Til trods for mange fordele, investeres der ikke i alternativer til kastration af smågrise herhjemme. Svinebranchens plan på området er meget uambitiøs, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Kastration har alt for længe været et dyrevelfærdsproblem i svineproduktionen. Vi kan inddrage eksisterende forskningsresultater og metoder i anvendelse i udlandet, og få sat en meget snarlig bagkant for denne praksis, siger Britta Riis
Kirurgisk kastration af hangrise er et smertefuldt indgreb med skalpel eller tang. Alligevel er der lange udsigter til et stop for indgrebet, hvis det står til svinebønder og slagterier. Først i 2050 er det planen, at ”ingen danske grise kastreres kirurgisk”. Indsatsen mod kastration afhænger, i deres nye Vision 2050, i høj grad af ny forskning og udvikling på området.
Men ud af 99 mio. kroner til forskning inden for svineproduktion fra Svineafgiftsfonden, (SAF), er der i år ikke afsat en krone til forskning i alternativer til kastration. Forskning i bedøvelse ved kastration får 1 mio. kroner.
- Den forskning ligger helt stille, bekræfter formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, til Effektivt Landbrug.
Det er alt for uambitiøst, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Kastration har alt for længe været et dyrevelfærdsproblem i svineproduktionen. Vi kan inddrage eksisterende forskningsresultater og metoder i anvendelse i udlandet og sætte en meget snarlig bagkant for denne praksis, siger Britta Riis.
Hangrise kastreres for at undgå ornelugt ved kødet. I andre lande som fx Holland, hvor man i mange år ikke har kastreret en meget stor andel af grisene i den omfangsrige svineproduktion, frasorteres kød med ornelugt og bliver forarbejdet, så der ikke når ornelugt ud til forbrugerne. Når sådanne systemer er sat op, nyder svinebønderne også fordelene ved hele hangrise.
- Grisene spares først og fremmest for at blive stukket og skåret i. Men samtidig vokser hangrise hurtigere og på mindre foder, og der spares tid og penge, når grisene ikke skal kastreres og eventuelt lokalbedøves, siger Britta Riis.
Landmændene kender godt fordelene ved intakte grise og giver slagterierne ansvaret for de uambitiøse planer.
- Jeg ville gerne have stoppet i går, hvis jeg kunne. Men det er ikke lykkedes mig endnu at overbevise slagterierne om, at de skal finde ud af at håndtere det her, siger Jeppe Bloch Nielsen.
Cirka 60 procent af danske svin slagtes i Danmark. Danish Crown, der slagter hovedparten, har svært ved at se en hurtig udfasning af kastration for sig.
- Det er først og fremmest et kundekrav fra kunder på vores højprismarkeder i bl.a. Asien, der gør det svært for os at løfte andelen af slagtede hangrise. Udfordringen ved at slagte ikke-kastrerede hangrise er den forhøjede risiko for ”ornesmag” i kødet. Ved at kastrere hangrise nedbringes denne risiko markant. Så vores store og vigtige kunder på eksportmarkederne kræver på nuværende tidspunkt fortsat kød fra grise med lav risiko for ornesmag, siger pressechef for Danish Crown, Jens Hansen.
Dyrenes Beskyttelse mener, at politikerne nu må komme på banen for lave et forbud mod kastration i 2024.
- Det vil sende et klart signal om, hvilken vej udviklingen skal gå, og der kan herefter laves en målrettet plan for udfasning over de kommende år, gældende for såvel den konventionelle som den økologiske svineproduktion, siger Britta Riis.