Dyrenes Beskyttelse modtager hvert år flere hundrede killinger, som er moderløse og ikke kan spise selv. Disse killinger skal flaskes op af mennesker, og for at internaterne kan det, får de hjælp af frivillige plejefamilier. Mød Patricia, som er en af dem.
Dyrenes Beskyttelse oplever sommer efter sommer, at antallet af svigtede katte og killinger stiger. I 2017 startede projektet med flaskekillinger op, da det ikke var muligt at redde de mange killinger, der kom ind uden mor, hvis ikke de kunne flaskes op af mennesker. I dag er Fyns, Roskilde, Nordjylland, Brande og Dansk Dyreværn Århus med i projektet.
Projektet køres som et samarbejde mellem internaterne og folk, der melder sig som frivillige flaskeplejefamilier. I 2022 har de frivillige i samarbejde med Dyrenes Beskyttelses internater flasket 885 killinger op, som ellers ikke havde overlevet. En af dem, der plejede de små killinger, er Patricia Gadekær, som også til hverdag arbejder på Nordjyllands Internat. Hele sommeren dedikerer Patricia sit liv både dag og nat til dyrene, og særligt de små killinger fylder meget.
Havde 14 killinger i 2020
Patricia har været plejemor siden maj 2020. På bare én sommer nåede hun at have 14 killinger i pleje. 8 af dem var helt små flaskekillinger, og de blev fodret hver tredje time, hele døgnet. Det afskrækker dog ikke Patricia, tværtimod. Hun brænder for at gøre en forskel, og det var derfor, hun begyndte at være plejemor ved siden af sit arbejde.
- Jeg ville gerne være med til at gøre en forskel for killingerne, og så elsker jeg at se den udvikling, de går igennem, mens man passer dem. Jeg er nærmest deres mor, og jeg får lov til at se dem vokse og udvikle sig til fantastiske katte, og det er så givende. I og med jeg også arbejder ved Nordjyllands Internat, kan jeg selv være med til at finde deres nye hjem, og det gør virkelig, at jeg kan følge dem hele vejen, fortæller Patricia Gadekær.
Heldigvis er Patricia ikke alene om opgaven med de mange killinger. Hendes hund Cuba har vist sig at være en stor støtte i processen.
- Cuba elsker simpelthen killingerne. Han passer dem, som var han deres mor og er så god og forsigtig over for dem. Og så elsker de hans pels, som er sådan lidt krøllet og lang. Han fungerer virkelig som en ekstra støtte, fortæller Patricia.
Givende, men hårdt
Selvom Patricia elsker at pleje killingerne, så er det også hårdt arbejde til tider. Killingerne skal have flaske hver tredje time, og hvis de engang i mellem er syge, er det virkelig hårdt.
- Det er hårdt, når killingerne er syge løbende. Når de kommer ind, er de meget små, og nogle af dem er meget svage. Jeg har haft en killing, jeg måtte tvangsfodre løbende, da han ellers ville dø af sult. Og jo, det er hårdt at stå op hver tredje time, men jeg har lært mig selv at gøre alt klar, inden jeg går i seng, og på den måde behøver jeg ikke tænke så meget, når vækkeuret ringer, og killingerne skal have mad.
Til trods for manglende søvn og ikke at kunne tage nogen steder, mens man har killinger, er Patricia ikke i tvivl om, at hun skal være plejemor denne sommer:
- Jeg kan ikke vente på, der kommer killinger. Jeg glæder mig helt! Afslutter hun grinende.