I Svanninge Bjerge på Sydfyn har de robuste Welsh Black kvæg et rigt flok- og familieliv. Kvæget afgræsser bjergenes vildskov, som giver danskerne mulighed for at opleve autentisk natur. Når vi besøger kvæget, skal vi bare respektere, at det er på værternes betingelser. Tusindvis af gæster tager imod invitationen og lægger vejen forbi, uden at det har givet gnidninger mellem mennesker og dyr.
Anders Pedersen klør i de kraftige krøller, der dækker tyrens pandebrask. Tyrens hoved når forvalteren til livet, som den ligger der i skyggen af egetræerne på en høj omgivet af sin nære familie: en flok køer og deres kalve, som er henved et halvt år gamle. Flokken lader sig ikke rigtig anfægte af de tre mennesker, der går i en halvbue omkring dem for at fotografere i medlys. En lun septembersol bager i ryggen og får kvægets dybsorte pels til at skinne. Det er Welsh Black, og de er … meget sorte. Forsvinder næsten i skyggen under træerne. Der gumles og tygges drøv.
I skygge på en solskinsdag
”De ligger altid i skovtykninger på denne her tid af dagen. Især om sommeren, så søger de skygge,” siger Anders Pedersen, som har øvet sig en hel del i at finde dyrene i træernes skygger. Dem er der mange af i Svanninge Bjerges 500 hektar vildskov, der godt nok har mange lysninger og åbne overdrev, men også mange træer, buske og krat. Inden vi tog ud i området, talte vi med lederen af Svanninge Bjerge, Caroline Vandt Madsen, som grinende sagde til Anders: ”Ja, det kan godt nogle gange tage dig lang tid at finde dem,” med henvisning til, at Anders Pedersen og hans kollega ser til alle dyrene mindst én gang dagligt.
Foto: Asger Thielsen
Anders Pedersen kender dyrene og deres vaner rigtig godt. Det er også derfor, at han kan nærme sig tyren og klø den i panden. De er vant til hinanden – uden at rende hinanden unødigt på dørene. Dyrene i Svanninge Bjerge forbinder ikke mennesker med mad. Forvalterne fodrer ikke dyrene ude på arealerne. Det er vigtigt. Både for at undgå, at kvæget bliver opsøgende og for at undgå at tilføre arealerne næring.
- Svanninge Bjerge er et privatejet område på 500 hektar, som ligger på sydvestfyn og er afgrænset af odensevej mod vest og nyborgvej mod øst. På den anden side af odensevej ligger Hammerdam mod nord, som er Naturstyrelsens arealer, der også afgræsses af Welsh Black-kvæget.
- I tilknytning til området ligger landbrugsarealerne ved Høbbet på cirka 100 hektar.
- Ejeren er Bikubenfonden, som er en erhvervsdrivende fond. I Svanninge Bjerge er der ikke kommerciel skovdrift, der skal altså ikke tjenes penge på området og driften.
- Formålet er at give plads til naturen og derved give danskerne mulighed for autentiske naturoplevelser. Svanninge Bjerge er samtidig base for Bikubenfondens natursociale program, der arbejder med at hjælpe unge mennesker på kanten af samfundet.
- Områderne er åbne for besøgende efter de regler, der gælder for privat skov, flittigt brugt og populære i lokalområdet. Sydfyns riderute passerer igennem området, lagt udenfor indhegningerne.
Et liv med kvæg
Anders Pedersen har passet kvæg hele sit liv. Han er født og opvokset på Stensgård Gods, hvor hans far var forvalter og passede kvæg i 25 år.
”Derefter passede jeg kvæg på godset i 25 år,” fortæller Anders. Da godset og tilhørende jord blev solgt i 2005 til Bikubenfonden fulgte han så at sige med.
”Jeg har været ansat i Bikubenfonden og Svanninge Bjerge siden 2012, men jeg har været med i projektet siden dag 1,” fortæller han.
Caroline er biolog, Anders er landmand. Til sammen er de et godt makkerpar.
”Vi laver god natur og vi laver god dyrevelfærd, og vi lærer meget af hinandens faglighed.” siger Caroline Vandt Madsen.
Foto: Asger Thielsen
Vi laver god natur og vi laver god dyrevelfærd
Caroline Vandt Madsen, leder af Svanninge Bjerge
Robuste walisere
Bikubenfonden købte Steensgård Skov i 2005 og Knagelbjerg skov i 2006. Skovene udgør tilsammen Svanninge Bjerges 500 hektar, og arealet var et af Danmarks første naturgenopretningsprojekter. I 2007 kom Welsh Black-kvæget til: 18 kvier og en tyr, som blev hentet i Wales, hvor kvæget traditionelt har været trækdyr og dertil givet kød og mælk.
