I september brugte Asger Thielsen en uges ferie sammen med en mindre gruppe fotografer i Nordens vildmark for at skyde vildt – med kameraet. Til tider åndeløs af lige lovlig meget spænding. Se de vilde pletskud her.
Du kan jo ikke bestille de billeder, du gerne vil have. Kun håbe – og være heldig
Grænselandet mellem Finland og Rusland er et af de få steder, hvor der er chance for at få glimt af såvel den skandinaviske brunbjørn som ulv og jærv. Det kræver masser af tålmodighed, for det er et møde på dyrenes præmisser. Asger Thielsen var usædvanlig heldig. Resultatet får du her i et lille udpluk af fuldtræffere, som vi har fået lov til at vise med Asgers ord på oplevelsen. Til daglig er Asger Thielsen digital manager i Dyrenes Beskyttelse.
Jærven
Nordens lille særegne medlem af mårfamilien er med sine højst 30 kg det mindste af Nordens rovdyr. Lever primært solitært. Unger kommer i foråret med kuld på to eller tre. Jærvens latinske navn Gulo gulo betyder grovæder, og den kan nedlægge store byttedyr som rensdyr og elg. Bestanden i Norden anslås til mellem 500 og 600 individer.
- Jærven er meget sky. Du kan slet ikke være sikker på at se den, selv om du er i området en hel uge. Den kiggede kortvarigt forbi hen ad aften på andendagen. På den sidste aften kom der flere, faktisk talte jeg på et tidspunkt hele tre på én gang.
Grå ulv
Ulven er i familie med tamhunden. Lever typisk i store flokke bestående af et forældrepar og deres unger fra de sidste to år. Overvejende kødæder og lever primært af hjortevildt. Ulvebestanden anslås til mellem 400 og 500 individer i Skandinavien.
- Ulvene patruljerer store territorier, ofte mindst 50 gange 50 kilometer. De kommer enten i flokke eller som enspændere.
Skandinavisk brunbjørn
Lever i Norge, Sverige og Finland og har været udryddelsestruet, men bestanden anslås i dag til mellem 1.000 og 1.300 individer. Lever solitært, er altædende, men foretrækker planter. En voksen han kan veje op til 400 kg. Går i vinterhi, hvor ungerne fødes. De kan blive hos moren i op til tre år.
- Den første nat sov jeg tilfældigvis alene i et primitivt skjul. På døren er der bare en lille skydelås, der passer til et legehus. Et femårsbarn kunne slå døren ind. Klokken 19 hørte jeg nogen, der trampede, og jeg kiggede ud. Det var bjørnen, der kom luntende. Under en meter fra mig og direkte forbi mit skjul, hvor den i løbet af aftenen og natten snusede rundt i området. Det var meget intenst. Men ulykker med bjørne er ekstremt sjældne, og den skandinaviske brunbjørn er som udgangspunkt ikke noget at være bange for.
Glad for at læse artiklen?
... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger.