Ingen har undersøgt, hvad det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer reelt gør ved køerne. Derfor er regeringens plan om at støtte brugen af stoffet utidig og problematisk, mener Dyrenes Beskyttelse
Klimaminister Lars Aagaard (M) vil indføre et tilskud til landmænd, der bruger det metanreducerende stof Bovaer i foder til køer. Det er nyt element i oplægget til en bred politisk aftale, der skal bringe Danmark i hus med 2025-klimamålet, skriver Altinget. Men det klimafix er utidigt og risikerer at gå ud over køerne, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
”Konsekvenserne for køerne ved fodring med stoffer som Bovaer er ikke tilstrækkeligt belyst. Samtidig har Bovaer i flere studier nedsat foderoptaget, hvilket kan tyde på, at køerne oplever ubehag. Vi skal derfor have en undersøgelse af dyrevelfærden ved fodring med stoffet, før vi presser det ned i halsen på køerne for klimaets skyld," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Dyrevelfærdssorganisationen er konkret bekymret for de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af at ændre balancen i vommens mikrober og peger på en myndighedsbesvarelse fra Aarhus Universitet, der konkluderer, at dyrevelfærden ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt.
Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at forslaget bryder med aftalen om klimareduktioner i landbruget fra 2021. Aftalen indeholder blandt andet følgende formuleringen: "Udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes."
Risiko for færre køer på græs
Dyrenes Beskyttelse er også bekymret for, at statsstøtten til udbredelsen af Bovaer i dansk landbrug kan have andre uønskede konsekvenser for dyrene. Bovaer er ikke godkendt til økologiske køer, og der er usikkerheder forbundet med at bruge Bovaer til græssende køer, hvilket kan være dårlige nyheder for køer på græs.
"På kort sigt kan Bovaer komme til at hindre en større andel af malkekøerne i at komme på græs. Derved går køerne glip af betydelige velfærds- og sundhedsfordele. Det er ekstra ærgerligt, da græsning faktisk også kan reducere metanudslippet fra køerne helt naturligt," siger Britta Riis.
Ifølge landbrugsaftalen skal tre fjerdedele af reduktionen af CO2-udslippet fra landbruget og skovdriften findes gennem udviklingen af nye teknologier. Og det er ikke kun køerne, der hurtigt kommer i klemme, når teknologierne bliver indført.
"Landbruget skal bidrage til reduktionen af klimagasser på lige fod med andre industrier, men husdyrene er allerede voldsomt pressede på grund af årtiers effektivisering. For eksempel har den ekstreme intensivering af æglægningen medført, at fire ud af fem høns har brud på brystbenene. I svinestalden dør rekordmange pattegrise på grund af ekstrem avl, og søer får mavesår som følge af effektiviseret fodring. De skal ikke presses yderligere," siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer politikerne til at ændre kurs, når landbrugsaftalen genbesøges inden udgangen af 2024. Foreningen anbefaler en markant omlægning væk fra den omfattende intensive husdyrproduktion, som er til skade for både klimaet, naturen og ikke mindst dyrene, der presses til det yderste for at levere kød, æg og mejeriprodukter.
"Bidraget til løsningen af klimakrisen, øget biodiversitet og velvære for dyrene går hånd i hånd, hvis landbruget satser på plantebaserede fødevarer," siger Britta Riis.
