnet det ind og beskyttet det for at bruge det til jagt. Dermed er de cirka 2.000 hektar højmose og den oprindelige, genetisk danske stamme af krondyr bevaret i det område, der hedder Tofte Skov og Mose.
Området er fortsat indhegnet, og der er krondyr, bison og vildsvin. I Mellemområdet er hegnet højere, og der er elge.
Mens Tofte Skov er lukket af for offentligheden for at beskytte dyr og natur og kun tilgængelig med guidede ture fra besøgscenteret, så er Mellemområdet åbent, så alle kan gå tur her og måske få øje på en af elgene.
Elgene er i Mellemområdet, som er offentligt tilgængeligt. I alt 10 elge blev hentet fra Sverige i 2016-2017. Dyrene er solitære, bevæger sig meget rundt og er i øvrigt glade for vand. De står for eksempel gerne i vand til maven i sommerhalvåret i de store gravbaner og genoprettede søer. Foto: Jan Tandrup.
Krondyrene har været på arealerne hele tiden og er genetisk af den oprindelige danske stamme. De stortrives i Lille Vildmose, hvor der er i alt cirka 700 krondyr – med plads og føde nok til flere i Mellemområdet. Foto: Jan Tandrup.
