Mens fisk, havdyr og store og små dyr i naturen får en håndsrækning, står landbrugsdyrene og klimaet tilbage som de store tabere i gårsdagens aftale fra den grønne trepart. Sådan lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse
Den lave CO2-afgift rokker ikke ved antallet af dyr med dårlige liv i det industrielle, danske landbrug. Og dyrene kan blive endnu mere pressede på grund af klimateknologier som kemi i foderet og endnu mere effektiviserede produktionsmetoder i lukkede, trange stalde," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
"Landbruget har udviklet sig mod stadig større og mere industrialiseret hold af dyr. Med aftalen fastholdes produktionen i dyrefabrikker, hvor dyrenes behov totalt tilsidesættes."
CO2-afgiften
Den længe ventede CO2-afgift bliver reelt på 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035. Den indfases samtidig tre år langsommere, end ekspertgruppen for en grøn skattereform lagde op til. Sammen med store teknologitilskud vil det cementere den alt for store animalske produktion i Danmark.
"Klimaafgiften indføres som en 11-årig hockeystav med en meget blød start og et stort fradrag. Det er uambitiøst i forhold til klimaet og kommer ikke til at skabe de nødvendige forandringer af et landbrug, der er endt i en blindgyde med alt for tung animalsk produktion. Den grønne trepart var en stor mulighed for at gøre op med storskala dyreproduktion og lægge et nyt spor for dansk landbrug med masser af føde til mennesker på marken, bæredygtige animalske fødevarer og en førerposition på biosolutions."
Støtten til klimateknologier
Provenuet fra afgiften i 2030-31 skal tilbageføres til investeringer i blandt andet klimateknologi som klimavenlige stalde og staldteknologier. Samtidig skal der lægges yderligere penge oveni de 517 millioner kroner i støtte til anvendelsen af metanreducerende fodertilsætningsstoffer i landbruget. Fra 2028 skal støtten videreføres med midler fra landbrugsstøtteordningen.
"Det er tung læsning for dem, der vil dyrene og klimaet det godt. Teknologi er trepartens svar på, hvordan vi får nedbragt emissionerne fra landbruget i stedet for at lave reelle reduktioner ved problemets rod: De ufatteligt mange dyr."
"Metanreducerende fodertilsætningsstoffer er endnu et forsøg på at tilpasse dyrene til den industrielle landbrugsproduktion og vil skubbe køerne endnu længere ind i staldene, hvor alt for mange i forvejen står. Køer skal på græs, og det kommer de ikke, når treparten favoriserer den industrielle dyreproduktion med særlig støtte."
Arealanvendelse
Mens landbrugsdyrene klemmes med aftalen om en klimaafgift, er der gode nyheder for dyrene i naturen og havet. Aftalen har som målsætning at udtage 70.000 hektar lavbundsjorde og 70.000 hektar omkringliggende arealer. Dertil har den som mål at rejse 100.000 hektar naturskov – i alt 240.000 hektar ny natur. Dertil er der mål om at rejse store arealer med driftskov. Det er et stort løft.
"Det er meget positivt, at aftalen har en ambition om at udpege lavbundarealerne hurtigt, inden 2027, så de kan tilbageholde kvælstof, og miljøtilstanden i fjorde og kystnære områder kan blive bedre. Det er der hårdt brug for."
"Naturen og dyrene i den vil få et stort løft, hvis denne aftale kan gennemføres, både den lysåbne, naturskovene og naturen i havet. Men vi kan godt være bekymrede for, om det kan lade sig gøre ved frivillige aftaler og specielt med den korte tidsfrist."