Summende insekter, fuglefløjt og græssende dyr. Vi kan få livlige landskaber, der samtidig skærer CO2-udslip og giver masser af mad til mennesker. Det kræver, at landbruget lægger om fra foder til føde. Dyrenes Beskyttelse og fem andre organisationer har vist hvordan.
Det er ganske enkelt et regnskab, der aldrig kommer til at gå op. Hvis vi i stedet for foder, dyrker mad til mennesker på markerne, kan vi ernære mange flere på meget mindre plads
Vi ser dem ikke. Landbrugsdyrene. For de er lukket inde i store staldanlæg. I millionvis. Langt flere, end vi er mennesker i Danmark. Faktisk 200 millioner slagtedyr om året, og det kræver enorme mængder foder. Derfor optager foderafgrøder, eksempelvis byg og majs, 80 procent af vores landbrugsjord. Oveni importerer vi foder, ikke mindst soja fra Sydamerika.
Danmark er det land i verden, der producerer flest kilo kød per indbygger, nærmere betegnet 330 kilo. Det er uholdbart for klimaet, naturen og dyrene: For landbrugsdyrene, der er klemt sammen indenfor uden nogensinde at se solen eller bevæge sig frit omkring; og for de vilde dyr, som mister deres levesteder udenfor.
Marker med mad til mennesker
Kød er desuden en stor omvej at tage for at ernære mennesker. Der går mange kalorier tabt ved at servere brødkorn for dyr for at få koteletter og bøffer på bordet.
– Det er ganske enkelt et regnskab, der aldrig kommer til at gå op. Hvis vi i stedet for foder, dyrker mad til mennesker på markerne, kan vi ernære mange flere på meget mindre plads. Det er der brug for, fordi vi bliver
flere og flere mennesker på jorden, men også fordi vi af hensyn til klima og biodiversitet skal have flere arealer med vild natur og skov, siger Birgitte Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.
For landbrugsdyrenes såvel som de vilde dyrs skyld har Dyrenes Beskyttelse sammen med fem andre organisationer i rapporten ’Fra foder til føde’ fremlagt 18 forslag, der viser, hvordan dansk landbrugs omfattende CO2-udslip kan reduceres, samtidig med at vi sikrer sund kost, plads til natur og meget bedre dyrevelfærd.
Naturen indenfor og dyrene udenfor
– Vi skal have langt færre landbrugsdyr, som til gengæld har det markant bedre, og så skal vi med på den rivende udvikling, hvor landbruget dyrker planter til fødevarer på en måde, der inviterer naturen indenfor og dyrene udenfor. Det kan blive et nyt eksporteventyr, hvis vi er vakse ved havelågen. Samtidig får vi sundere kost, og vi undgår de tætte dyrehold, som udgør en risiko for udvikling af virus og antibiotikaresistente bakterier, siger Birgitte Damm og forklarer, at danske forbrugere kan gøre en forskel ved at vælge mere grønt, mindre kød og økologisk, men en egentlig omlægning kræver en politisk prioritering, fordi størstedelen af dansk animalsk produktion eksporteres.
– Selv om kødet havner i kølediske i andre lande, er det stadig vores dyr, vores natur og vores klimamål. Det må vi gøre noget ved i fællesskab, og derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse politisk med at vise løsningerne sammen med de andre organisationer.