Køer på græs har en klima-fordel

Bøvser og prutter fra køer udgør en stor del, af fødevareproduktionens klimaudledning af skadelige gasser. I Holland har en gruppe forskere undersøgt, hvor stor forskellen er på udledning fra køer på græs og køer på stald. Og resultatet er opsigtsvækkende.

”Resultaterne fra Holland peger på, at køer på græs udleder op mod 30 procent mindre metan end køer på stald. Det giver et helt nyt perspektiv på arbejdet med en mere bæredygtig fødevareproduktion, som tager hensyn til både dyr, klima og natur. Dyrevelfærd er en del af sidste års politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, og set i det lys er det jo slående, at flere køer på græs kan bidrage til en markant reduktion af klimaudledning, og samtidig give bedre dyrevelfærd. Det er win-win,” siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent med ansvar for kvæg i Dyrenes Beskyttelse.

Forskerne har ikke et klart svar på, hvorfor der er så stor forskel, men forklaringen skal med al sandsynlighed findes inde i koens vom, siger chefforsker Frank Oudshoorn fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug:

"En teori er, at syrebalancen i vommen påvirkes, når koen omsætter det friske græs fra marken og derfor udleder mindre metan. Det hollandske studie har også vist, at der er en mindre metan-udledning, når de æder kort græs i stedet for længere græs. Det korte græs er nemmere for koen at fordøje, og når koen bruger mindre energi på at fordøje, kan koen æde mere og dermed også producere mere mælk, så det er en fordel for både økonomi og klima," forklarer han.

Foreløbigt ingen teknologiske løsninger i sigte

De opsigtsvækkende, foreløbige resultater fra Holland sætter landbrugsaftalens famøse hockeystavsmodel, hvor der satses på ukendte teknologier og fremtidige opfindelser til at nedbringe udledningen af drivhusgasser inden 2030, i et helt nyt lys. Der forskes ellers intensivt i forskellige fodertilsætninger, som alle har det tilfælles, at de skal mindske køernes udledning af skadelige gasser samtidig med, at dyrenes velfærd ikke forringes. Men resultaterne lader vente på sig.

Alene i denne uge er det kommet frem, at stoffet Bovaer i anbefalede dosis kan have en negativ påvirkning på danske køers mælkeydelse og foderoptag. Og det ellers meget omtalte danske udviklingsprojekt med ”stof X”, som skulle have været præsenteret i starten af denne uge under stor bevågenhed med deltagelse af blandt andre fødevareministeren, måtte udskydes. Tilsyneladende fordi resultaterne af stof X ikke havde været som ønsket, og stoffet blev udskilt i køernes mælk. Derfor er det usandsynligt, at stoffet kan godkendes til malkekøer af EU’s fødevaremyndighed, EFSA. Både Bovaer og stof X har det tilfælles, at de foreløbige resultater viser, at køernes metan-udledning kan reduceres med op til 30 procent – altså det samme, som hvis man lukkede køerne ud på græs.

”Jeg synes, det er påfaldende, at man forsker så meget i kemiske tilsætningsstoffer til køernes foder med alle de risici, det måtte indebære. Alt imens der måske ligger en meget mere naturlig og lige så effektiv løsning ligefor, som har været der hele tiden: luk dyrene ud på markerne, siger Sophie Hastrup Christensen, og tilføjer:

”Vi skal tilbage til at arbejde med dyrene ud fra nogle meget mere naturlige præmisser. Det har mange gavnlige virkninger for dyr, klima og natur. Desværre går det den forkerte vej i Danmark med antallet af køer på græs. I 2003 skønnedes 75 procent af malkekøerne at komme på græs mod knap 30 procent i 2020,” siger hun.

I Danmark er det et lovkrav, at økologiske køer skal på græs ligesom det også er et krav for producenter under dyrevelfærdsmærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, at dyrene skal have adgang til det fri.