Svanholms kalve går med køerne på marken. Det gør dem helt usædvanlige i dansk mælkeproduktion.
Smagen er blød og cremet. Friskmalket og lige ned i kaffen eller over jordbærrene, hvor den gør fløde overflødig. Måske fordi denne her drik er direkte fra koen, som serverer alle måltider med en naturlig fedtprocent på fem. Intet under, at jerseymælken er en superfødevare. Der er rift om den rige mælk, som vi normalt ikke holder os for gode til at tage fra dem, som den er tiltænkt. I praksis ved at tage kalven fra koen senest efter det første levedøgn, som det sker i størstedelen af dansk mælkeproduktion.
PROJEKT: ØKOLOGISK ANSVAR FOR KO MED KALV
Svanholms mælkeproduktion er med i udviklingsprojektet ’Økologisk ansvar for ko med kalv’ med deltagelse af Økologisk Landsforening, Center for Frilandsdyr, ØkologiRådgivning Danmark, Dyrenes Beskyttelse
Men for de 120 køer og deres kalve på græsmarkerne ved Svanholm Gods i Hornsherred er det anderledes. Over de sidste tre år har godset arbejdet på at udvikle et system, så vi kan deles om mælken, give kalven den bedste start på livet og lade koen være mor. På græs, hvor køer hører hjemme.
Det giver robuste kraftkarle af kalve, fortæller driftsleder Kristine Dalbach en tidlig junimorgen på den morgenrunde, hvor hun roligt vækker køer og kalve på marken, så kalvene kan få morgenmad, inden de så at sige skal i børnehave på kalvefolden, mens køerne går på dagfolden for at græsse.
Synet, roen og duften af køer med kalve på græs siger det hele om en produktion på dyrenes præmisser. Desværre er det et særsyn. Men det kan bane vejen for mere malkekvæg med familieliv.
SÆRSYN
30 køer går med deres kalve i den tidlige junimorgen på Svanholms græsmarker. Lige efter kælving går ko og kalv sammen i tre døgn, for at kalven kan få sin råmælk, alt imens sløjfen mellem ko og kalv bindes, så de efterfølgende kan finde hinanden i systemet, hvor de er adskilt og sammen på forskellige tider af døgnet. På marken her går køer og kalve sammen om natten, indtil kalvene er seks uger. Derefter skifter de over, så kalvene, indtil de er tre måneder, går sammen med koen om dagen. Begge dele giver mulighed for at malke koen, samtidig med at kalvene selv kan drikke mælk fra deres mor.
”Vi får nogle helt andre kalve. De bevæger sig og får muskler, og de kan drikke al den mælk, de vil. Det giver en kæmpe tilvækst.”
MÆLKEPRODUKTIONENS PROBLEM
- Malkekøer skal have en kalv for at producere mælk - som udgangspunkt en kalv årligt. I langt størstedelen af mælkeproduktionen bliver kalven taget fra koen maksimalt 24 timer efter kælvning, for at mælken kan gå til produktionen. Ifølge lovgivningen må kalven tages fra koen efter 12 timer. I økologisk produktion og i ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ skal der gå 24 timer.
- Mange tyrekalve bliver aflivet eller sendt af sted som spæde til opfedning, ofte på lange transporter. I 2020 blev cirka 43.700 danske kalve under to måneder eksporteret. I 2018 blev cirka 22.000 tyrekalve aflivet efter fødslen.
- Kviekalve holdes i kalvesystemer i båse, alene eller sammen med andre kalve
- Cirka 75 procent af alle danske malkekøer kommer aldrig på græs.
MÆLK MÆRKET 'ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE'
Mælk mærket med ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ er fra produktion, hvor tyrekalve ikke må aflives, kalve må ikke sendes ud på lange transporter, og køerne kommer på græs.
Under mærket ønsker vi også, at ko og kalv får mere tid sammen. Derfor er vi med i udviklingen af ko-kalv-systemer som eksempelvis projektet på Svanholm.
GLAD FOR AT LÆSE ARTIKLEN?
... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger.