En aften var tre veninder på en legeplads, da de pludselig hørte lyde fra en nærliggende bunker. Da de nærmede sig bunkeren, så de to små killinger, der havde forvildet sig ned et sted, de ikke selv kunne komme op fra.
En kølig efterårsaften legede de tre 11-årige veninder Emma, Mathilde og Simone på skolens område ved Rødby Skole på Lolland. Deres leg blev pludselig afbrudt af et gennemtrængende ’miav’ fra en bunker i nærheden.
Pigerne gik tættere på og opdagede to killinger fanget bag en metalrist ved bunkeren. De kontaktede straks Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, men måtte hurtigt indse, at adgangen til risten krævede en nøgle, som kun skolens pedel havde. Redningsaktionen måtte derfor vente til næste morgen.
To af pigerne kendte en lokal kredsformand og ringede hende op for at få råd. Hun foreslog dem at bringe foder til killingerne, hvilket pigerne straks sørgede for. Killingerne spiste ivrigt maden.
Senere samme aften forsøgte en af pigerne sammen med sin far at få killingerne fri, men måtte desværre opgive. Kattene måtte derfor vente på deres redning natten over.
En tidlig redningsaktion
Næste morgen mødtes kredsformanden med skolens pedel, der låste risten op, så de kunne nå de to små killinger.
Kredsformanden fik hurtigt indfanget killingerne og placeret dem i en transportkasse med lidt foder. De var underernærede og spiste straks maden. Fordi killingerne var meget tynde, blev de også tilbudt modermælkserstatning, da deres alder var svær at vurdere.
Efter en grundig fodring blev killingerne transporteret til Falsters Internat for videre pleje.
Ved risten fandt kredsformanden skelettet af en voksen kat, som sandsynligvis var faldet derned tidligere. Kredsformanden kontaktede derfor skolen og gjorde dem opmærksom på dette. Risten er siden blevet dækket til, så ingen dyr skal lide denne skæbne igen.
Stort arbejde med små killinger
Da killingerne ankom til dyreinternatet, blev de tilset af en dyrlæge. Killingerne var underernærede og svære at håndtere, da de var meget skræmte.
- Vi har arbejdet en del med killingerne. Vores fokus har ligget på at give dem tilstrækkelig næring for at sikre, at de udviklede sig, som de skulle. Det har også været vigtigt for os at socialisere dem, så de langsomt blev tryggere omkring mennesker, fortæller internatmedarbejderen Emilie.
Killingerne ankom med både øremider og lopper og var meget små af deres alder, men en intensiv behandling og indsats hjalp dem til at komme sig. Efter et par uger havde killingerne taget godt på og var klar til adoption.
Hankillingen Valde er blevet adopteret, mens hunkillingen Maria stadig venter på et nyt hjem.
- Maria er stadig lidt nervøs, men hun udvikler sig rigtig positivt, og med den rette omsorg og ro er jeg ikke i tvivl om, at hun nok skal nå det sidste stykke, afslutter Emilie.
Alle kan være dyrebeskyttere
For den lokale kredsformand, der hjalp pigerne med redningen, er det afgørende, at de unge mennesker får erfaring med dyrevelfærd og oplever, hvordan selv en lille indsats kan gøre en forskel.
- Det er inspirerende at se børn hjælpe dyr i nød. De fleste unge mennesker er jo udstyret med en telefon i dag, og derfor er det også vigtigt at vise vores børn, at et enkelt opkald kan gøre en forskel, fortæller den lokale kredsformand på Lolland.
- Samtidig er det ekstremt bekræftende at se unge mennesker tage ansvar og række ud efter hjælp i en situation som denne. De tre piger har virkelig gjort en forskel, og jeg ved, de føler både glæde og stolthed over at have hjulpet de to killinger, afslutter kredsformanden.
Redningen af killingerne er et klart eksempel på, hvordan selv de mindste kan være dyrebeskyttere og tage stort ansvar for dyrevelfærd.
