Grise i den industrielle produktion har igennem hele livet for lidt plads. Det giver problemer for deres velfærd.
Slagtesvin installeres i stier sammen med eksempelvis 19 andre grise. I starten har de ok med plads, men efterhånden, som de vokser, bliver pladsen trang. Når grisene kommer i stien med andre slagtesvin bliver de holdt med et minimumskrav på fx 0.65 m2 per 100 kg slagtesvin. Det svarer til 100 personer på 100 kg i en 65m2 lejlighed.
Grisene har alt for lidt at lave
Den meget begrænsede plads tillader samtidig meget få aktiviteter/zoner i stierne. Grise har brug for plads til at bevæge sig omkring, undersøge og rode, samt hvile uden at blive forstyrret af andre grise, udvise social adfærd og eksempelvis kunne fjerne sig fra dominerende grise og flygte – og meget mere. Samlet stresser det dyrene og den begrænsede plads er medvirkende til, at grisene bider hinanden i halerne.
Meget lidt kan gøre rigtig meget
Ny forskning viser at 1,2 m2 per dyr og 150 g halm per burgris begrænser risikoen for halebid lige så meget som halekuperingen gør. I frilands- og økologiske produktion, hvor grisene har bedre plads er det også muligt at holde dem med hele haler.
Grise er nysgerrige intelligente dyr, der gerne undersøger deres omgivelser, især ved at rode med trynerne og bide og tygge. I stalde har grisene dog ofte kun nogle stykker træ som en hel flok skal dele eller et par lister der er monteret til væggen, hvor grisene kan tygge i den nederste del. Det til trods for, at forskningen viser, at grisene skal have noget, der er foranderligt og godt at tygge og rode i.
Halm er velegnet som rodemateriale, men mange slagtesvin får slet ikke halm og hvis det gør, er det i alt for små mængder. De utilstrækkelige rodematerialer er en vigtig grund til at risikoen for halebid er så stor i den industrielle produktion.
Sig Burgrise-nej tak og ved med til at sørge for at burgrise får bedre plads og at loven om passende rodemateriale bliver overholdt.