Kyllingerne klækker hjemme

Yderst og øverst på et kyllingenæb er en lille spids. Den bruger kyllingen som hakkejern for at prikke hul på æggeskallen indefra. For os, der følger arbejdet udefra, er der først et lillebitte kighul, så slår skallen revner, inden det endelige kickoff, hvor hele kalotten ryger af æggeskallen, og kyllingen maver sig ud.

Varm velkomst til livet

På forbløffende kort tid forvandler den lille våde skabning sig til dunet gul kylling, der pipper og tripper rundt. Denne dag kan vi til overflod følge alle stadier, mens 4.500 kyllinger klækker i stalden hos en af Rokkedahls producenter på gården Kærsminde ved Kolding.

Lige netop de her kyllinger træder direkte ud i det tørre savsmuld på et lunt gulv i stalden, hvor de skal blive hele deres liv. Så snart fjerdragten er blevet til en hæderlig overfrakke, bliver der åbnet til hønsegården udenfor.

Hvis du har set en nyudklækket fugleunge, så ved du, hvor sårbart og skrøbeligt liv det er. Den rå virkelighed for de mange millioner slagtekyllinger til danske maver er typisk, at kyllingerne klækker i rugeskabe, hvor de første kyllinger må vente op til 20 timer på, at de sidste klækker. Herefter skal kyllingerne igennem procedurer på rugeriet og transport, før de bliver sat ind i stalden. Kyllinger kan derfor været uden foder og vand i mange timer, som det er beskrevet i en nylig rapport fra Aarhus Universitet.

Tryghed

Rokkedahl Food har besluttet at give alle de økologiske og fritgående kyllinger en anderledes varm velkomst til livet ved at udklække dem hjemme i stalden.

– Det har virkelig været et løft for velfærden for vores kyllinger, siger Ulla Rokkedahl, chef for markedsforhold og koordinering i Rokkedahl Food, og fortsætter:

– Det giver også mere ensartet vækst og slutvægt på vores kyllinger, fordi de har adgang til maden med det samme, siger hun og forklarer, at ensartetheden desværre er vigtig i produktionen.

Tommy Dideriksen, produktionskonsulent for Rokkedahl Food, fortæller om en mærkbar – eller hørbar – forskel på kyllingernes start i livet:

– Vores kyllinger, der klækker i stalden, pipper stille og roligt, og de spiser, før de drikker, siger han og henviser til rapporten fra Aarhus Universitet, der blandt andet viser, at væskebalancen hos staldklækkede kyllinger er bedre end rugeriklækkede kyllinger. Han forklarer, at det hele kræver omhyggelig pasning fra landmandens side og en nøje indretning og styring af staldenes klima, så det så at sige kan udruge og passe på kyllingerne i den spæde start.

Rokkedahls røde tråd

Ulla Rokkedahl er tredje generation i familievirksomheden, som har satset bevidst og investeret alt på at omlægge indtil videre halvdelen af alle stalde til økologiske eller fritgående dyr. De har også bygget eget slagteri for at spare dyrene for transporten til slut.

Jacob Roland Pedersen, administrerende direktør i Rokkedahl Food, er også med i stalden denne onsdag og fortæller, at de kyllinger, som vi ser, er resultatet af et helt klart mål:

– Vi vil lave det bedste, du overhovedet kan få. Han fortæller også, at virksomheden hele tiden hæver barren. I dag har ingen af Rokkedahls kyllinger trædepudesvidninger, og strategien er at overgå til langsomtvoksende racer i hele produktionen – også den konventionelle del. Til trods for at priskonkurrencen og kravet fra detailhandlen og forbrugerne om ensartede kyllinger til ensartede stykpriser til stadighed er svært at hamle op med. Heldigvis stiger salget af økologiske og fritgående kyllinger:

– For fem år siden solgte vi 200.000 fritgående kyllinger. Det er steget til 600.000 i dag. Tilsvarende er vi gået fra cirka en million økologiske kyllinger til cirka 1,7 millioner i dag. Men så længe vi er oppe imod de billige hurtigtvoksende kyllinger, så bliver det svært at fordoble økologien, selv om vi gerne ville og har kapacitet og mulighed for at gøre det.

Hvordan mor og far har haft det ...

Rokkedahl har klækket alle økologiske og fritgående kyllinger i egen stald i det sidste halve år. Årligt bliver det til i alt 2,4 millioner kyllinger. Virksomheden har desuden hjemtaget de høner og haner, som er mødre og fædre til kyllingerne.

– Hvordan mor og far har haft det, er afgørende for, hvor godt kyllingerne har det, siger Jacob Roland Pedersen.

– Tidligere købte vi daggamle kyllinger, primært fra Østrig, men vi har taget høner og haner hjem, fordi vi vil fremtidssikre den økologiske og fritgående produktion, eksempelvis kravet om, at de skal have adgang til det fri. Det kan vi ikke sikre os, hvis vi køber kyllingerne fra et andet land. Nu har vi dem helt tæt på. Så er vi sikre på, at de har det godt, siger direktøren.

Det skal vi selvfølgelig lige se med egne øjne. Så vi tager den korte tur til gården, hvor høner og haner bliver lukket ud til støvbad, nedfaldsæbler og frisk efterårsluft. Hvis der var lavmælt pippen i kyllingestalden, så er der et højlydt kor af hanegal her, hvor det hele starter.

Rapporten ”Dyrevelfærdsmæssige effekter ved klækning af slagtekyllinger på stald,” fra Aarhus Universitet, juni 2020.