Den såkaldte ”logbogssag”, der omhandler flere end 1000 tilfælde af brud på reglerne om dyretransporter, er faldet fra hinanden, fordi myndighederne vælger at acceptere, at transporttiden overskrider den tilladte tidsgrænse. Det er en retspolitisk skandale, og reglerne skal ændres, mener Dyrenes Beskyttelse.
Det stod til at blive den største dyrevelfærdsretssag i Danmarkshistorien. Elleve forskellige danske vognmænd og speditører var tiltalt for i alt 1.011 brud på reglerne for transport af dyr.
Men sådan blev det ikke. I december kom det nemlig frem, at langt de fleste af sagerne var blevet droppet, og nu kan Politiken fortælle, at der kun er rejst sigtelse i 31 af de mere end 1.000 sager.
Det oprindelige anklageskrift var med sine 262 sider på størrelse med en mindre roman. Til sammenligning fylder den opdaterede udgave i stedet seks sider og omhandler nu blot to fynske vognmandsfirmaer, der altså er tiltalt for i 31 tilfælde at have sendt grise ud på alt for lange transporter.
”Det er en retspolitisk skandale. Vi har i forvejen en lovgivning på dyretransportområdet, som er totalt utilstrækkelig. Og selv når det så bliver opdaget, at loven ikke bliver overholdt, så ender det med ikke at kunne straffes. Det viser jo med al tydelighed, at det er totalt konsekvensfrit at stuve 700 grise sammen på en lastbil og køre dem på tværs af kontinentet uden at tage hensyn til transporttid”, siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
Myndighederne accepterer for lange dyretransporter
At logbogssagen løb ud i sandet og nu står til at blive ført i så afmonteret en størrelse skyldes, som Politiken har beskrevet i artikelserien ”Prisen på grisen”, at anklagemyndigheden tilbage i 2021 tabte en afgørende prøvesag om en grisetransport, der tog længere tid end de 24 timer loven tillader, ved landsretten.
2018: Dyrenes Beskyttelse søger aktindsigt i, hvor mange logbøger og GPS-data Fødevarestyrelsen har hjemkaldt, hvor mange der er kontrolleret, og hvor mange der har ført til sanktion af nogen art. Fødevarestyrelsens gennemgang viser, at der i årevis ikke er skredet ind overfor overtrædelser af lovgivningen. Fødevarestyrelsen politianmelder efterfølgende 1.011 sager om dyretransporter kørt i perioden 2015 til 2017.
2019: Anklagemyndigheden offentliggør anklageskriftet mod 11 vognmænd og speditører, der i alt er tiltalt for 1.011 brud på reglerne for transport af dyr.
2020: Rigsrevisionen kritiserer myndighedernes håndtering af dyretransporter og påpeger manglende kontrol og opfølgning på lovovertrædelser.
2021: Anklagemyndigheden taber en prøvesag om en for lang dyretransport ved landsretten. Nederlaget resulterer i, at grundlaget for hovedparten af tiltalerne forsvinder, og Anklagemyndigheden trækker derfor anklageskriftet tilbage.
NU: Det bliver offentliggjort, at langt størstedelen af tiltalerne ikke er medtaget i det nye anklageskrift. Politiken kan fortælle, at der kun bliver rejst sigtelse i 31 ud af de i alt 1.011 oprindelige sager. Retssagen forventes at starte i 2025.
Når en dyretransports varighed er mere end de tilladte 24 timer, skal grisene ifølge reglerne læsses af lastbilerne, fodres, have vand og hvile i en stald i mindst et døgn, inden de må sendes ud på videre transport.
Den konkrete grisetransport fra prøvesagen endte med at tage 30 timer. Men transportfirmaet blev frikendt, da det efter planen skulle have taget mindre end 24 timer at tilbagelægge den planlagte rute ned gennem Europa, og fordi Fødevarestyrelsen havde fundet tidsplanen realistisk og derfor havde godkendt logbogen.
Prøvesagen fra 2021 blev altså tabt, fordi Fødevarestyrelsen, før grisetransporten kørte afsted, havde godkendt kørselsplanen. Retten mente således ikke, at det kunne være vognmandens ansvar, at transporttiden endte med at blive seks timer længere end det tilladte – styrelsen havde jo godkendt den.
Hele sagens forløb udstiller, at der er seriøse problemer med at håndhæve lovgivningen for dyretransporter, og at reglerne absolut ingen afskrækkende effekt har. Og det er dyrene, der betaler prisen.
Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse
Med nederlaget i prøvesagen forsvandt grundlaget for hovedparten af de tiltaler, der var taget med i logbogsagens oprindelige anklageskrift, og Anklagemyndigheden trak derfor anklageskriftet tilbage. Sideløbende ændrede Fødevarestyrelsen ifølge Politiken sin sanktionspraksis, så den nu accepterer, at dyretransporterne i en vis grad overskrider de tilladte 24 timer. Begrundelsen lyder, at man ikke kan forudse trafikpropper eller dårligt vejr, som kan føre til forsinkelser på vej ned gennem Europa.
”Grænsen på 24 timer er sat af hensyn til grisene og ikke af hensyn til vognmandens tidsplan. Hvis en forhåndsgodkendelse af logbogen i praksis giver carte blanche til at sende dyr ud på transporter, som ender med at overskride grænsen for transporttid, så må man jo stoppe med at godkende transporter, der er så lange, at det reelt kun er i teorien, det kan lade sig gøre at gennemføre turen på under 24 timer”, siger Ditte Erichsen og tilføjer:
”Hele sagens forløb udstiller, at der er seriøse problemer med at håndhæve lovgivningen for dyretransporter, og at reglerne absolut ingen afskrækkende effekt har. Og det er dyrene, der betaler prisen, eftersom risikoen for tørst, sult, overophedning, udmattelse og andre lidelser øges i takt med transporttiden”.
I det nye anklageskrift, som Dyrenes Beskyttelse har set, fremgår det, at en af overtrædelserne drejer sig om en transport på 122 timer. Der er altså tale om en transport på mere end fem dage og hele 98 timer mere end det tilladte.
Ved transport af kvæg, får, geder, svin og heste fra Danmark til andre lande skal der føres logbog, hvis transporttiden overstiger otte timer. Der er ikke krav om logbog, hvis transporten foregår inden for Danmarks grænser.
Logbogen skal indeholde relevante oplysninger om den pågældende transport fra afgangssted til bestemmelsessted inklusive planlægningen af den givne transport.
I planlægningsdelen skal der blandt andet angives den forventede varighed af transporten og eventuelle hvilesteder undervejs, antal dyr, der skal transporteres og deres samlede vægt, samt antal kvadratmeter til rådighed på lastbilen.
Logbogen består af fem dele:
Del 1: Planlægning
Del 2: Afgangssted
Del 3: Bestemmelsessted
Del 4: Erklæring fra transportvirksomhed
Del 5: Standardformular til indberetning af afvigelser
Logbøger bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsens EksportKontrolCenter (EKC).
Organisator skal indsende Del 1 minimum to dage før transporten.
Logbogens Del 1 skal sendes til Fødevarestyrelsen EksportKontrolCenter (EKC). Det er organisators ansvar at indsende og udfylde logbogens Del 1.
Baggrundsdokumentation
Fødevarestyrelsen kontrollerer, at følgende baggrundsdokumentation er i orden:
1. Autorisationsbevis
2. Kompetencebevis (fører/ledsager af vejkøretøjer)
3. Godkendelse af transportmidlet, der skal anvendes til den pågældende transport
Efter at logbogens Del 1 er blevet kontrolleret af EKC, skal logbogen følge dyrene under transporten, og de resterende fire dele skal efterfølgende udfyldes.
Når transporten er gennemført, skal danske transportører senest en måned efter dyrenes ankomst til bestemmelsesstedet sende hele den færdigt udfyldte (Del 1-5) logbog, også kaldet returlogbogen, til EKC.
Når transporten udføres af udenlandske transportvirksomheder, rekvirerer EKC en del af returlogbøgerne.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Eksport af levende dyr slår igen rekord
Logbogssagen og de problemer, den udstiller, vedkommer enormt mange dyr. Danmark er med længder det land i Europa, der transporterer flest levende grise over landegrænser. Den danske eksport af levende smågrise er støt stigende, og sidste år satte eksporttallet igen rekord.
En aktindsigt viser, at Danmark i 2024 sendte 16,7 millioner levende grise ud på de europæiske motorveje. Heraf mere end 13 millioner på transporter af over otte timers varighed. Langt størstedelen af disse er smågrise, som sendes til opfedning og slagtning i lande som Polen, Tyskland, Italien, Rumænien og Serbien.
De seneste år er det blevet sådan, at danske landmænd nu transporterer flere grise levende ud af landet, end de lader slagte herhjemme.
”Når landmændene nu arbejder ud fra en forretningsmodel, der dikterer, at levende væsener skal transporteres på tværs af kontinentet, så skylder vi simpelthen dyrene, at lovgivningen beskytter dem mest muligt mod at lide overlast undervejs. Og vi bliver nødt til at insistere på, at de, der ikke overholder reglerne, kan straffes. Det er desværre ikke tilfældet i dag”, siger Ditte Erichsen.
