Hest med rytter i dresser med kandarbid
Foto: Pixabay

Hård hestesport har ingen fremtid

Dyrenes Beskyttelse kræver konkrete forbedringer af hestenes velfærd i ridesporten, hvor en stribe sager har vist, at hestene bliver presset ud over enhver rimelig grænse i jagten på prestige, penge og præmier.

Skrevet af:
Andreas Roesen

Pisk, spark, misbrug af sporer, blå tunger, sår i munden og tvungen overbøjning af nakken, den såkaldte hyperfleksion. Det seneste år har budt på alt for mange sager, hvor hestevelfærden er blevet tilsidesat i jagten på penge, præmier og prestige. Sommerens OL var ingen undtagelse. Her blev flere ryttere tvunget til at trække sig efter afsløringer af voldsomme træningsmetoder.  

– Det er ikke hestens ønske eller ambition at vinde medaljer ved OL eller andre sportsbegivenheder. Tegn på smerte og konfliktadfærd skal tages meget alvorligt og som et udtryk for, at hestens grænser er overtrådt. Og så må vi mennesker skrue ned for ambitionerne, siger Yvonne Johansen, der er dyrlæge og dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

11 krav til hestesporten

De mange sager fik Dyrenes Beskyttelse til at gå sammen med Hestens Værn om 11 konkrete tiltag, som skal sikre, at sporten ikke udøves på bekostning af hestene. 
Tiltagene er blevet præsenteret for Dansk Ride Forbund og indeholder blandt andet, at hestevelfærd skal være det primære vurderingskriterium i konkurrencer, ligesom hestens adfærds- og smertemarkører skal være en del af kriterierne for, om en rytter bliver udtaget til mesterskaber. 
Det udstyr, der benyttes på hestene, skal baseres på hestenes velfærd, mens der skal sikres bedre trivsel ved transport og forbud mod, at syge heste deltager i stævner ved hjælp af medicinering. Og så skal hestens tid på fold og kontakt med artsfæller sikres. 
Alle, der rider, træner eller holder hest, skal undervises i hestens adfærd, hvilket også skal være i fokus på elevskolerne. 
Dansk Ride Forbund skal dertil arbejde for, at tiltagene bliver en del af de internationale reglementer. 

– Ridesporten er nødt til at sikre et godt og sundt liv for hestene, hvis hestesport skal have en fremtid. Derfor er vi glade for, at Dansk Ride Forbund nu vil mødes med os, så vi i fællesskab kan sikre, at sporten udvikler sig i den rigtige retning, siger Yvonne Johansen

Kæmpe kapacitet til kampen for hestene

For at styrke indsatsen har Dyrenes Beskyttelse ansat Mette Uldahl. Hun er uddannet dyrlæge og har de seneste 12 år arbejdet som veterinærkonsulent for Dansk Ride Forbund, som hun nu har valgt at forlade. Hun sidder i bestyrelsen for Den Europæiske Dyrlægeforening og i samarbejde med en række universiteter bedriver hun forskningsprojekter om dyrevelfærd, primært med fokus på heste. Derudover tilser hun heste i forbindelse med forskellige projekter i Danmark og udlandet. 

– Det er et fåtal, der har så stor erfaring og viden om arbejdet med heste, som Mette Uldahl har. Hun har både det nære blik for det enkelte dyr og en politisk forståelse for arbejdet på de store linjer, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. 

Uldahl selv glæder sig til indsatsen i Dyrenes Beskyttelse, som hun anser for det helt rigtige sted at tage fat på den nødvendige ændring af sporten. 

– For mig at se er Dyrenes Beskyttelse de helt rigtige til at præge ridesporten i en mere moderne retning med hestene i fokus, og det ønsker jeg at være en del af, siger Mette Uldahl.

For mig at se er Dyrenes Beskyttelse de helt rigtige til at præge ridesporten i en mere moderne retning med hestene i fokus, og det ønsker jeg at være en del af.

Mette Uldahl, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse

Mette Uldahl tiltrådte i oktober som chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse. Hun forlod en stilling som veterinærkonsulent hos Dansk Ride Forbund, hvor hun var ansat i 12 år.