Danskerne er vilde med at se, når malkekøerne kommer på græs. Desværre er det kun knap 30 procent af køerne, der får fornøjelsen. Dyrenes Beskyttelse frygter, at nye tiltag fremover vil holde endnu flere køer i staldene
Det plejer at være noget af et tilløbsstykke, når de økologiske køer kommer på græs landet over. Og intet tyder på, at det ikke også vil være tilfældet, når køerne i år slippes ud til Økodag den 13. april.
Men det er i den forbindelse værd at huske på, at det desværre kun er en tredjedel af danske malkekøer, der får glæden af græs under klovene.
Således er antallet af danske malkekøer på græs faldet fra 75 procent i 2003 til knap 30 procent i 2020, viser tal fra Videncentret for Landbrug og Danmarks Statistik. Helt konkret havde 395.000 malkekøer ikke adgang til græs i 2020, hvor den seneste Landbrugstælling blev foretaget, og det ærgrer Dyrenes Beskyttelse.
"Vi har god grund til glæde os over at se køerne komme på græs. Derfor er det også en markant forringelse af danske malkekøers liv, når så mange af dem aldrig kommer ud af staldene og under åben himmel", siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent ved Dyrenes Beskyttelse.
Læs også: Sådan har køerne det på Gram Slot
Køer trives bedst, hvis de har mulighed for at komme på græs. Græsning er en del af køers naturlige miljø, og det er her, de har god plads til at søge føde, tygge drøv og ellers leve livet, som en ko har lyst til sammen med sine artsfæller. En ko på marken menes at gå mellem 2,5 til 6 kilometer om dagen, mens artsfællen i en løsdriftsstald bevæger sig mellem 600-800 meter om dagen.
Græsmarken er et eftergiveligt underlag, hvor køerne kan bevæge sig naturligt og nemmere lægge og rejse sig, hvorimod staldens gulv er hårdere, pladsen mere trang og køernes bevægelsesmønster mindre naturligt. Det gør en forskel for køerne.
"Der er desværre alt for mange halte køer i de danske malkekvægsbesætninger. Det er smertefuldt for dyrene og en væsentlig årsag til, at de aflives. Undersøgelser har vist, at køers klovsundhed generelt er bedre i de perioder, hvor de kommer ud på en god græsmark", forklarer Sophie Hastrup Christensen.
Bekymringer for den fremtidige udvikling
Mens alle økologiske køer skal på græs, skønner erhvervet selv, at otte ud af ti konventionelle malkekøer aldrig kommer på græs.
I Dyrenes Beskyttelse er vi bekymrede for, at det tal vil stige, så endnu færre køer vil komme på græs i fremtiden.
Det skyldes blandt andet, at det fra 1. januar 2025 er blevet lovpligtigt at alle danske, konventionelle malkekøer skal fodres med det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer minimum 80 dage om året. Og i den periode er det et lovkrav, at køerne er i stalden.
Bovaer er udviklet til at reducere udledningen af metan fra køer, når de bøvser i forbindelse med den naturlige fordøjelse af plantematerialer. Det virker ved at hæmme et enzym i koens mave, som er med til at producere metan under koens naturlige fordøjelsesproces.
Bovaer er en lappeløsning, der endnu en gang lader dyrene betale prisen.
Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Netop metanudslip fra køer udgør et væsentligt element i landbrugets klimaaftryk, og derfor kan brugen af Bovaer da også ved første øjekast virke som en god idé. Men helt så simpelt er det ikke - i hvert fald ikke for køerne.
"Bovaer kan være rigtigt dårligt nyt for køerne. Vi ved nemlig ikke, hvordan det påvirker dem. Samtidig risikerer køerne at blive lukket inde i stald året rundt, fordi effekten af stoffet er mere usikker, når de græsser. Det betyder, at yderligere tusindvis af køer måske aldrig kommer til at gå frit på marken, hvor de fra naturens side hører hjemme", siger Sophie Hastrup Christensen.
Læs også: Det mener Dyrenes Beskyttelse om Bovaer
Der produceres årligt mere end 200 millioner dyr i dansk landbrug. Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at man i arbejdet med at mindske klimaaftrykket først og fremmest må have fokus på at mindske antallet af dyr i produktionen – ikke på brugen af kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer.
"Bovaer er en lappeløsning, der endnu en gang lader dyrene betale prisen. Det er et klimavirkemiddel, som tjener det formål at opretholde den intensive animalske produktion. Det skaber samtidig incitament for at køerne holdes mere inde, og det medvirker derfor til en markant forringelse af danske malkekøers velfærd", siger Sophie Hastrup Christensen.
Alle økologisk opdrættede malkekøer skal på græs i perioden 15. april til 1. november, når forholdene tillader det. Det er ikke et krav for konventionelle besætninger. Det er godt for køerne at komme på græs, fordi her kan de naturligt søge føde, hvile og indgå i flokken under hensyntagen til deres naturlige sociale adfærd og hierarki.
På græs vil koen også bevæge sig mere end i stalden, og den kan nemmere lægge og rejse sig og indtage forskellige hvilestillinger.
Det er desuden godt for deres klove at gå på et blødere og mere rent græsunderlag frem for det hårde og fugtige betongulv i stalden.