Lunt og lækkert staldsystem uden energiforbrug. Den arkitekttegnede grisehytte, Jurtehytten, behøver ikke anden energi end grisenes egen for at give optimalt indeklima og lune faringer selv i februar.
Hytten har halm på taget og er lun. Sengen er rund og madrassen tyk. Det er godt at være gris i en Jurtehytte. Selv når vinden hyler udenfor, er der vindstille indenfor. Der er nemlig ingen hjørner at hyle omkring og ingen træk igennem hytten, som er rigtig rederund.
”Den runde hytte er ideel. For det første modsvarer den soens naturlige redebygning, for det andet afbøder den vinden, som ganske enkelt går udenom hytten. Døråbningen er beregnet sådan, at det naturlige lufttryk inde i hytten holder vinden ude af hytten. Storm og blæst kan af samme årsager heller ikke flytte rundt på hytten. Det har vi fået demonstreret i praksis gennem de sidste tre vintre, hvor hytterne har været i brug,” siger Bent Hindrup Andersen, der er arkitekten bag hytten, som er udviklet i et projekt og tidligere koncept , Velfærdsdelikatesser, under Dyrenes Beskyttelse. Han har hentet inspiration til hyttens geometri og lette konstruktion fra Jurten, som er et mongolsk nomadetelt, der har trodset vind og vejr på centralasiatiske stepper i årtusinder.
Lun faring i februar
Hytten er udviklet til et projekt og tidligere koncept , Velfærdsdelikatesser, under Dyrenes Beskyttelse i tæt samarbejde med grisebønder.
”Hytten er helt eminent. Vi havde faringer midt under en snestorm i februar, og pattegrisene stortrivedes i hytten. Der var lunt og stille i hytten, og så er der jo isoleret supergodt i både top og bund med masser af tør halm,” siger Johanne Gabel, som producerer grise i Velfærdsdelikatesser og har de enkle hytter som eneste staldssystem.
”På tre sæsoner har vi en samlet smågrisedødelighed helt nede på seks procent, og vi blander os ikke på nogen måde i faringen. Det klarer soen og pattegrisene helt selv,” siger Johanne Gabel. Udover at de sortbrogede gl. dansk landracegrise har uspolerede gode reproduktive evner, krediterer hun hytterne for den høje overlevelse af pattegrisene.
”I tilgift til hytternes gode indeklima med åndbare materialer i træ og halm, var vi meget opmærksomme på f.eks. sidernes hældning, som betyder, at en pattegris kan kravle ud bag soen, selvom hun lægger sig op ad hyttevæggen. Soen kommer simpelthen ikke helt ud i vinklen mellem væg og bund,” siger Johanne Gabel og fremhæver dertil, at hyttens facon, brune træ og halmtag gør, at den passer godt ind i omgivelserne, uanset om det er mark eller skov.
”Den er hyggelig at se på, og det betyder også meget for os - og for naboerne.”
Klima- og dyrevenlig bolig
Hyttens ydre og indre kvaliteter manifesterer sig også i klimapåvirkningen. Når et helt staldsystem kan erstattes af hytter i miljøvenlige materialer uden energiforbrug af nogen art, er klimaregnskabet kommet rigtig godt fra start, forudsat selvfølgelig at klimaeffekten af bygningernes produktion og drift indgår i regnskabet.
De hotte om hytten
- Jurtehytten er opkaldt efter det urgamle mongolske nomadetelt, Jurten, som har inspireret den stabile og samtidig ultralette konstruktion
- Hytten som staldsystem bruger ingen el eller varme i driften. Der er ikke kunstigt lys, indlagt varme eller ventilation. Pattegrisene har kun deres mor som klimanlæg, hun er til gengæld energieffektiv og utrolig intelligent styret
- Designet er et polygon, nærmere betegnet en sekskantet hytte med lige store sider, der hver har form som en trapez, så bundarealet er større en tagareaelet
- Hyttens sider og tag er af FSC-mix træplader. Bund og top er isoleret med et tykt lag halm. Den øverste klimaskærm er en uv-bestandig armeret dug i klar polyethylen, som bliver til kulstof og vand ved forbrænding. Dugen har seks øjer, der bruges til at binde den fast til hytten. Der er ikke søm eller skruer. Hytten samles i otte stykker med sisalreb, flagline eller strips
- Halm og tagdug isolerer mod kulde om vinteren og mod varme om sommeren. Den klare dug betyder, at solens stråler går igennem som strålevarme, der effektivt og direkte varmer halmen op. Vandet fordamper og kondensere på indersiden og løber på grund af den svage krumning ud til kanten, hvor det fordamper
- Diameter i hytten er hhv. 2 m (mellem sider) og 2,7 m (mellem samlinger i sekskanten), i alt et redebygningsareal på ca. 5 m2
- Hytten er nem at skille og samle og derfor meget nem at flytte
- Hytten kan også bruges til andre dyr, f.eks. får
Jurten er kort fortalt et nomadetelt, udformet som et halvkugleformet telt, der er nemt at flytte og tage med sig, og som samtidig står stabilt i vinden på de centralasiatiske stepper, hvor teltet er brugt som bolig i årtusinder af asiatiske nomader. Jurten er almindelig i Mongoliet, Vestkina, Kirgisistan, Rusland og Afghanistan og er en af de mest overlegne og holdbare boliger i menneskehedens boligkultur.