Landmand blev fredag idømt to måneders fængsel og frakendt retten til at have med dyr at gøre i en sag om mishandling og uforsvarlig behandling af grise, køer og kyllinger. Dyrenes Beskyttelse, der anmeldte landmanden, er tilfredse med dommen.
Opdatering: Vestre Landsret stadfæstede d. 14. november 2024 byrettens dom over landmanden for mishandling og uforsvarlig behandling af dyr. Landsretten skærpede dele af straffen og præciserede, at tiltaltes manglende indsats og de dårlige forhold for dyrene udgjorde grove overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen. Landmanden er derfor nu dømt for de i alt ni forhold, men de to måneders fængsel er ændret til seks måneder, og de fem års rettighedsfrakendelse til at eje og holde dyr bibeholdes.
Grise med kæmpebrok, udmagrede kvier og kyllinger med ødelagte trædepuder. En landmand fra Midtjylland blev fredag eftermiddag den 20. oktober idømt to måneders fængsel, 100 timers samfundstjeneste og frakendelse af retten til at eje eller håndtere produktionsdyr i fem år. Retten i Viborg fandt landmanden skyldig i mishandling, groft uforsvarlig og uforsvarlig behandling af tre forskellige dyregrupper. Dyrenes Beskyttelse, der anmeldte landmanden til politiet, er tilfreds med dommen, der dog blev anket af landmanden.
”Det er en rimelig dom i forhold til det omfangsrige svigt af dyrene. Vi er særligt tilfredse med, at rettighedsfrakendelsen tages i brug. Det er noget, som vi gerne så ske langt oftere,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef for Dyrenes Beskyttelse.
Landmanden dømmes for i alt ni forhold. Hans ”grundlæggende manglende forståelse af dyrenes behov”, som dommeren udtrykte det, gik ud over såvel grise, kvier som kyllinger i hans varetægt. Dyrenes Beskyttelse anmeldte landmanden første gang i august 2021, og den langstrakte sagsbehandling bekymrer dyreværnsorganisationen.
”Politiet og Fødevarestyrelsen rykkede hurtigt ud, men sagen tager alligevel mere end to år. Og ankesagen har opsættende virkning, hvilket betyder, at dyrene efterlades hos landmanden i endnu længere tid. Myndighederne burde benytte muligheden for at konfiskere dyrene eller udstede en foreløbig rettighedsfrakendelse i sådanne grelle sager,” siger Yvonne Johansen.
Slagterimedarbejder startede sagen
Sagen startede i sommeren 2021, da en tidligere slagterimedarbejder tilfældigvis kørte forbi landmandens indhegning med grise. Han kunne på afstand se, at der var noget galt med nogle af grisene, tog nogle billeder og kontaktede efterfølgende Dyrenes Vagtcentral 1812. Den årvågne borger meldte om, at et dusin af grisene havde store brok-udposninger. Nogle af de såkaldte broksække var så store, at de næsten rørte jorden. En af grisene havde en stor byld på det ene lår, havde svært ved at gå og var mager.
Dyrenes Beskyttelse sendte en af sine dyrlæger ud at kigge til grisene, der bekræftede forholdene og anmeldte landmanden til politiet for groft uforsvarlig behandling af grisene. Politi og Fødevarestyrelse rykkede efterfølgende ud til landmanden og indsamlede beviser, der indgik i retssagen.
Langt hovedparten af sager med formodede brud på dyrevelfærdsloven bliver løst af Dyrenes Beskyttelses frivillige dyrereddere og dyrlæger. Derfor forventer foreningen også, at der reageres hurtigt på sager, der anmeldes til politiet.
I december 2022 var det gal igen. På baggrund af en henvendelse til vagtcentralen rykkede en af Dyrenes Beskyttelses frivillige dyrereddere ud til 15 jersey-kreaturer, som landmanden havde gående på lejet græsareal. Dyrene var afmagrede og havde ikke adgang til læ og ly. Efter forgæves forsøg på at få landmanden til at tage dyrene i stald, anmeldte Dyrenes Beskyttelse igen landmanden til politiet.
Af retssagen fremgik det, at landmanden også her fik flere kontrolbesøg af politiet og Fødevarestyrelsen. Under kontrollerne blev der fundet en lang række yderligere brud på dyrevelfærdsloven.
Landmanden afviste alle anklager i retten i Viborg. Den 61-årige midtjyde forklarede de mange grise med brok med, at han modtog slagtesvin med brok for at holde dem på friland, så de kunne hele op og senere køres til slagteriet.
Han havde også en forklaring på to grise, hvor den ene havde et så forpint bagparti, at grisen ikke kunne rejse sig op, og den anden ikke kunne støtte på sit ene ben på grund af en stor byld. - ”Det må være noget, der er kommet natten over. Jeg kigger til dem om aftenen, og der havde de altså ikke de skader,” forklarede landmanden ifølge Skive Folkeblad.
Denne forklaring blev dog pure afvist af embedsdyrlæge Morten Sørensen, der havde deltaget i kontrolbesøgene og vidnede i retten. Han afviste også, at den rette behandling til grise med brok er at sætte dem på friland. Grise med så store brok skal enten isoleres i en sygeboks eller aflives.
Landmanden forklarede også i retten, at han havde været på vej til at flytte de udegående kreaturer på stald, da Fødevarestyrelsen dukkede op. Ifølge anklagemyndigheden gik dyrene under vinterlignende forhold, manglede mulighed for ly og læ og havde adgang til alt for lidt føde og vand. Hjemme på gården var forholdene ifølge anklageren ikke meget bedre. Her gik kalvene rundt i vådt og sjasket underlag, så de blev tilsmudset over hele kroppen, når de lagde sig ned. De havde heller ikke permanent adgang til drikkevand.
Flere af landmandens slagtekyllinger havde store skader på deres trædepuder, som ifølge embedsdyrlægen skyldes, at de havde gået rundt i vådt leje og fået ætset fødderne. Her argumenterede forsvareren for, at det ikke var bevist, at forekomsten af skader var usædvanlig stor. Men lige meget hjalp det, da landmanden blevet dømt i overensstemmelse med anklageskriften.
