Nordjyllands Internat fik over 100 henvendelser fra folk, der ville adoptere den kun 16 uger gamle akita-hvalp, Bobby. Men Bobbys ejer skulle findes et helt særligt sted.
Akita-hvalpen Bobby har haft en turbulent start på livet. På blot otte uger havde han skiftet hjem hele fire gange – uden at finde den stabilitet og tryghed, en hvalp har brug for. Efter to måneder som kastebold endte Bobby på Nordjyllands Internat, hvor kyndige folk gik i gang med at finde et kærligt og permanent hjem til ham.
Heldigvis oplevede dyreinternatet en stor interesse for den unge hvalp.
- Responsen var overvældende. Kort efter, at vi havde delt Bobbys historie på sociale medier, strømmede ansøgningerne ind. På ingen tid havde mere end 100 familier meldt sig for at give ham et nyt og trygt hjem. Det var en stor lettelse at opleve så stor interesse, for det vigtigste for os var at sikre, at han hurtigt kunne få en stabil hverdag i et hjem med kendskab til racen, fortæller Cathrine Cocks, der er kommunikations- og internatmedarbejder på Nordjyllands Internat.
Læs også: Er du klar til livet med hund?
I løbet af de seneste år er der sket en generel stigning i antallet af hunde på dyreinternaterne, og Bobby er en del af denne triste statistik. Hundene havner ofte på dyreinternaterne gennem socialsager og private indleveringer. Foto: Cathrine Cocks/ Dyrenes Beskyttelse
Lille hvalp vakte store følelser
Ifølge Cathrine Cocks vakte opslagene om Bobby stærke reaktioner blandt dyreinternatets følgere på Facebook og Instagram.
- Mange blev berørte og frustrerede, da de læste om Bobby, der ikke har haft den bedste start på livet. I sager som Bobbys oplever vi ofte, at folk efterspørger et hunde-kørekort til hundeejer, så man bedre kan sikre, at hunde ender hos ansvarlige mennesker. Den type sager får også folk til at stille spørgsmål til opdrætternes rolle og ansvar i forhold til at finde de rette hjem til deres hvalpe, forklarer Cathrine Cocks.
Men midt i de mange reaktioner var der også glæde over, at Bobby var endt på et dyreinternat, hvor han fik en reel chance for at finde et hjem, der passer til hans race, behov og personlighed.
- Vores sociale medier har en stor rækkevidde, og selvom sager som Bobbys vækker frustration blandt vores følgere, er der også stor opbakning til vores arbejde og en lyst til at hjælpe os med at finde nye hjem til dyrene, siger Cathrine Cocks.
Læs også: Hundens bagage på godt og ondt
Den rette ejer var tæt på
Trods de mere end 100 ansøgninger fra interesserede familier, var det ikke her, Bobby fandt sit nye hjem. I stedet viste en af dyreinternatets egne medarbejdere, Stine Sortemos, sig at være det helt rette match.
- Min mand og jeg havde længe snakket om, at vores næste hund skulle være en amerikansk akita, fordi vi er meget begejstrede for racen og tænkte, at den ville passe godt ind i vores hverdag. Vi havde dog slet ikke besluttet os for, at det skulle være nu. Men så snart jeg mødte Bobby, og han sprang op til mig, var jeg ikke i tvivl, fortæller Stine Sortemos.
Samme dag, som Stine mødte Bobby, tog hun ham med hjem i pleje med henblik på adoption.
- Det var oplagt at tage ham med hjem i pleje. Opholdet på internatet kan være stressende, især for en ung hvalp, og derhjemme kunne vi give ham tryghed, lære ham at kende og samtidig vurdere, om det var et godt match – både for os og for vores ældre hund, Viola, der også er en omplaceringshund, siger Stine Sortemos.
Læs også: Hvilken type hund skal jeg vælge?
Foto: Cathrine Cocks/Dyrenes Beskyttelse
Et nyt kapitel
Bobby har nu boet hos Stine og hendes mand i to uger, og det er gået over al forventning. Allerede efter få dage besluttede de sig for at beholde ham og har givet ham et nyt navn: Koda.
- Koda har taget skiftet rigtig godt og virker allerede tryg hos os. Det er en stor fordel for hans læring, at vi har en ældre hund i hjemmet, som kan sætte grænser og opdrage ham lidt. Viola er også langsomt ved at vænne sig til ikke at være enehund i huset, fortæller Stine Sortemos.
Selvom hverdagen hurtigt har fundet sin rytme, er det en stor omvæltning for parret at få en hvalp.
- Det kræver tid og energi at få en hvalp ind i familien. Han har brug for masser af opmærksomhed, træning og socialisering, men vi kan allerede se fremskridt. Koda er lærenem og viser stor vilje til at udvikle sig. Derfor starter vi også til hundetræning med fokus på positiv forstærkning – det bliver en vigtig del af hans udvikling, siger Stine Sortemos.
At adoptere er en stor beslutning
Ifølge Stine Sortemos og hendes mand er det at adoptere en hund ikke en beslutning, man bør tage let på.
- Det er et stort ansvar at få en hund, og ingen hunde er ens. Man skal derfor være omstillingsparat i forhold til hundens behov og sind, siger hun.
At have kendskab til racen og erfaring som hundeejer er vigtige faktorer, særligt når det kommer til hunde som Koda, der allerede har været igennem flere omplaceringer. Dette er også noget, som Stine selv er bevidst om.
- Akitaen er en speciel race, der kræver omtanke. Derfor overvejede vi nøje, om vi havde overskuddet og rammerne til at give Koda det liv, han har brug for. Jeg er selv vokset op med omplaceringshunde og arbejder hjemme det meste af tiden, så vi følte os godt rustet til at tage vare på en hvalp som Koda, afslutter Stine Sortemos.
Og med den beslutning ender Bobbys rejse – nu som Koda – præcis, som den skal: i et trygt og varigt hjem.
Læs også: Hunde overdraget til dyreinternat for sidste gang
