Bøffen betyder mere end brusebad og bil i det private klimaregnskab. Derfor skal landbruget lære at producere klimavenligt kød som krydderi, der kan friste danskerne til nye livretter. Velfærdsdelikatesser er på vej.
Mens det er blevet almindeligt accepteret at slukke lyset efter sig og skifte oliefyret ud med varmepumper uden at føle den personlige frihed krænket, er det stadig langt sværere at give slip på store stege og kød som midtpunkt på menuen. For den klimabevidste forbruger giver det ellers mere mening af skære ned på bøffen end på brusebade og brændstof på bilen. Madlavning betyder nemlig mere end energiforsyning i det personlige klimaregnskab.
”Klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel,” siger Torben Chrintz, videnschef i den grønne tænketank, CONCITO. Han befæster også den velkendte kendsgerning, at oksekød er den største enkeltstående klimabelastning i vores hverdag.
”Vores forbrug af fødevarer og ikke mindst kød og mejeriprodukter belaster klimaet enormt. Mellem 20 og 30 pct. af EU-landenes udledning af drivhusgasser kommer fra produktion og forbrug af fødevarer. Faktisk overstiger belastningen fra vores fødevareforbrug den belastning, der kommer fra vores personlige forbrug af el, varme, benzin og anden energi. Værst er rødt kød og mejeriprodukter. Det skyldes, at kvæg udleder metan fra deres fordøjelsessystem.”
Ergo skal vi som forbrugere først og fremmest vænne os til at spise mindre kød. Der er heldigvis rigelig plads til at skære ned på proteinerne i vores del af verden, hvor vi i snit indtager 80 gram protein pr. dag mod det reelle proteinbehov på i snit 50 gram pr. dag.
Økologien skal løftes
Som producent er det imidlertid ikke nok at læne sig tilbage og pege på forbrugernes kostvaner. Vi skal også se på, hvordan vi skaber et klimavenligt landbrug.
Den økologiske produktion har taget mange skridt i den rigtige retning, men der udestår nogle uløste udfordringer.
”Både økologisk og konventionelt landbrug belaster miljøet og klimaet med kvælstof, metan og lattergas. Groft sagt kan man sige, at den konventionelle produktion i dag belaster mere end den økologiske per hektar, mens den økologiske produktion belaster mere end den konventionelle per produceret enhed. Det skyldes, at økologisk landbrug skal bruge mere areal for at producere den samme mængde vare, da udbyttet per hektar er mindre”, siger Torben Chrintz.
Fordelene ved økologisk produktion er mange og kendte. Ikke mindst de bedre forhold for dyrene. For klimaregnskabet tæller det især, at der ikke bruges handelsgødning og pesticider, som kræver meget energi i fremstillingen, ligesom det betyder meget, at den økologiske produktion fikserer kvælstof i bælgplanter og lagrer kulstof i relativt flere vedvarende græsmarker. Omvendt er der mere mekanisk ukrudtsbekæmpelse med landbrugsmaskiner på fossile brændsler, og udbyttet er lavere pr. hektar.
Landskabet som lager
I et projekt under Dyrenes Beskyttelse kaldet Velfærdsdelikatesser er det blevet afsøgt at løfte økologien til næste niveau. Der er taget højde for klimapåvirkningen på flere måder, vigtigst er CO2-lagrende skovlandskaber, græsning, sæsondrift, nøjsomme kvægracer, udnyttelse af spildprodukter og energilette boliger til dyrene.
”Betydningen af det landskab, der er knyttet til et produktionssystem er ofte langt undervurderet i opgørelsen af systemernes klimaeffekt. Det kan være afgørende for om systemerne har en positiv klimaeffekt med omfattende kulstoflagring i skovlandbrug og vedvarende græsgange, eller om det er forarmede monokulturer,” siger Bent Hindrup Andersen, projektleder for Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse.
“Det er utrolig positivt med et koncept, der arbejder proaktivt med klimadagsordenen, og der er helt klart nogle gode elementer med fodringen, energilette staldbygninger og kulstoflagrende landskaber,” siger Torben Chrintz.
I udviklingen af økologisk produktion under projektet Velfærdsdelikatesser arbejdes der med at bruge træer og buske i gårdenes omgivelser. Det giver både skygge og læ til dyrene, nedfaldsfrugt og nødder til grisene, liv i landskabet og CO2-lagring. Desuden bliver dyrene ikke fodret op på importeret kraftfoder. Kødet rydder altså ikke regnskov til dyrkning af soja i andre dele af verden, og konceptet tager ikke maden ud af munden på mennesker ved at servere brødkorn for dyr. Grise, køer, får og fjerkræ spiser mestendels græs, som er en flerårige næringsfattig afgrøde, der i dyrene bliver omsat til proteinrig mad til mennesker. De vedvarende græsgange er i sig selv en god historie for klimaet, fordi jorden ikke pløjes op, fordi den ikke kræver tilførsel af store mængder kvælstof, og fordi græsgange er en fortrinlig udnyttelse af næringsfattige, våde og svært tilgængelige jorder. Græsning som fodring giver derfor landbrugslandskaber med enge og varieret vegetation af græsser, buske og træer.
