Gris med broksæk på slagteri
Topbillede Gris med brok på betongulv Grisen på billedet havde en broksæk med sårdannelse, da den ankom til slageteriet. Sådanne sager skal ikke politianmeldes ifølge Fødevarestyrelsens vejledning til embedsdyrlæger. Foto: Fødevarestyrelsens slagterikontrol

Historisk klage over kontrol: Strafbare svigt af dyr bliver ikke politianmeldt

Fødevarestyrelsen har slækket på kontrollen ved slagterier, så grove dyreværnssager ikke politianmeldes, og dyrlæger tvinges til at bryde deres anmeldepligt. Det har fået Dyrenes Beskyttelse til at klage til Folketingets Ombudsmand

Skrevet af:
Søren Krogsgaard

Aktindsigter viser, at Fødevarestyrelsen med et pennestrøg har hævet barren for, hvornår embedsdyrlæger skal politianmelde landmænd for at sende syge og tilskadekomne dyr til slagtning. Det betyder, at kun de allergroveste tilfælde nu bliver anmeldt, mens andre alvorlige sager ikke når videre til anklagemyndigheden. Det har fået Dyrenes Beskyttelse til for første gang i organisationens historie at klage til Folketingets Ombudsmand.

“Fødevarestyrelsen har egenhændigt gjort det lettere for fx svineavlere sende at sende syge og tilskadekomne grise til slagtning. Der er tale om strafbare forhold, som ikke længere skal prøves ved domstolene. Det er dårligt nyt for de allerede enormt pressede dyr i landbruget,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Klagen går på styrelsens vejledning til kontrolpersonalet på slagterier og samlesteder. Ifølge den såkaldte sanktioneringsguide skal dyrlægerne undlade at politianmelde tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr ved transporter, selvom det kan straffes med bøde eller fængsel i op til ét år. 
I sager med grov uforsvarlig behandling af dyr skal dyrlægerne blot overveje politianmeldelse, lyder det i vejledningen.

Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med offentlige myndigheder for at sikre, at de følger lovgivningen og god forvaltningsskik. I klagen til ombudsmanden skriver Dyrenes Beskrivelse: 

"Samlet tegner der sig efter vores opfattelse et så bekymrende billede af den reelle beskyttelse af dyr iht. de regler i dyrevelfærdsloven, som både befolkningen og Folketinget burde kunne forlade sig på, at det er påkrævet med Ombudsmandens vurdering af forholdene"

”Den nye praksis i kontrollen er en markant svækkelse af indsatsen mod svigt af landbrugsdyrene. Landmænd slipper i højere grad med en indskærpelse, når de sender grise med for eksempel store skuldersår eller invaliderende betændelse i benene til slagtning. Det har selvfølgelig en afledt negativ effekt på plejen og opmærksomheden i staldene,” siger Yvonne Johansen.  

En indskærpelse for at sende syge og tilskadekomne dyr til slagtning udløser ikke en kontrol med forholdene i staldene, hvor dyrene kommer fra. Landmændene har siden 2020 sluppet med en kort snak med Fødevarestyrelsen – en såkaldt audit. 

Guiden til dyrlægerne er udstedt i slutningen af 2020. Men den ændrede praksis har også haft betydning for tidligere anmeldte sager. Anklagemyndigheden har således droppet tiltalen af svineproducenter og transportfirmaer i flere igangværende sager med henvisning til styrelsens nye praksis​. Det fremgår af udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd, der rådgiver offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden i dyreværnssager.

Dyrlæger tvinges til at bryde loven

Ifølge Dyrenes Beskyttelse kan Fødevarestyrelsens vejledning også presse de kontrollerende dyrlæger til selv at bryde dyrevelfærdsloven. For dyrevelfærdsloven fastslår, at dyrlæger har en ubetinget pligt til at politianmelde grov uforsvarlig behandling af dyr. Denne pligt gælder uanset retningslinjer fra arbejdsgiveren, påpeger Dyrenes Beskyttelse.

“Der er noget helt galt, når Fødevarestyrelsen vil have dyrlægerne til at føre kontrol på en måde, der er i konflikt med kernen i lægegerningen; at passe på dyrene. Og som kan koste dem selv bøder for brud på dyrevelfærdsloven,” fastslår Yvonne Johansen.

Flere sager, men færre politianmeldelser

Syge og tilskadekomne grise i det industrielle landbrug er kommet på dagsordenen med TV 2-dokumentaren Hvem passer på grisene? Den viser, hvordan grise, der burde være aflivet eller behandlet, i stort omfang ender på slagterierne. Billeder fra Fødevarestyrelsens slagterikontrol viser blandt andet en gris med kronisk ledbetændelse i forbenene, der forsøger at gå hen over slagteriets gulv på sine knæ.  

Antallet af politianmeldelser for såkaldte ikke-transportegnede dyr ved slagterierne faldt med 62 procent fra 2022 til 2023. Samtidig tredobledes antallet af indskærpelser. Dyrenes Beskyttelse frygter, at den ændrede vejledning har haft afgørende betydning for den udvikling.

”Det tyder på, at flere syge eller tilskadekomne dyr ender på slagterierne, og svinebønder og transportfirmaer slipper samtidig billigere, når de fanges i kontrollen. Det kan forklares med, at den nye praksis i de seneste år er trådt helt igennem af styrelsen,” siger Yvonne Johansen.

 

Vejledning holdt under radaren

Ud over den dyrevelfærdsmæssige bekymring påpeger Dyrenes Beskyttelse også alvorlige formelle mangler i sanktioneringsguiden​. Styrelsen har således ikke sendt guiden i høring, hvilket er i strid med Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter. Guiden er heller ikke offentliggjort, som det ellers kræves af Justitsministeriets cirkulære.

Dyrenes Beskyttelse insisterer på, at vejledningen ændres, så den igen sikrer, at strafbare overtrædelser af dyrevelfærdsloven bliver sanktioneret i henhold til lovgivningen.

“Det her handler ikke bare om bureaukrati – det handler om, at dyr bliver udsat for lidelser, uden at nogen bliver stillet tilstrækkeligt til ansvar. Det må og skal stoppes.”

Uafsluttede dyreværnssager er også droppet med henvisning til den nye praksis i kontrollen. Det Veterinære Sundhedsråd omtaler således flere sager i deres udtalelser. 

  1. Svin med udposning ved navlestedet med sår blev transporteret til slagteri. Vurderes til at være uforsvarlig behandling af dyr, men påtalen opgives på grund af ny praksis.
  2. Slagtesvin med enterocystom med sår transporteret til slagteri. Vurderes til at være uforsvarlig behandling af dyr, men påtalen opgives på grund af ny praksis.
  3. Svin med kronisk infektion i øret transporteret til eksportsamlested. Vurderes til at være uforsvarlig behandling af dyr, men påtalen opgives på grund af ny praksis.
  4. Slagtesvin med stort sår ved skulderpartiet – transporteret til slagteri uden at være adskilt fra de øvrige dyr. Vurderes til at være uforsvarlig behandling af dyr, men påtalen opgives på grund af ny praksis