Rålammet venter på mor

Maj og juni er højsæson for rålam, der ligger og gemmer sig i græsset. Lammene er ofte lidt ustabile på benene i denne periode, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde. Men mange mennesker opfatter det som et rålam i nød, når de finder det ligge alene i et buskads.

En opgørelse fra Vagtcentralens statistikker over henvendelser om rålam for 2017 viser, at så snart det bliver maj, eksploderer antallet af henvendelser og presset fortsætter ind i juni.

”Maj og juni er helt klart de måneder med flest rålam, og det er også meget tydeligt i mængden af henvendelser hos vores vagtcentral. Men mange folk misforstår, hvornår et rålam er i nød, og hvornår det egentlig bare opholder sig som et normalt rålam i naturen. Helt små rålam ligger meget alene. Faktisk langt det meste af tiden. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden, og det er præcis det, de skal. Ungen er ikke i nød, men venter blot på sin mor” forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Lad rålammet være i fred

Ved at dykke ned i Dyrenes Beskyttelses data omhandlende rålam, viser det sig også, at en af de hyppigste typer af henvendelser drejer sig om rålam, der kalder på deres mor. Årsagen til at dets mor ikke er vendt tilbage, er oftest fordi der netop er mennesker i nærheden.

”Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper ungen ved at holde øje med den og tjekke, om dens mor kommer tilbage. Men et rådyr vil meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden, og det er oftest også derfor, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig,” pointerer Michael Carlsen.

Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset, og hvis et rålam går og kalder, så er det bedst at forlade området, så dens mor tør nærme sig.

Hvis der er tale om et såret eller forladt rålam, skal man have tilladelse fra Naturstyrelsen for at pleje dyret - ellers er det ulovligt. Uanset hvad vil de som udgangspunkt ikke blive gode til at klare sig selv i naturen efter pleje hos mennesker. Og hvis der er tale om hanner, der kommer i brunst, bliver de direkte livsfarlige, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Finder man et såret rålam, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.