Hvem gør noget? Hvad bliver det til? Få svar på seks spørgsmål til de forhandlinger, som regeringen har bebudet om et lovsikret løft til de danske landbrugsdyr.
1. Hvad går dyrevelfærdsforhandlingerne ud på?
Der er en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug. Lovgivningen, som skal give dyrene en minimumsbeskyttelse, er kritisabel ringe eller nogle gange helt fraværende. Selv den meget ringe minimumsbeskyttelse af dyrene bliver ikke efterlevet. Knap hver tredje svinebesætning og hver anden kvægbesætning overtrådte reglerne for dyrevelfærd ifølge Fødevarestyrelsens kontrol i 2022. Man har i årtier forhalet enhver reel udvikling på området ved at nedsætte den ene arbejdsgruppe efter den anden eller ved at stille nogle frivillige krav til landbruget, som ikke har nogen konsekvenser, hvis ikke de bliver overholdt. For eksempel var den stort anlagt svinehandlingsplan fra 2014, som skulle skabe væsentlige forbedringer for dyrene i svinestaldene inden 2020, en fiasko. På flere områder er det endda blevet værre at være gris siden 2014, viste en evalueringsrapport fra Dyrenes Beskyttelse sidste år. Derfor sagde den nuværende fødevareminister, Jacob Jensen (V) i foråret, at han inden sommer ville lande en bred politisk aftale om dyrevelfærd.
2. Hvor langt er forhandlingerne?
Det er gået noget mere trægt, end ministeren lovede. Det eneste, der landede inden sommeren, var en aftale om bedre forhold for slagtekyllinger. Aftalen indeholdt nogle fine initiativer så som udfasning af turbokyllinger i statens indkøb, men ingen forbedret lovgivning på området. Kun flere arbejdsgrupper, der skal kigge på slagtekyllingernes velfærd. Forholdene for alle de andre dyregrupper afventer stadig, at der sker noget. Det lader til, at ministeren foretrækker at forhandle forbedringer for én dyregruppe ad gangen i stedet for at forhandle det hele på én gang.
3. Hvad er på bordet?
Det næste, som forventes at skulle forhandles politisk, er grisenes vilkår. Ordførerne skulle have været indkaldt til forhandlinger i september, men det er de ikke blevet. Grisenes velfærd er en af de store knaster, for der er massive problemer i den danske svineproduktion, hvor 98-99 procent lever og dør i de industrielle stalde. Medregner man dem, som dør før tid, så ”producerer” den danske svineindustri omkring 40 millioner grise om året. Sodødeligheden og pattegrisedødeligheden er rekordhøj, fordi man har avlet grisene til at føde en masse pattegrise, som tager hurtigt på i vægt. Men hverken soen eller hendes unger kan holde til det hårde pres i de industrielle stalde, hvor for eksempel over 95 procent af søerne ligger fastspændt mellem metalbøjler i store dele af deres liv. Derfor samler vi underskrifter ind for et forbud mod fiksering af søer.
4. Hvem gør noget for dyrene?
Især ordførerne fra SF, Carl Valentin, og DF, Pia Kjærsgaard, har markeret sig med stærke holdninger og høje krav under forhandlingerne og i medierne, ligesom de har stillet sig kritiske over for, at forhandlingerne går for langsomt, og at der ikke afsættes midler på finansloven til forhandlingerne i regeringens finanslovsudspil for 2024. Men man skal ikke underkende, at det er ministeren, der har taget initiativ til forhandlingerne, og han udtalte i den forbindelse, at han er parat til at se på, om nogle af de ting, der har været på frivillig basis tidligere, bliver til lovgivning med muligheder for at sanktionere efterfølgende. Så må vi se, om han lever op til det løfte.
5. Hvad gør Dyrenes Beskyttelse, herunder hvad kræver og ønsker vi?
Dyrenes Beskyttelse har som dyrenes repræsentant i forhandlingerne afholdt møder med ministeren og udarbejdet et 21 sider langt katalog med forslag til konkrete forbedringer for dyrevelfærden. Vi har i sinde at holde ministeren op på hans løfte om, at nu skal der sættes hårdt ind med lovgivning og sanktioner for at komme problemerne til livs. Vi afholder desuden møder med alle ordførere på tværs af det politiske spektrum, som ønsker at blive klogere på dyrevelfærd under forhandlingerne.
6. Hvad skal vi lægge i det faktum, at der ikke er afsat midler til dyrevelfærdsforhandlingerne i finanslovsforslaget?
Regeringens udspil til finansloven for 2024 er netop et udspil. Det vil sige, herefter kommer der en politisk forhandling, og så er det op til de andre partier at forhandle om eksempelvis midler til udmøntning af dyrevelfærdsforhandlingerne i den endelige aftale. Men hvis dyrevelfærd virkelig er så vigtigt for regeringen, som fødevareminister Jacob Jensen siger, så havde det klædt dem selv at inkludere midler til dyrevelfærdsforhandlingerne i deres eget udspil og ikke overlade det til oppositionen.