Over 150.000 søer er døde i utide i 2023. De dør ved selvdød eller aflivning på grund af skader, blødende mavesår og andre helbredsproblemer.
Over 150.000 søer døde i utide i 2023. De er døde ved selvdød eller aflivning på grund af skader, blødende mavesår og andre helbredsproblemer. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Søer bukker under i hobetal

Tal fra landbruget viser, at mere end 150.000 søer dør utidigt i de danske stalde. Dyrenes Beskyttelse kræver lovindgreb mod ekstrem avl og usunde produktionsmetoder.

Skrevet af:
Cecilie Sønderstrup

De får blødende mavesår, alvorlige skader på kroppen og livsfarlige fødselskomplikationer. Levevilkårene i de danske industristalde er så dårlige, at antallet af søer, der bukker under, er mere end tredoblet de seneste årtier. Nu viser de nyeste tal fra analysevirksomheden Seges Innovation, at den triste tendens fortsætter - i 2023 døde 150.406 søer i staldene. Det svarer til 16,5 procent af alle søer og hver sjette danske so. Dermed når sodødeligheden op på samme triste niveau som i 2022. 

- Tallene viser med al tydelighed, at der ikke bliver gjort nok for at højne dyrevelfærden i industrilandbruget. Når vi igen ser, at tusindvis af søer bukker under for det ekstremt hårde pres, de er udsatte for, er der noget helt galt. Det er et symptom på en usund industri og en avl, der er gået over gevind, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.

Søerne er hårdt presset

Omkring halvdelen af de døde søer bliver fundet selvdøde i stalden, mens den anden halvdel må aflives. De fleste søer, der dør spontant, dør i farestalden. Dette kan for eksempel skyldes leverdrejninger eller komplikationer i forbindelse med fødsler. Soen er avlet til at få over 20 pattegrise i gennemsnit, og den voldsomme avl resulterer ofte i hårde og langvarige fødsler, hvor soen risikerer at dø af tilbageholdte, rådne fostre og deraf blodforgiftninger. Andre søer dør i drægtighedsstalden, fordi de for eksempel skrider på de glatte gulve og får skader på klove, ben og led. Alt dette, selvom der ofte er tale om unge søer. 

De mange dødsfald hænger således i høj grad sammen med det enorme pres på søerne i industrilandbruget. Sideløbende med at produktionen er blevet effektiviseret, er dødeligheden blandt søerne da også steget kraftigt. I 1990 var dødeligheden 4,6 procent. Dermed er andelen af døde søer mere end tredoblet de seneste årtier.

Stik modsat løfter om at nedbringe dødelighed

Svineproducenterne har gentagne gange lovet at sætte ind over for de mange døde søer. For eksempel havde de en målsætning om at nedbringe dødeligheden til ni procent i 2018, men det endte på 12,6 og er kun steget siden. Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at bedre dyrevelfærd for grise ikke bør bero på frivillige aftaler, men skal sikres gennem lovgivning.

- Forbedringer af forholdene for søer bør indføres som krav i lovgivning, for de frivillige ordninger slår tydeligvis ikke til, siger Britta Riis og tilføjer: 

- Der er akut brug for at skabe strukturelle ændringer i industrilandbruget, så vi kan sikre, at dyrene får et godt liv. Vi skal stoppe den ekstreme avl, forbyde fiksering af soen og stille større krav til staldindretning, foder, pasning og adgang til udearealer, hvis vi vil give den danske so et værdigt liv. 

Selvom det er veldokumenteret, at soen lider under fiksering, tilbringer de fleste danske søer store dele af deres liv mellem metalbøjler. Når soen er fikseret, har hun ikke mulighed for at bevæge sig eller drage omsorg for sine unger. Foto: Dyrenes Beskyttelse.  

Hvis der findes dumme svin, er det næppe blandt grisene, de skal findes. Grise har imponerende kognitive evner og kan lære, huske og anvende information på avancerede måder. Grise kan genkende ansigter, løse komplekse opgaver og tilpasse sig nye situationer. Men mest af alt, er den rigtig god til at være gris. En evne, den meget sjældent får lov til at bruge i dansk industrilandbrug.