Den grønne trepartsaftale skal sætte kursen for et landbrug, men mens dyrene i naturen og havet får en håndsrækning, er de pressede landbrugsdyr dårligt nok nævnt, og en række tiltag kan direkte og indirekte gøre livet surere for dem
I pressemeddelelsen om den grønne treparts ’historiske’ aftale om et landbrug med større hensyn til klima, biodiversitet og miljø, er landbrugsdyrene ikke nævnt med et eneste ord. Selvom landbruget holder 200 millioner dyr hvert år, blev de i udtalelserne fra de 13 politikere og interesseorganisationer, der var medvirkende til at indgå aftalen, reduceret til ”fødevareproduktion”.
Aftalen vil betyde, at landbrugsarealet skal mindskes, hvilket i sig selv er positivt for dyr i den frie natur, der får noget af sin plads tilbage. Men når det kommer til det industrielle landbrug, er det desværre de teknologiske løsninger, der skal sænke udledningen af drivhusgasser fra dyrene og deres gylle.
I Danmark er der tradition for indgå aftale mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og staten, når forhold og vilkår for et givent område skal vedtages. Samme model er den grønne trepart udsprunget af, hvor landbrugets erhvervsorganisationer, miljø- og naturorganisationer samt arbejdsmarkedets parter og regeringen er repræsenteret. Derudover er den grønne tænketank Concito med som videnspart.
De repræsenterede organisationer er:
- Landbrug og Fødevarer
- Danmarks Naturfredningsforening
- Fødevareforbundet NNF
- Dansk Metal
- Dansk Industri
- Kommunernes Landsforening
Aftalen går helt uden om den simple løsning med at holde langt færre grise og køer. Det er klimaafgiften både for lav og for langsom til at opnå. Dyrevelfærdsmæssigt ville det ellers i sig selv være en fordel med langt færre dyr klemt inde i staldene.
Teknologi frem for et bedre dyreliv
Aftalen satser på at teknologi og andre virkemidler kan reducere udledningerne fra landbruget. På den korte bane først og fremmest fodertilsætningsstoffet Bovaer, som er et kemisk pulver udviklet til at nedsætte produktionen af metan fra køernes fordøjelsesproces. Studier har dog vist, at stoffet kan reducere køers foderoptag, hvilket muligvis skyldes smerter eller ubehag. Eksperter på området har blandt andet påpeget, at Bovaer ikke er undersøgt grundigt nok til at vurdere de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, hvilket den danske regering anerkendte tilbage i marts måned. Men alligevel er planen at støtte brugen af metanreducerende foderstoffer med knap 200 millioner skattekroner årligt fra 2025.
I mellemtiden venter vi på studier af, hvor meget køer på græs kan begrænse udledningen metan. En undersøgelse fra Holland i 2022 viste således, at køer udleder betydeligt mindre metan, når de er på græs fremfor i stald. Det kan blive et virkemiddel, som giver et helt nyt perspektiv på arbejdet med en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Et andet af virkemidlerne er at avle dyr til at levere endnu mere for det foder, de får. Som om det ikke var nok, at et dansk slagtesvin vokser et kilo om dagen, og en gennemsnitlig malkeko leverer 27 liter mælk om dagen.
- 85 procent af hønsene brækker brystbenet, når de lægger æg, fordi de er avlet til at være små, da de dermed spiser og fylder mindre – og det er klimavenligt.
- En gris på 110 kilo får 0,65 kvadratmeter i stalden uden mulighed for at udleve sin naturlige adfærd.
- Soen er avlet til at få alt for store kuld med 20 pattegrise i gennemsnit, mens hun blot har 14 patter. Det er en af flere grunde til, at der hver eneste dag dør 25.000 pattegrise i det danske landbrug.
- Malkekoen leverer i gennemsnit 27 liter mælk igennem sit cirka fem år lange liv.
En håndsrækning til naturen – men med betænkeligheder
Anbefalingerne fra treparten indeholder også positive elementer for naturen og de vilde dyr. Der skal rejses 250.000 hektar skov inden 2045, og der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjord til glæde for havet. Det er i sig selv rigtig gode tiltag, men der er malurt i bægeret.
For det første var de 250.000 hektar skov allerede fastlagt i regeringsgrundlaget, og uden ambitiøse delmål kan 2045 synes langt ude i fremtiden og give bekymring for, at man først vil rejse størstedelen af skovene, når vi nærmer os 2045.
- Fra 2030 bliver der indført en afgift på 300 kr. pr. ton CO2, som landbruget udleder. Det stiger til 750 kr. pr. ton i 2035. Aftalen indeholder dog et bundfradrag pr. dyr i produktion, der betyder, at afgiften reelt er henholdsvis 120 kr. og 300 kr. i 2030 og 2035.
- Der er afsat 40 milliarder kroner til at opkøbe landbrugsjord og dermed bidrage til at forbedre vandmiljøet.
- Der er til gengæld kun afsat 45 millioner kroner med henblik på at omstille til økologi og plantebaseret samt sikre bedre dyrevelfærd. Det er den omstilling, Dyrenes Beskyttelse vil kæmpe for.
For det andet er det blot lykkedes at udtage 187 hektar lavbundsjord ud af de 100.000, som man vedtog ved landbrugsaftalen i 2021, og derfor skal der et helt andet tempo på den del, hvis man skal nå at udtage 140.000 hektar før 2028, som treparten anbefaler.
Alt i alt kan tiltagene for den vilde natur blive meget positive for havet og for dyr i naturen, men det er altså med betænkeligheder. Samtidig er dyrene i det industrielle landbrug igen blevet forsømt.
Derfor fortsætter vi med at kæmpe dyrenes sag frem mod de endelige forhandlinger om aftalens godkendelse af Folketingets partier. For vi ønsker et landbrug med liv i.
