Billede af Maria Bojsen med en af sine grise
Da Maria fik mulighed for at overtage familiegården Birthesminde, greb hun chancen for ad den vej at bidrage til at bringe bevidstheden om dyrene ud af staldmørket. Foto: Thomas Degner

Hun har hørt grisene for længst

Alle grise lever ude hele livet hos Maria Bojsen. Hun har nemlig for længst hørt, hvad grisene siger.

Skrevet af:
Johanne Gabel

Maria Bojsen besluttede for 10 år siden at starte en produktion af grise, hvor alle dyr er ude hele livet. Det gjorde hun for at få os til at tænke på det levende dyr, der bliver til mad på vores tallerkener. I dag myldrer markerne med liv på Birthesminde, som er Maria Bojsens familiegård.

Maria er billedkunstner. Eller det var hun, indtil gården med grise tog al hendes tid. I sin kunst beskæftigede hun sig med sin undren over menneskers distance til de dyr, vi spiser. Afstøbningen af denne døde pattegris er at af hendes værker, som møder besøgende lige inden for døren i gårdens pølsemageri.

Da Maria fik mulighed for at overtage familiegården Birthesminde, greb hun chancen for ad den vej at bidrage til at bringe bevidstheden om dyrene ud af staldmørket.

– Jeg undrer mig over, hvordan det er blevet sådan, at vi som mennesker er blevet helt afkoblet i forhold til det dyr, vi spiser. Hvordan er nogle dyr blevet opgraderet og andre dyr så nedgraderet? Især grisene, som er så intelligente dyr. Altså, at man holder dem på en måde, der er så langt fra deres natur … det er way out, at man overhovedet synes, at det er en mulighed.

– Selv om jeg har udsigt til en lang og tætpakket dag, og jeg starter klokken fem om morgenen med at gå ud til grisene, så bliver jeg glad, når de små ligger i mudderpølen eller løber mig i møde med de der store flaprende ører. Så kan jeg ikke lade være med at tage en video af dem, og så tænker jeg kun på dem. Jeg kommer helt i zen af at se dem udfolde deres natur, hun tøver og fortsætter: – det må være hårdt at arbejde et sted, hvor grisene er spærret inde, og der er meget sygdom og død hver dag.

Gården ligger på Midtsjælland i bunden af Isefjorden ved Holbæk. På i alt 18 hektar jord går 18-20 søer og et par orner af racerne sortbroget gammel dansk landracegrise og ungarske uldgrise. I alt kommer 200 grise årligt til verden på gården. De slagtes først, når de er cirka et år gamle, fordi det er langsomtvoksende racer. 

Produktionen drives af Maria Bojsen, der er tredje generation på gården. Marias mor og onkel hjælper til i dagligdagen med grisene. 

Alle grise lever udenfor hele livet med græs, træer, udsigt til fjorden, mudderpøl og masser af plads til at boltre sig, grave i jorden og have familieliv. 

Ingen grise har ringe i trynen, og alle grise har krølle på halen, fordi ingen haler bliver klippet af. 

Grisene spiser kløver, mask fra lokal ølproduktion, brød og andre gode rester fra lokale virksomheder. Dertil får de et tilskud af økologisk kraftfoder uden soja. 

Birthesminde står selv for at lave pølser, skinker og andre udskæringer, som sælges til restauranter, i egen webshop og i gårdbutikken på Birthesminde

Maria kalder på en af søerne, Beatrice, som står med trynen dybt begravet i endevendt græs og smasker så højlydt, at hun først hører os, da Maria klapper i hænderne og råber ’ørerne’. Beatrice er godt og vel fire år og har et kuld pattegrise på cirka fire uger. De ligger i hytterne sammen med kuldene fra de andre to søer på folden. 

– Beatrice er rolig, rar og tryg ved mig. Hun vil gerne snakke, siger Maria, og de to smiler til hinanden, da Maria klør Beatrice under hagen. 

"Grise er de klogeste dyr, jeg nogensinde har arbejdet med, og man bliver selv sat på opgave og udfordret, når man skal håndtere dem."
- Maria Bojsen

– Grise taler med halen ligesom hunde. De logrer med den som en helikopter, når de er glade og i gang, og de kan også stikke halen mellem benene, hvis de er utrygge. De har masser af sprog, og når man kender dem, så ved man jo godt, hvad de siger, fortæller Maria og giver som eksempler: 

– Den der rytmiske grynten fra en so, der giver die til sine pattegrise, er helt særlig. Men også det umiskendelige, korte og bestemte grynt, når en gris siger ’flyt dig’ til en anden.

Birthesminde var en af to grisegårde med helt fritgående grise i dokumentaren ’Hvis grise kunne tale’, som blev vist på DR i september 2024. Lydoptagelser af slagtegrisene på Birthesminde viste, at der var langt færre stressede og frustrerede lyde fra grisene her end fra grise i indendørs produktioner. Læs om dokumentaren og grisenes sprog på side 18-20.