Rikke er plejemor og sammen med sine børn redder hun killinger, som ikke har nogen mor. Da Albert og hans søskende blev forladt i en papkasse, stod familien klar til at redde killingernes liv, men selvom de gør en forskel for killinger, så gør killingerne også en forskel for dem.
Det så sort ud, da lille Albert og hans søskende blev dumpet i en papkasse under en busk. Killingerne var bare få dage gamle og havde stadig deres navlestrenge, så det var et spørgsmål om tid, før de ville dø af sult og kulde uden deres mor.
Heldigvis blev de opdaget og kørt til Nordjyllands Internat, hvor Rikke og hendes to børn stod klar for at tage imod killingerne. De skulle nemlig i flaskepleje i et forsøg på at redde deres liv.
- Vi har tidligere haft en hunkat, som selv fik killinger. Det var virkelig en stor oplevelse at se de små udvikle sig og blive til store katte, men vi syntes egentlig, at der var nok killinger i verden og derfor var det perfekt for os at kunne hjælpe moderløse killinger, fortæller Rikke, plejemor ved Nordjyllands Internat.
Katte som den helt store interesse
Rikke har tre børn og to af dem bor hjemme. Både hendes søn på 21 og hendes datter på 15 år er autister, og samværet med killinger har virkelig gavnet både dyr og mennesker.
- Min datter på 15 år elsker virkelig katte. Det er hendes helt store interesse. Hun havde nærmest set alle videoer, der findes om flaskekillinger, inden vi fik vores første kuld og det var virkelig et stort ønske for hende. Vi havde tidligere undersøgt, om det var muligt at blive plejefamilie for Kattens Værn, men der må man ikke have dyr og da vi havde både hund og 2 katte, var det ikke en mulighed. Men i 2020 så vi, at Dyrenes Beskyttelse søgte plejefamilier og der måtte man gerne have andre dyr. Derfor meldte vi os med det samme, fortæller Rikke.
Siden 2020 har de haft flere kuld killinger. Livet som plejefamilie kan være hårdt, men at opleve killingernes udvikling og have projektet som et fast holdepunkt som familie har været enormt givende.
- Selvfølgelig er det hårdt at stå op hver tredje time og give flaske, men når man ser hvordan de udvikler sig til store og stærke katte, så er det det hele værd. Da vi fik Alberts kuld, var de enormt små og skrøbelige og havde stadig navlestrenge, men de klarede den alle sammen og det gør virkelig, at det er det hele værd, fortæller Rikke.
Albert blev boende
Selvom killingerne som udgangspunkt kun skal bo ved plejefamilierne, indtil de er 12 uger, så sker det alligevel, at de bliver boende i længere tid. Det var heller ikke alle killingerne, der kom tilbage til Nordjyllands Internat, da killingen Albert blev boende ved Rikke og familien.
- Albert viste sig hurtigt at være noget særligt. Han var enormt ”menneskeglad”, og han elsker at putte ved én og så har han mange særheder. Han stjæler hårelastikker, sutter på ens hår og ører og så spinder han på en sjov måde, så han lyder som en motor, der forsøger at starte. Han har aldrig været vred eller hvæst ad nogen eller noget, afslutter Rikke glad.
I år står familien også klar til at tage imod, når de første killinger begynder at komme. Livet som plejefamilie er blevet en del af livet for Rikke og hendes børn, så der er ingen tvivl om, at de igen skal være plejefamilie, når sæsonen for alvor starter.
OBS: Der var oprindeligt fire killinger i kuldet, men den ene overlevede desværre ikke den hårde start på livet. Derfor havde Rikkes familie kun de tre i pleje.