Politiforlig: Det har dyrene brug for

Ingen ret til at stå på dyrenes side 

- Udfordringerne handler overordnet om dyrenes manglende rettigheder og især om dyrenes klageret. Hvis vi som organisation anmelder en sag – som er den eneste vej at gå i tilfælde af vanrøgt – så har dyrene ikke nogen, der kan stå på deres side, og vi bliver som anmeldere ikke part i sagen. Det betyder også, at vi eksempelvis ikke automatisk bliver orienteret om, hvad der sker med anmeldelsen, efter at vi har sendt den til myndighederne. Heller ikke, hvis der falder dom i sagen. I de tilfælde, hvor der falder dom, står den ofte ikke mål med det, som dyret har været udsat for. Så vi ønsker os retssikkerhed for dyret, og at vi som dyrenes organisation kan varetage dyrenes interesser i retssystemet.

Sagerne trækker ud - dyrene venter 

– Dyreværnssagerne kan være flere år om at komme igennem retssystemet. Det er ikke unormalt, at der går op til tre år fra anmeldelse til den endelige afgørelse. Hvis anmeldelsen fører til en sigtelse, kommer sagen for byretten. Hvis anklagen lyder på groft uforsvarlig behandling af dyret, kræver det dertil en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, og allerede her har sagsbehandlingen ofte varet to år. Hvis sagens derefter ankes til landsretten, går der yderligere et års tid med det, inden der kommer en endelig afgørelse. Hvis sagen ankes, har det nemlig opsættende virkning. 

Det betyder, at selv om der er faldet dom om eksempelvis frakendelse af retten til at have dyr, så kan ejeren fortsat have dyrene. Ydermere kan den lange sagsbehandlingstid betyde, at sagen bliver forældet undervejs. I al den tid venter dyret hos ejeren under de samme kummerlige forhold, som vi anmeldte til at begynde med. 

Psykiske overgreb er svære at anmelde 

– Det er svært at anmelde sager om psykisk vanrøgt, eller eksempelvis at adfærdsmæssige behov ikke bliver opfyldt, selv om det står i dyrevelfærdsloven, at dyret har krav på det. Det kunne være sager om dyr, der holdes i bur, eksempelvis den manglende opfyldelse af en sos fysiologiske og adfærdsmæssige behov i farebøjlerne. Hun kan jo ikke bevæge sig, hun kan ikke klø sig eller udleve behov for social kontakt ud over med pattegrisene, og dem kan hun ikke engang have tryne til tryne-kontakt med. 

Vi vil gerne afsøge mulighederne for at rejse og få ført en sag om det, som kan skabe præcedens og slå hul i muren til en ny praksis, hvor den slags sager bliver taget og ført af modige og kompetente politianklagere og embedsdyrlæger.

Politiforlig kan sikre dyrene bedre 

I efteråret 2024 skal regeringen og Folketingets partier igen forhandle om et nyt politiforlig. Dyrenes Beskyttelse har en række meget konkrete ønsker til politiforliget, som kan sikre, at sagerne om overgreb mod dyr bliver håndteret, prioriteret, efterforsket og ført igennem retssystemet langt hurtigere og på en ensartet måde på tværs af politikredse, samt at straframme og domme står mål med overgrebet på dyrene. 

– Vi vil gerne have øremærkede ressourcer til politiet til blandt andet uddannelse af betjente i procedurerne for dyreværnssager, et døgnberedskab, så politi og embedsdyrlæge også kan rykke ud til sagerne uden for kontortid og i weekenderne, og så vil vi gerne have øget straframmen fra de nuværende højst to år til seks år, fordi det giver helt andre muligheder for, at politiet kan efterforske sagerne og føre sagerne i retssystemet, siger Yvonne Johansen.