De vilde dyr skal have sikre passager, hvis vi anlægger nye motorveje. Foto: Asger Thielsen
De vilde dyr skal have sikre passager, hvis vi anlægger nye motorveje. Foto: Asger Thielsen

Vi skal have råd til passager til vilde dyr, når vi bygger motorveje

Dyrenes Beskyttelse og en række andre organisationer opfordrer transportministeren til at afsætte penge til passager til vilde dyr, når vores infrastruktur udvides.

Skrevet af:
Andreas Roesen

Dyrenes Beskyttelse arbejder aktivt for at sikre, at vilde dyr i den danske natur kan færdes nogenlunde frit og sikkert. Også når der skal anlægges nye motorveje. Fragmenteringen af landskabet som følge af infrastrukturprojekter – som for eksempel motorveje – udgør en alvorlig trussel mod mange dyrearter, herunder truede arter som hasselmusen og det store hjortevildt. Derfor er etableringen af de såkaldte faunapassager til de vilde dyr afgørende.

Michael Carlsen er biolog hos Dyrenes Beskyttelse og forklarer:

- Faunapassager er essentielle for at bevare biodiversiteten. De giver dyrene mulighed for at krydse motorveje sikkert, og dermed kan delbestande af en art opretholde kontakten til hinanden. Uden disse passager øger vi isolationen af delbestande og risikoen stiger for, at de uddør. Dermed risikerer vi at miste vigtige arter fra vores natur.

En faunapassage kan være en bro eller tunnel med vegetation, som dyrene dermed kan benytte til at krydse trafikken i sikkerhed. 

En større andel af milliarderne til passager

I en fælles henvendelse understreger Dyrenes Beskyttelse, sammen med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, behovet for at prioritere faunapassager i forbindelse med nye motorvejsprojekter. Henvendelsen er sendt til transportminister Thomas Danielsen og de øvrige partier bag infrastrukturaftalen. 

Budskabet bag henvendelsen er, at veje fungerer som barrierer i landskabet, hvilket kan føre til genetisk isolation og øget risiko for trafikulykker med dyrepåkørsler. For eksempel er der fundet genetiske forskelle hos grævlinger på hver side af motorvejen E45, hvilket viser, hvordan veje kan fungere som en barriere for visse arter.

- Det er afgørende, at vi ikke lader naturen betale prisen for vores infrastrukturelle anlæg, siger Michael Carlsen og tilføjer: 

- Når vi anlægger nye motorveje, skal vi samtidig sikre, at der er tilstrækkelige midler til at etablere faunapassager. Det vil ikke kun beskytte dyrelivet, men også øge trafiksikkerheden. Når man har råd til at bygge nye motorveje, bør man også have råd til de nødvendige indsatser, der minimerer de negative effekter på naturen.

Med "Infrastrukturaftale 2022 – 2035" blev der afsat 105,8 milliarder kroner til blandt andet nye motorveje som Frederikssundsmotorvejen, Næstvedmotorvejen, Herningmotorvejen og den tredje Limfjordsforbindelse. Dog blev kun 150 millioner kroner afsat til en pulje for biodiversitet langs veje og jernbaner, svarende til 0,14 procent af aftalens økonomiske råderum. Der blev ikke øremærket midler specifikt til faunapassager ved de nye motorveje.

De negative konsekvenser skal minimeres

En række undersøgelser har vist, at faunapassager bliver benyttet flittigt af vilde dyr og dermed effektivt reducerer barriereeffekten af motorveje. Alligevel er der i den nuværende infrastrukturaftale kun afsat en meget lille del af midlerne til biodiversitet langs veje og jernbaner, og der er ikke øremærket midler specifikt til faunapassager.

- Vi opfordrer politikerne til at indføre et 'netto nul fragmenteringsprincip', hvor de negative konsekvenser ved anlæg af ny infrastruktur minimeres. Dette princip vil sikre, at vi kan bevare sammenhængende naturområder og beskytte vores vilde dyreliv, siger Michael Carlsen.

Dyrenes Beskyttelse vil fortsat arbejde for at sikre, at faunapassager til vilde dyr som hasselmus og det store hjortevildt bliver en integreret del af alle nye motorvejsprojekter, så vi kan bevare den danske natur for fremtidige generationer.