Den grønne trepartsaftale efterlader ingen plads til forbedringer af dyrevelfærd, hvilket skaber en unødvendig modsætning mellem klimaambitioner og hensynet til dyrene i det industrielle landbrug, lyder det fra Dyrenes Beskyttelses direktør.
Den grønne trepartsaftale om landbruget, som regeringen forhandler på plads i disse dage, er tænkt som en afgørende brik i Danmarks klimakamp. På overfladen handler den ikke om dyrenes liv i landbruget, men derfor kan den stadig få stor betydning for dem. For aftalen og det grundlag, den bygger på, efterlader ingen plads til nødvendige tiltag for bedre dyrevelfærd.
På dyrenes bekostning
Klimareduktionerne i landbruget opnås i høj grad ved at bygge videre på en model, hvor landbruget fortsat skal øge sin produktivitet – og det sker på dyrenes bekostning. Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, forklarer:
- Den grønne trepart fastholder et system, hvor dyrene i landbruget skal yde mere og mere. Det betyder, at dyrevelfærd ikke får nogen plads i omstillingen, for enhver forbedring af dyrenes forhold vil blive set som en hindring for at nå klimamålene, siger Britta Riis.
Med aftalen når landbruget med nød og næppe at reducere sine CO2-udledninger tilstrækkeligt til at indhente ”underskuddet” i forhold til regeringens klimaregnskab frem mod 2030. Men det regnskab bygger på fremskrivninger, hvor blandt andet søerne skal ”producere” endnu flere smågrise, og køer skal yde mere mælk. Når trepartsaftalen så vil øge produktiviteten yderligere og indføre usikre klimateknologier, bliver dyrene ifølge Britta Riis ofre for en klimakamp, der ikke tager deres velfærd i betragtning.
- Det skaber en unødvendig modsætning mellem klima og dyrevelfærd. Regeringen har valgt en kurs, hvor det ene udelukker det andet, men det behøver ikke at være sådan. En målrettet reduktion af antallet af dyr eller en højere klimaafgift vil give bedre plads til dyrevelfærdstiltag i fremtiden, forklarer Britta Riis.
Hun understreger, at en ægte grøn omstilling både kan tilgodese klimaet og dyrene, hvis der tænkes i mindre intensiv produktion, hvor færre dyr lever bedre liv.
I stedet ender vi i en situation, hvor løsninger, der kunne forbedre dyrenes liv, bliver set som en hindring for klimaambitionerne. Riis forklarer videre:
- Aftalen cementerer en struktur, hvor dyrevelfærd ses som en omkostning, der ikke er plads til. Det er en fejlagtig prioritering, der fastholder os i et landbrugssystem, hvor hverken klimaet eller dyrene vinder.
Vi skal ikke gentage fortidens fejl
Et bredt flertal af Folketingets partier vedtog tidligere på året dyrevelfærdsaftalen ”Sammen for dyrene”. Men på indsatsen for landbrugsdyrene er den ifølge Dyrenes Beskyttelse præget af nøl og gruppearbejde og bør kun være et startskud til overgangen til en fødevareindustri med reel respekt for det gode dyreliv. Derfor skal der gøres meget mere for dyrene i industrilandbruget fremover. Men trepartsaftalen, som den står nu, vil gøre det sværere at komme igennem med for eksempel mere plads og bedre forhold for dyrene.
- Hvis vi fortsætter med at tro, at vi kan løse klimaudfordringerne uden at tage hensyn til dyrene, vil vi gentage fortidens fejl. Vi har brug for et landbrug, der er bæredygtigt for både klimaet og dyrene – ikke et system, hvor det ene ofres for det andet, afslutter Britta Riis.
I Danmark er der tradition for indgå aftale mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og staten, når forhold og vilkår for et givent område skal vedtages. Samme model er den grønne trepart udsprunget af, hvor landbrugets erhvervsorganisationer, miljø- og naturorganisationer samt arbejdsmarkedets parter og regeringen er repræsenteret. Derudover er den grønne tænketank Concito med som videnspart.
De repræsenterede organisationer er:
- Landbrug og Fødevarer
- Danmarks Naturfredningsforening
- Fødevareforbundet NNF
- Dansk Metal
- Dansk Industri
- Kommunernes Landsforening