“Det er ikke et reelt problem, at ulve er farlige for mennesker. Risikoen er minimal. Men det kan være et problem, at mennesker er angste for ulve, og det skal vi anerkende. Også selv om det er en ubegrundet frygt, der ikke har bund i fakta.” - Peter Sunde, biolog med speciale i de store vildtlevende arter af dyr i Europa.
I Nordjylland – et sted mellem Frederikshavn og Skagen – venter en meget tålmodig ungkarl. Han har alt klar til at stifte familie, men mangler hende at gøre det med. Hanulven (GW781m) svømmede over Limfjorden i 2017 og indrettede sig i reviret, altså det territorium, som ulven bor og jager i. Men endnu har ingen hunulv gjort ham kunsten efter og har sat nordpå over vandet.
Det gør næsten ondt i menneskehjertet, når professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet fortæller om den enlige ulvs færden. Peter Sunde er biolog med speciale i de store vildtlevende dyrearter i Europa. Han forsker i ulven som art i Danmark, rådgiver ministre og styrelser i spørgsmål om vildtforvaltning, og så har han sammen med Naturhistorisk Museum Aarhus fulgt den lille, men voksende bestand af ulve i Danmark helt ned på individniveau siden 2016, hvor den nuværende bestandsovervågning blev etableret.
Forskerne kendte på forhånd meget til ulven som art i andre dele af verden, hvor der alt andet lige er langt mere natur at opholde sig i for ulvene.
– Danmark er et af de mest naturfattige lande i verden, så derfor var det relevant at følge, hvordan ulven opfører sig som art her i Danmark. Det ved vi meget mere om nu, siger Peter Sunde.
Livsvarigt parforhold
Ulve indretter sig som familier, hvor det reproducerende par, tidligere kaldte man dem for alfaparret, er forældre til afkommet i flokken. Hvis der er plads og mad nok i området, til at de voksne hvalpe kan udvandre og etablere sig som naboflokke i egne revirer, så flytter de unge ulve typisk hjemmefra, når de er 10-12 måneder gamle. Hvis de derimod må imødese modstand og kæmpe om føden og pladsen med andre ulve, hvis de vil etablere sig i eget revir, så kan de vælge at blive hjemme hos mor og far et år eller to og blive mere robuste, altimens de hjælper til med at bevare territoriet og opfostre mindre søskende. Men forældreparret er det faste holdepunkt.
– Forældreparret holder sammen livet igennem. De løber ikke af pladsen, men bliver sammen i reviret, indtil en af dem dør, fortæller Peter Sunde og fortsætter:
– Det er ikke helt usædvanligt at se en enlig hunulv opfostre unger, men det er ikke, fordi hanulven er stukket af, typisk er han omkommet.
Fra forkælet hvalp til voksen jæger
Ulvehvalpe fødes som regel i den første uge af maj. De første to til tre uger er de blinde, døve og hjælpeløse. Men fra omkring sankthans begynder de at bevæge sig rundt i smågrupper eller alene. Det kaldes rendezvoustiden, hvor de mødes på urinmarkerede steder med forældrene, når der er mad.
Eventuelle ældre søskende kan også være med til at forsørge familien ved at nedlægge bytte og bringe det med til hvalpene eller ved at fylde maven med helt op til 10 kilo, som de gylper op til hvalpene. Kaldet til måltiden er gøen eller tuden. Senere igen følger hvalpene med ud på jagt uden egentlig at deltage i andet end fortæringen af byttet, i Danmark typisk hjorte. Men hvalpene aflurer tilsyneladende alligevel jagtteknikken til brug i deres eget voksenliv.
Tak til fotograf Christoffer Ravn Clausen for at give Dyrenes Beskyttelse lov til at bruge dette billede, som han har taget – på lang afstand – af en ung ulv i Danmark i 2024.
Kernefamilielivet
– I Danmark er der indtil videre otte ulvepar. I hvert fald seks af parrene har fået hvalpe i 2024, så der kom i alt 38 hvalpe. Tilsyneladende er der gode forhold i Danmark, siger Peter Sunde og forklarer, at det kan aflæses af, at ulvenes territorier er relativt små, mellem 100 og 200 kvadratkilometer, i forhold til ulve i andre lande, hvor eksempelvis ulve i Nordøstgrønland dækker områder op til 1.000 kvadratkilometer for at have mad nok.
Territoriernes størrelse afhænger af, hvor god jagten og altså muligheden for at ernære sig er. Dernæst kan man aflæse det af, at de danske ulve lever som kernefamilier. Det vil sige, at ungerne starter deres egne familier og etablerer sig i eget revir i nabolaget. Men en ung fraflyttet ulv kan godt flytte hjem igen, hvis den for eksempel mister sin mage.
Det har der været et eksempel på i Danmark, hvor en ung tæve flyttede tilbage med sine hvalpe, og der opstod en storfamilie med to generationer af hvalpe.
Hanulven indretter til hunulven
De første ulve, der efter godt 200 års fravær genindvandrede til Danmark i 2012, var hanulve, som indrettede sig og gav sig til at vente. Den første hunulv ankom i 2016 og flyttede straks ind hos en hanulv.
– Senest har vi set en hanulv i Lille Vildmose, som kom i 2021 og blev i indhegningen på 37 kvadratkilometer, indtil en hunulv i 2023 hoppede over hegnet ind til ham. Så nu får de nok et kuld til foråret.
Også i Klosterhede holdt en hanulv reviret i tre år, før der kom en hunulv.
– Vi har kun en ungkarl tilbage, og han er jo ved at være oppe i årene nu, siger Peter Sunde, og dermed er vi tilbage ved den tålmodige – eller måske nu stærkt utålmodige – hanulv i det nordjyske.