Klimakvæg i sæsondrift
Kvæget i projektet adskiller sig fra industriel produktion af okse- og kalvekød ved at være langt mindre og mere nøjsomme racer. Det er Dexter, Galloway, Skotsk Højland og lille Angus, der ikke kræver nær så meget foder for at tage på, som de store kødracer, f.eks. Limousine og Hereford. Forsøg har vist, at Galloway kan komme ned på næsten halvdelen af foderindtaget pr. kilo tilvækst i forhold til kødkvæget. En anden afgørende forskel for klimaet er, at kvæget udelukkende lever af græs, som er langt mere klimavenligt end korn. Dertil kommer, at der er sæsondrift, hvor kalvene fødes i foråret og slagtes ved otte måneders alderen i efteråret. Der er altså kun slagtedyr, når der også er grønt på markerne. Endelig kan de små robuste racer gå ude året rundt og lave naturpleje. De kan derfor vedligeholde dobbelt så meget areal pr. dyr, som de store kødracer, som kommer på stald i vinterhalvåret.
Energrisenes sommerliv og spildmad
Sæsondriften er også vital for energiøkonomien i produktionen af svinekød. Slagtegrise fødes i foråret, lever et frit og naturligt liv om sommeren og slagtes i efteråret ved senest fem måneder og en vægt på højst 50 kg. Det skyldes, at grisenes udnyttelse af mad og mælk er bedst indtil 50 kg, hvorefter det kræver relativt mere foder pr. kg, der skal produceres på grisen over 50 kg. Sæsondriften skyldes desuden, at det naturlige udbud af mad på markerne er størst om sommeren, at grisene ikke skal bruge kalorier på at sætte fedt og holde varmen. Derfor producerer vi om sommeren, og går i energibesparende vinterhi med avlsdyrene om vinteren, hvor vi altså indskrænker antallet af dyr og dermed energiforbrug til et minimum.
Udover græsningen bruges der i videst muligt omfang spildprodukter fra anden fødevareproduktion til grise og høns. Det er f.eks. mask fra økologisk øl- eller whiskyproduktion, frasorterede økologiske grøntsager, udsorteret klid, kim og skaller fra økologiske møllerier eller madrester fra økologiske restauranter.
Enkelt udeliv med morvarme
I projektet er der ikke store bygninger i stål og beton udstyret med kunstig belysning, ventilationsanlæg, foderanlæg og alle mulige andre energikrævende anlæg. Dyrene går ude på marker, enge og skovstykker året rundt og har skygge, læ og lune liggepladser i meget lette, enkle og klimarigtige konstruktioner. Det er primært Velfærdsdelikatessers arkitekttegnede og specialdesignede telte og hytter.
Gårdene har orner, tyre, væddere og gaser, som sammen med søer, køer, får og gæs selv finder ud af at bringe unger til verden. Der er altså ikke insemination, rugemaskiner og varmelamper. Ungerne har kun deres mor som klimaanlæg, hun er til gengæld energieffektiv og utrolig intelligent styret.
Klimavenlig økologi
Rammerne om produktionen sikrer i sig selv en klimarigtig tilgang.
”I den produktion, som er demonstreret i projektet Velfærdsdelikatesser, er der en væsentlig reduktion af klimabelastningen alene på grund af udeliv, sæsondrift og slagtning af ungdyr. Allerede hvis vi måler på klimaeffekten af grisenes udeliv i sig selv opnår projektet en klimabelastning, der er mindst 17 procent mindre end konventionel slagtesvinehold,” siger Bent Hindrup Andersen med henvisning til en undersøgelse fra universitetet i Uppsala, som har sammenlignet klimaeffekten af slagtesvin produceret i en konventionel svensk slagtesvinestald med slagtesvin produceret i et frilandssystem meget lig Velfærdsdelikatesser.
Mælk og klima: Har du tænkt på det?
”En af de vigtigste budskaber om fødevarer og klima er, at vi skal drikke mindre mælk. Det skyldes, at malkekøer udgør hovedparten af oksekødet i kølediskene. Den kobling er fuldstændig overset. Men så længe vi drikker meget mælk, vil der også være meget oksekød, som jo i særlig høj grad slider på klimaet.”
- Bent Hindrup Andersen, tidligere projektleder og medlem af bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse