Regeringen indrømmer nu, at fodertilsætningsstoffet Bovaer ikke er kontrolleret for konsekvenser for dyrevelfærden. Dog vil regeringen stadig have, at køerne hurtigst muligt lægger vom til klimafoderet.
Regeringen peger på særlige fodertilsætningsstoffer som et helt centralt værktøj til at nedbringe klimaaftrykket fra de danske køer. Den plan har dog mødt kritik, fordi det endnu ikke er undersøgt, hvordan klimafoderet påvirker dyrevelfærden. Udadtil har regeringen afvist kritikken, men nu viser et dokument, at regeringen selv har bedt den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed om at inddrage dyrevelfærd i sine vurderinger af fodertilsætningsstofferne. Det skriver Dagbladet Information.
Regeringens kovending fremgår af et notat rundsendt til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Her skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at den nuværende godkendelsesprocedure af fodertilsætningsstofferne i EU ikke omfatter en specifik vurdering af de ”dyrevelfærdsmæssige aspekter”, men kun de ”toksikologiske aspekter af betydning for dyresundhed”.
Det er en vigtig indrømmelse fra regeringen, mener Dyrenes Beskyttelse. »Vi kan kun være glade for, at ministeren nu i lighed med forskerne mener, at dyrevelfærden ikke er belyst godt nok. Selvfølgelig skal man ikke satse på en løsning, hvor dyrevelfærden ikke er ordentligt undersøgt,« siger dyrlæge og landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Sophie Hastrup Christensen.
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen har også bragt sagen op i EU. I et brev til Dyrenes Beskyttelse fra februar fortæller ministeren om et møde med direktøren for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som står for godkendelse af fodertilsætningsstoffer i EU, hvor han opfordrede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet til at inkludere ”alle relevante aspekter af dyrevelfærd” i deres vurderinger af fodertilsætningsstofferne.
Fredag den 22. marts blev der afholdt ekspertmøde om Bovaer og dyrevelfærdsperspektiv i Folketingets Miljø- og fødevareudvalg. Fire forskere svarede på de samme to spørgsmål. Læs deres konklusioner her:
Hvordan vurderer du risikoen for at brug af fodertilsætningsstoffet?
Professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet Margit Bak Jensen:
Vi ved ikke hvorfor køer reducerer foderoptagelsen på Bovaer Men den reducerede foderoptagelse kan skyldes ubehag eller smerte
Pensioneret professor i dyrevelfærd og medlem af Dyreetisk Råd Lene Munksgaard:
Nedsat foderoptagelse i danske forsøg med Bovaer. Årsag ikke tilstrækkelig belyst, men kan give smerte og ubehag. Samtidig vanskeligt at anvende Bovaer sammen med afgræsning. Gå vi fra afgræsning til stald vil det ofte betyde forringet dyrevelfærd
Professor Peter Lund - Kvægernæring Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet:
Lille, men kan ikke afvises, da der ikke foreligger publiceret forskning, som har undersøgt de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved brug af Bovaer
Nicolaj Ingemann Nielsen Chefkonsulent, SEGES Innovation:
Meget lille risiko for dyrevelfærdsmæssige forringelser
Hvordan vurderer du risikoen for at brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer vil føre til dyrevelfærdsmæssige forringelser?
Professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet Margit Bak Jensen:
"Der er grund til bekymring. Vi kan ikke sige at dyrenes velfærd ikke forringes"
Pensioneret professor i dyrevelfærd og medlem af Dyreetisk Råd Lene Munksgaard:
Vi kender ikke de fulde konsekvenser for dyrevelfærden, og der er mistanke om forringet dyrevelfærd. Ud fra et dyrevelfærdsperspektiv: Nej
Professor Peter Lund - Kvægernæring Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet:
Ja, hvis der sideløbende igangsættes forskning, der både kan afklare de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser og den ernærings-fysiologiske baggrund for de reduktioner i foderoptagelse, som ses i nogle forskningsprojekter.
Nicolaj Ingemann Nielsen Chefkonsulent, SEGES Innovation:
Ja, det er forsvarligt at bruge Bovaer til malkekøer i Danmark
Men til trods for indrømmelsen og arbejdet for at udvide risikovurderingen af produkter som Bovaer, så holder regeringen fast i, at Bovaer skal bruges til at nå klimamålene frem mod 2025. I de igangværende forhandlinger lægges der op til at bruge 700 millioner kroner til at støtte fodertilsætningsstoffet.
Problemet er bare, at partierne i forhandlingslokalet med landbrugsaftalen fra 2021 blev enige om, at brugen af fodertilsætningsstofferne ikke må forringe dyrevelfærden.
”Der er en risiko for, at fodertilsætningsstoffer kan gå ud over dyrevelfærden. Så det er jo et klokkeklart brud på aftalen, hvis man går videre med det politisk, før det er undersøgt nærmere,” siger Sophie Hastrup.
Mange klimatiltag kan påvirke dyrene
Til Information skriver minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen, at det er muligt at igangsætte dyrevelfærdsstudier som supplement til EU’s risikovurdering, men eventuelle supplerende dyrevelfærdsforsøg må ifølge ministeren ikke hindre brugen af fodertilsætningsstoffer, der er grundigt risikovurderet i EU. Det bekymrer Dyrenes Beskyttelse.
”Stofferne er jo netop ikke grundigt nok undersøgt. Det er bekymrende, da dette kun er ét af flere klimatiltag, der kan gå ud over dyrene. Det er altså vigtigt, at landbrugsdyrene ikke bliver endnu mere klemt, når klimatoget kører,” siger Sophie Hastrup."
Forskere fra Aarhus Universitet har for nyligt gennemgået eksisterende forskning for sammenhængen mellem dyrevelfærd og 17 forskellige tiltag til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser fra landbruget.
Forskerne konkluderer, at tiltagene i mange tilfælde kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden.
”Den overordnede konklusion fra vidensyntesen er, at implementering af de 17 undersøgte tiltag typisk vil forringe husdyrenes velfærd,” hedder blandt andet i rapporten.
