Det mener vi om Bovaer

Bovaer er dårligt nyt for køerne

Det kemiske stof Bovaer er udråbt til at være et mirakelmiddel. Og det vil snart blive blandet i mange køers foder. Stoffet kan nemlig reducere den gas, der bliver dannet i koens mave, som via dens bøvser ender i atmosfæren og er med til at skabe klimaforandringer. Og det er altså ikke, fordi koen i sig selv er en belastning. Det er fordi, vi mennesker holder kvæg i stort antal, hvilket givet virkelig mange bøvser. 

Det lyder måske umiddelbart som en god løsning, men Bovaer kan være rigtig dårligt nyt for køerne. Vi ved nemlig ikke, hvordan det påvirker dem. Samtidig risikerer køerne at blive lukket inde i stald året rundt, fordi effekten af stoffet er mere usikker, når de græsser. Det betyder, at tusindvis af køer måske aldrig kommer til at gå frit på marken, hvor de fra naturens side hører hjemme.

Vi skal selvfølgelig handle på klimakrisen. Men det skal ikke være på bekostning af dyrene. I stedet mener vi, at landbruget skal have langt færre dyr. På den måde sikrer vi gode liv og adgang til det fri. 

LÆS HØRINGSSVAR HER

Det mener Dyrenes Beskyttelse om Bovaer

Hvad er Bovaer?

Bovaer er et kemisk fodertilsætningsstof udviklet til at reducere udledningen af metan fra køer, når de bøvser i forbindelse med den naturlige fordøjelse af plantematerialer. Det virker ved at hæmme et enzym i koens mave, som  er med til at producere metan under koens naturlige fordøjelsesproces.

Fra den 1. januar 2025 er det lovpligtigt, at alle danske, konventionelle malkekøer skal fodres med Bovaer i 80 dage om året for at reducere metan fra deres bøvser.

Hvorfor bruges Bovaer i landbruget?

Landbruget skal bidrage til reduktionen af klimagasser på lige fod med andre industrier, og Bovaer anses som et klimavirkemiddel, der kan reducere landbrugets udledning af den kraftige drivhusgas metan. Brugen af Bovaer er altså et klimavirkemiddel for landbruget, som er bestemt af et bredt flertal i Folketinget.

Alle danske, konventionelle malkekøer (omkring en halv million) skal pr. 1. januar 2025 have tilsat Bovaer i deres foder minimum 80 dage om året.

Har Bovaer nogen effekt på dyrevelfærd?

Dyrevelfærden er ikke ordentlig undersøgt – altså hvordan koen har det, når den gives Bovaer. Tilsætningsstoffet har til formål at reducere metanudledning, og for eksempel er stoffets påvirkning af koens foderoptag og mælkeydelse undersøgt, men ikke hvordan koen har det. 

Danske dyrevelfærdsforskere er bekymrede, fordi køerne i nogle studier har spist mindre, når de fodres med Bovaer, hvilket kan tyde på, at dyrene oplever smerte og ubehag.

Bovaer kan ikke bruges i den økologiske produktion, fordi det er et kemisk stof. Effekten af Bovaer er mere usikker, når koen er på græs, og derfor er det et lovkrav, , at køer står på stald og ikke kommer på græs, hvis mælkeproducenterne vil opnå økonomisk tilskud i den periode, de tilsætter stoffet til koens foder. 

Køer har godt af at komme på græs, og derfor er det en skæv udvikling, da Bovaer kan forhindre, at flere malkekøer får lov at komme på græs. Derved går køerne glip af betydelige velfærds- og sundhedsfordele, hvilket er ekstra ærgerligt, da det tyder på, at koen på græs faktisk udleder mindre metan end koen på stald. 

Dertil skal det siges, at Bovaer ikke er et kosttilskud. Det er et tilsætningsstof, der ingen næringsværdi har for koen. Overhovedet. 

Er Bovaer sikkert for dyrene?

Konsekvenserne for køerne ved fodring med Bovaer er ikke tilstrækkeligt belyst. Samtidig er forskere i dyrevelfærd bekymrede for brugen af  Bovaer, fordi det i studier har nedsat foderoptaget hos køerne, hvilket kan tyde på, at de oplever smerte og ubehag.

Det er et potent stof, hvor en dansk malkeko kun skal have ca. 1,5 gram om dagen ud af en foderration på ca. 60 kg.

Er der rester af Bovaer i mælk og kød?

Nej. Ifølge det europæiske sikkerhedsagentur, EFSA, udskilles Bovaer ikke i hverken mælk eller kød. 

Hvad er Dyrenes Beskyttelses holdning til Bovaer?

I Dyrenes Beskyttelse mener vi ikke, at kemiske tilsætningsstoffer som Bovaer kan løse de helt grundlæggende problemer, vi har i landbrugets intensive produktionssystem. Det er en lappeløsning, der endnu en gang lader dyrene betale prisen.

I stedet skal der findes gode løsninger for fremtidens bæredygtige fødevaresystem til gavn for både dyr, klima og natur. Køer har godt af at komme ud på marken, hvor de også burde bidrage til biodiversiteten. Det er derfor helt skævt,  at regeringen vil belønne landmænd for at holde deres køer på stald frem for på græs. I stedet bør vi arbejde sammen om mere ekstensive landbrug med langt færre dyr, der har god plads og mulighed for at udleve mere naturlig adfærd.

Færre køer reducerer metanudledningen og studier har vist, at græssende køer udleder mindre metan end køer, der holdes i stalde hele deres liv. Vi har brug for langsigtede og bæredygtige løsninger, der tager højde for både dyrene, naturen og klimaet.

Er Bovaer en del af en langsigtet løsning for et bæredygtigt landbrug?

Vi står midt i en dyrevelfærdskrise med over 200 millioner dyr i dansk landbrug. I Dyrenes Beskyttelse mener vi, at der bør være større fokus på at mindske antallet af dyr i produktionen – ikke på kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer, der alene er et klimavirkemiddel, og som i dag er med til at opretholde den intensive animalske produktion.

Hvis vi skal tale om langsigtede og bæredygtige løsninger, skal der tages højde for både dyr, natur og klima.

Hvordan kan jeg som forbruger støtte op om en dyrevenlig og bæredygtig produktion?

Som forbruger kan du for eksempel købe produkter, som er mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Så ved du, at dyrene har haft god plads, ikke er blevet fodret med kemiske tilsætningsstoffer, har haft adgang til det fri samt mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.

Derudover kan du øve dig i at spise mindre kød og andre animalske produkter og i stedet vælge plantebaserede alternativer.