Kviekalven er lige ankommet. Glipper lidt med de store øjne, som hun ligger der i et knitrende lag lys halm og sunder sig ved siden af sin mor. Det emmer af tryg varme og sød koduft fra de to. Der er god tid.
Køer kan noget med ro og med lige at tygge på det hele en ekstra gang. Fire maver skabt til groft og grønt kræver sin hviletid på langs. Den her brogede kviekalv er lykkeligt uvidende om sit relativt store held. Hun er født på malkekvægsbedriften Ellinglund ved Silkeborg, hvor ko og kalv har udsigt til at tilbringe de næste to til tre uger sammen.
Derefter kommer kalvene ud på græs sammen med ammekøer i fire-fem måneder. De fleste andre kalve af danske malkekøer bliver taget fra koen inden for et døgn og sat i bås i en indendørs kalvestald.
Marken som kalvestald
”Det her er min kalvestald,” siger Gert Glob Lassen. Vi har efterladt mor og datter i halmen i kostalden og er gået ad en slynget markvej, som de næsten ikke findes mere, ud til en fold med græs, træer og en broget flok af køer og kalve.
Der er sort, hvidt, rødt, brunt i alle de mønstre og pletter, som opstår, når man krydser sortbroget dansk malkerace, rød dansk malkerace, montbéliarde og så charolais eller angus, som er kødracer. En kalv har aftegning som et hvidt anker i panden, andre har masker på. I det hele taget er der ikke meget, der er ens på Ellinglund, ejet af Anne og Gert Glob Lassen.
På foldene er der plantet eg, bøg og lind. I alt fire hektar græs og seks hektar skov på den fold, som vi står på. Langs markvejen er der mælder, honningurt, læge-oksetunge og solsikker i en oplivende blanding af det, som er sået af mennesker og det, som selv har fundet vej. Belønningen er summen og masser af sommerfugle i luften. Køer og kalve er en vigtig del af det levende billede på gårdens biodiversitet.
Alle kalve bliver på gården
Alle kalve bliver på Ellingelund, både kvie- og tyrekalve. Der står ikke nogen spæde kalve isoleret i små bokse. Der er ikke nogen spæde kalve, der sendes afsted på lange transporter sydpå.
For fire år siden, i 2019, besluttede gårdejerparret at lave et forsøg på bedriften, der dengang blev drevet traditionelt, forstået sådan at kalven blev taget fra koen inden for det første døgn.
Spørgsmål fra både en forsker i et projekt om blandt andet mere ko-kalv-tid, GrazyDaiSy, som Ellinglund deltog i, fra besøgende på gården, såvel som en studietur til Tyskland og Holland, havde fået de to til at reflektere over, hvorfor de afviste, at det kunne lade sig gøre at give ko og kalv tid sammen.
”… for havde vi egentlig prøvet? Nej, det havde vi jo ikke”, siger Gert Glob Lassen.
De besluttede at lave et forsøg og lade ni køer beholde kalven. ”… det forsøg er jo aldrig stoppet. Der har været masser af udfordringer, men vi har slet ikke haft lyst til at vende tilbage,” siger han.
I dag går alle køer med deres kalve i tre ugers tid, inden koen må tilbage på jobbet på fuld tid for at give mælk til mennesker, mens kalvene sættes sammen to til tre stykker med en pensioneret malkeko, der tilbringer sine sidste sæsoner med at være ammetante.
Køernes svar
”Kalvene har madpakke og pædagoger med ud,” siger Gert Glob Lassen og fortæller videre:
” Når vores kalve er fire måneder i dag, så har de været på græs i flere måneder. For fire år siden, når vi tog en kalv fra, så kunne den kun finde ud af at spise, drikke og se på de andre. Vi var jo også glade for vores kalve dengang, men vi bliver i bedre humør af at se dem sådan her,” siger han, mens vi traver ud i marken. Han fortæller, at udviklingen især er sket i samarbejde med køerne:
”Vi har fået vores svar fra køerne. Vi prøvede for eksempel at lade ko og kalv gå sammen halvdelen af tiden, så vi kunne have kontakt til kalvene og give dem mælk ved siden af. Men koen troede hver gang, at ’hjælp, de tager min kalv fra mig i dag’. Køerne blev stressede af, at vi tog kalvene fra dem hver dag. De brølede og lå aldrig ned. Det holdt ikke. Nu passer de deres egen kalv på fuld tid i de første to til tre uger.”