- En del af de 300 Black Welsh kvæg, som Høbbet A/S ejer, afgræsser områderne i Svanninge Bjerge. Racen stammer fra Wales, hvor Bikubenfonden i 2007 købte 18 kvier og en tyr. Siden hen er der tilført nye dyr til avlen fra både Wales og Tyskland
- Dyrene er af en helt særlig robust race med stærke ben og klove, en meget tæt og isolerende pels, gode yvere (får ikke yverbetændelse) og gode moderegenskaber. Samtidig er dyrene omgængelige og rolige at håndtere, når det er nødvendigt.
- Der kommer årligt cirka 100 kalve, og der tages tilsvarende mange dyr ud. Nogle dyr bliver solgt til afgræsning andre steder på Fyn eller sælges som avlsdyr.
Cirka 30-40 dyr bliver slagtet årligt og sælges via Høbbets webshop og på den lokale campingplads. Kødet er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. - Det er primært de ældre køer, som ikke længere kan give mælk nok til en kalv, som tages ud. Men køerne bliver som regel gamle i gårde. Der er stadig køer fra den oprindelige flok af kvier, som ankom i 2007.
- Kvæget går ude året rundt og har adgang til læ, ly og tørt liggeareal i læskure i form af rundbuehaller. Der er også en stor kvægstald, som især bruges til de højdrægtige køer, der holdes på folde med adgang til stalden op til kælvning, hvor de i øvrigt tilses flere gange dagligt.
- Alle dyr bliver tilset mindst én gang dagligt. Der er to fuldtidsansatte medarbejdere til at tage sig af dyrene.
- Alle dyr har adgang til frostfri automatisk vanding
- Hvis det ser ud til, at der ikke er mad nok på arealerne, bliver dyrene flyttet over på landbrugsarealer, hvor der kan tilskudsfodres.
Kalvene skilles først fra koen i januar, så der er plads til, at den nye kalv kan ankomme og få adgang til modermælken. I oktober skilles køer med kviekalve fra køer med tyrekalve. - Kvæget går i indhegninger på cirka 100 hektar hver. Der er kun én tyr per flok i indhegningen.
- I hver flok er der et eller to dyr med halsbånd på. Halsbåndet, der ikke generer koen, har monteret en lille gps-sender, som giver information om, hvor koen – og dermed også flokken er og har været. Det giver viden om kvægets vandringsmønstre i området, og data bliver også anvendt af forskere fra Syddansk Universitet.
”De har været malket i århundreder, så de er omgængelige,” siger Anders Pedersen og forklarer, at racen er valgt på grund af sin robusthed og gode moderegenskaber. Anders har været på flere besøg i Wales for at købe dyr til flokken og lære af de walisiske dyreholdere.
”Kvæget går ude året rundt i Wales, hvor det er meget regnrigt, så der er masser af mudder og koldt en stor del af året. Kvæget har kraftige ben og stærke klove, og det er nok årsagen til, at vi faktisk ikke haft en skade på dyrene på noget tidspunkt i årenes løb,” siger Anders og fremhæver også dyrenes pels, der kan beskytte mod insekter om sommeren og mod kulde og regn om vinteren. Han fortæller om et billede, han har taget på en vinterdag, hvor alle Welsh Black-dyrene er helt hvide. Sneen havde lagt sig i et lag oven på pelsen uden at smelte. Men et enkelt dyr, af en anden race, var sort, fordi sneen smeltede. Pelsen isolerede ikke lige så godt.
Foto: Asger Thielsen
Tyren er ikke farlig
Lige nu er det sommerligt og mildt. Der er masser af grønt. Dyrene har fyldt maverne op, som kvæg nu en gang skal.
”De fylder vommen op i fire til fem timer, og så drøvtygger de,” siger Anders. Tyren har rejst sig og bruger en lavthængende gren som kløpind til ryggen, selvom Anders lagde gode kræfter i, da han kløede i panden. Vi trækker os.
”Dyrene skal være omgængelige, men ikke opsøgende eller aggressive. Vi har mange besøgende i området,” pointerer Anders. Caroline fortalte tidligere, at Svanninge Bakker, som er statens lidt mindre arealer, der grænser op til Svanninge Bjerge, har cirka 300.000 besøgende om året. ”Så det er jo nok ikke færre her,” sagde hun.
Dyrene skal være omgængelige, men ikke opsøgende eller aggressive.
Anders Pedersen, forvalter, Svanninge Bjerge
Ude på arealet gør Anders opmærksom på, at tyrene ikke har ring i næsen.
”Hvis der er brug for en ring, så har tyren ikke det rigtige temperament,” siger han og fortsætter med at forklare, at det ikke er tyrene, der er farlige. Godt nok har Ferdinand her formået at sparke et kæmpe hul op henne ved hegnet. Men det er fordi, at han har pustet sig op overfor tyren i naboflokken, som har gravet et tilsvarende stort hul på den anden side af hegnet. Der er kun én tyr per flok i de cirka 100 hektar store folde, som er adskilt af hegn med færiste, hvor grusvejene krydser igennem.
Foto: Asger Thielsen.
”… men det er køerne med nye kalve, som man skal have respekt for,” fortæller Caroline, da vi taler om forvaltningen af området og dets formål, som ikke er at producere kød, men at give plads til naturen og dermed give danskerne mulighed for autentiske naturoplevelser
Dyrene kan selv
”Mange er naturfremmede og er ikke vant til at omgås dyr. Så vi skilter og forklarer, at det er kvæget, som bor her, så når du besøger dem, skal du have respekt for dyrene,” siger hun, mens vi stadig sidder ved plankebordet ved Bikubenfondens bygning og får udpeget arealerne og deres sammenhæng på et stort kort.
- Svanninge Bjerge er et afvekslende og kuperet landskab, hvor naturen er inviteret inden for på arealerne. Den artsrige natur og tilhørende vilde dyr og planter opstår særligt i overgangen mellem forskellige naturtyper
- Naturlig hydrologi (vandforhold) er genoprettet ved at stoppe dræn og afvanding og ved at gennemføre mere end 50 vådområdeprojekter
- Nogle skovområder er blevet ryddet for opvoksende tæt skov, så der er lysåbne områder, enge og overdrev. Nogle steder tyndes den ensformige, tidligere produktionsskov, så der bliver plads til flere forskellige slags træer og buske.
- Områder afgræsses, primært af kvæg, men også med en lille flok heste. Der er rådyr og dådyr i skovene.
- Blandt de vilde dyr, som bor i Svanninge Bjerge er hasselmus, der er rødlistet som truet art, og flagermus, som for eksempel langøret flagermus, vandflagermus, troldflagermus, sydflagermus, dværgflagermus og brunflagermus.
- Fuglelivet tæller ynglende ravne og skovsnepper samt musvåge, tårnfalk og spurvehøg. Dertil ses lappedykker og grønspætter og rovfugle som fiskeørn, havørn, blå kærhøg, lærkefalk og rød glente.
- Der er et rigt insektliv i området med cirka 400 billearter registreret, herunder de rødlistede rødbrystet maskebille, aspebladbille og bjergguldbille. Der er også hele 13 Aphodius-arter, altså lortebiller, herunder lakrød møgbille, og der flere sjældne jordbier.
- Svanninge Bjerge er sammen med Svanninge Bakker i 2018 udpeget til Danmarks Naturkanon som et af landets unikke natursteder
- I 2023 opnåede Svanninge Bjerge en såkaldt økosystemtjenestecertificering for arbejdet med at forbedre og øge biodiversiteten. Det er en FSC-certificering, der er udstedt af Soil Association Certification i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP, som dokumenterer, at Bikubenfonden gør en positiv indsats for biodiversiteten i Svanninge Bjerge.
Anders fortsætter: ”Dyrebørn taler til menneskers hjerter, men man skal lade kalvene være. Det er svært for nogle at acceptere, at dyrene kan selv, og vi får henvendelser fra folk, der siger, at ’kalven ligger her helt alene’. Så siger vi ’Prøv nu at vente lidt og se, moren er lige i nærheden.”
Foto: Asger Thielsen
Kom nu selv og kig
Heldigvis har der ikke været uheld eller dårlige oplevelser med sameksistensen af kvæg og mennesker i Svanninge Bjerge, selv om der er mange, der bruger området, eksempelvis passerer Sydfyns riderute igennem området, ledt udenom foldene.
”Vi har en kæmpe lokal opbakning,” siger Caroline. Opbakningen kom især til udtryk, da Svanninge Bjerge for to år siden indført en lille flok Dülmener heste.
”Der kom en krasbørstig debat, hvor nogle ganske få – som ikke var lokale – på forhånd antog, at vi havde tænkt os at være onde ved de her dyr. Det var barskt at være i. Men lokalområdet bakkede os så meget op og sagde ’Kom nu selv ned og kig. Vi har haft kvæg i 15 år, og det går virkelig godt’. Så stoppede det,” fortæller Caroline.
Kom nu selv ned og kig. Vi har haft kvæg i 15 år, og det går virkelig godt.
Caroline Vandt Madsen, leder af Svanninge Bjerge
Vi ser faktisk hestene som de første på turen ud i landskabet. En hingst går med hopper og fire føl. Alle er runde og trinde, fuldt tanket op til den kommende vinter. De er jo nøjsomme typer, og der skal ikke mange småkager, undskyld, grønt sukkerholdigt græs, til, før det sætter sig på sidebenene.
Foto: Asger Thielsen
”Græsningstrykket her er ikke så stort som andre steder, så der er meget mad på arealerne. Hvis der bliver for lidt, så tager vi dyrene over på landbrugsarealerne ved Høbbet, hvor vi kan tilskudsfodre dem,” siger Anders med henvisning til de nærliggende landbrugsarealer, Høbbets med 100 hektar, som Bikubenfonden købte i 2013.
Vi forlader hestene og finder kort efter den lille flok kvæg med fyldte maver på højen. Med en fredelig tyr, der blive kløet i panden af en garvet kvægbonde, der nu er blevet hyrde for både natur og dyr.
