En dansk gris på 110 kilo lever på 0,65 kvadratmeter hårdt betongulv. Stor set alt ved dens liv er langt fra dens naturlige adfærd i det fri.
Fødes du som pattegris i et dansk landbrug, vil du gå igennem et trængt liv, hvor store dele af dine behov ikke kommer til at blive opfyldt. Hvis du vel og mærke er så "heldig" at få lov til at leve. Omkring 25.000 pattegrise dør nemlig hver evig eneste dag i danske stalde. Ikke hvert år, ikke hver måned, ikke hver uge, men hver evig eneste dag.
En stor del af forklaringen skal findes i avlen. Den typiske so i danske stalde er nemlig blevet fremavlet til at få omkring 20 pattegrise pr. kuld, selvom soen stadig har kun 14 patter og dermed ikke mulighed for at mætte alle sine unger. Den ekstreme avl betyder samtidigt, at en del af pattegrisene fødes underudviklede og ender med at lade livet i kampen om mad og varme ved soens yver.
Overlever du den såkaldte faresti stuves du sammen med masser af andre smågrise. Plads får du ikke meget af. Du er lovmæssigt sikret 0,15 kvadratmeter, mens du vejer under 10 kilo. Som en 110 kilos gris, klar til slagtning, har du 0,65 kvadratmeter.
Den trange plads stresser dyrene. En reaktion på dette er at bide hinanden i halerne, så blodet flyder. Det problem løses ved, at man skærer halen af 95 procent af grisene med en elektrisk halekuperer. Til trods for at det er ulovligt at halekupere grise rutinemæssigt.
En fastspændt faring
Men de mest uheldige grise, er nok de mange søer, der bliver brugt som fødemaskiner. Når soen er otte måneder, indtræder den i en fast produktionscyklus. I løbet af hendes fire dage i brunst bliver hun insemineret, hvorefter 28 dage i løbestalden følger. Her får hun lov til at være fri i stalden, inden hun overføres til drægtighedsstalden i de kommende 85 dage. Også her er hun fri, men pladsen er fortsat trang i grisestaldene.
Nogle dage før, at hun farer, bliver hun fastspændt. I 28 dage kan hun hverken vende eller dreje sig, mens hun føder sine mange pattegrise og efterfølgende giver die til dem. I naturen ville soen have bygget en blød og ren rede i rolige omgivelser, hvor hun kunne få sine unger.
Efter de 28 dage tages pattegrisene fra hende. Så starter processen forfra med inseminering og på den måde kan en gennemsnitlig so være drægtig 2,2 gange om året.