Han er ikke i tvivl om, hvordan det påvirker hans dyr.
”Køerne er gladere. De brøler selvfølgelig, når vi tager kalven fra, men så har de til gengæld haft tre uger, hvor der har været væsentlig bedre velfærd for både ko og kalv.”
Mere skal der måske ikke til …
Han afbryder: ”Se, der var en musvåge, og derinde er en spurvehøg,” siger han og peger ind i et af de halvstore træer i skovstykket ud til marken.
Mælkeproducenter, som er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, skal leve op til biodiversitetskrav, og det er de glade for på Ellinglund. De er også med i projektet ROBUST om skovlandbrug og har plantet mange træer på deres jord, især egetræer. Træerne er selvfølgelig til kommende generationer på Ellinglund, men omkring træerne går det stærkt.
”Det går vildt hurtigt. Allerede det første år er der mere af det, som nogle vil kalde ukrudt. Det giver føde til spurvene, så kommer tårnfalken, musvågen og spurvehøgen. I felterne rundt om træerne, bliver der ikke harvet og slået, altså der bliver ikke ryddet i flere hundrede meters afstand. Så opstår der det liv rundt omkring træerne. Mere skal der måske ikke til.”
En kornblomst i en hvedemark
Ellinglund har 600 hektar jord og dyrker selv 85 procent af køernes foder, bestående af græs, lucerne, havre, hvede og rug. På vejen ud til marken passerede vi brownieagtige bunker af ensilage af græs og lucerne og den indbydende komuesli af rug og hvede. Gert Glob Lassen opdager lucernekapsler i rugen. Fra den lucerne som sidste år voksede på marken, hvor rugen stod i år. I hveden er der blå kornblomster.
”Vi vil rigtig gerne noget mere med træer, udegående dyr og vedvarende græs. Det kan så meget på så mange parametre. Træerne giver læ, skygge og ly til køerne. Græsmarkerne ligger i længere tid, og det giver muligheder for, at insekterne kan etablere sig. Det giver noget helt andet ude i markerne, end vi er blevet vant til. Vi er jo vant til, at der ikke må være en kornblomst i en hvedemark.”
Ellinglund
- Anne og Gert Glob Lassen er anden generation på Ellinglund. De overtog gården fra Gert Glob Lassens forældre i 2006
- Gården har været drevet økologisk siden 1995 og blev ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' i 2016
- I dag er der cirka 400 malkekøer, som giver i alt cirka 3,5 millioner liter mælk årligt
- Malkekvæget er krydsningskøer, fordi det giver bedre sundhed og robusthed
- Målet er, at hver ko har givet 50.000 liter mælk, når den pensioneres, nogle gange som ammetante, i en alder af cirka syv år. Det er væsentlig ældre end gennemsnittet i den øvrige danske mælkeproduktion
- Siden 2019 har køer fået lov til at gå sammen med deres kalve i to til tre uger, inden kalven sættes sammen med en ammetante
- Kalvene vænnes fra ved fem-månedersalderen, hvorefter tyrekalve afsættes til en dansk producent af kalve- og oksekød, mens kvierne indgår i mælkeproduktionen
- Ammekøer er malkekøer, der er taget ud af mælkeproduktionen og bruger sine sidste sæsoner på at passe kalve
- Gert Glob Lassen er bestyrelsesformand i andelsmejeriet Them
- Køer skal have en kalv cirka hvert år for at blive ved med at give mælk
