I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er telefonerne ekstra varme, når kalenderen viser maj, på grund af hjortepåkørsler. I 2024 var der i maj måned hele 1.066 henvendelser om påkørsler, og i gennemsnit er der 200 flere sager sammenlignet med de omkringliggende forårs- og sommermåneder.
- Foråret og det lunere vejr gør, at dyrene helt generelt bliver mere aktive. Samtidigt er det i denne periode, at sidste års rålam begynder at stå på egne ben, og de har ikke nødvendigvis lært faren ved veje og biler endnu, eller hvordan man undgår dem, forklarer Peter Gravlund Nielsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
I de første tre måneder af 2025 har Dyrenes Beskyttelse Vagtcentral 1812 modtaget 2.399 henvendelser om hjortepåkørsler. Det er det højeste antal påkørsler i de første tre måneder af året siden 2018, hvor Dyrenes Beskyttelse begyndte at registrere data på hjortepåkørsler. Vi er derfor muligvis på vej mod et rekordår.
Læs også: Red et dyreliv: Stram hegnet og smid ikke skraldet
Tag dig dine forholdsregler
Eftersom vi ikke kan træne dyrene til at færdes i trafikken, så er der en række forholdsregler, vi mennesker kan tage.
Strækninger med høj far langs tæt bevoksede områder er helt generelt en kombination, hvor vi opfordrer til, at man er ekstra opmærksom, siger Peter Gravlund Nielsen og minder om, at det er en barsk oplevelse for alle implicerede parter:
- Det er voldsomt at påkøre et vildt dyr i trafikken, og det kan have alvorlige konsekvenser for både dyr og mennesker. Hvis dyret ikke omkommer i ulykken, kan det risikere at lide i lang tid som følge af sine skader, fortæller biologen.
Vær på vagt i de sene timer
En endnu vigtigere faktor er tidspunktet på døgnet. Det er nemlig, når mørket falder på, at 40 procent af hjortepåkørslerne sker. Det er helt konkret i tidsrummet mellem klokken 21.00 og 00.00, at risikoen er størst.
- Hjortene er mest aktive om natten, så det er særligt fra lige før solnedgang, at man skal være ekstra opmærksom, selvom hjortene også krydser veje i dagtimerne. De opholder sig typisk i skove, enge, levende hegn eller lignende natur, så i de områder vil sandsynligheden for krydsende hjorte være størst. Derudover er det værd at vide, at hjorte er flokdyr. Så en hjort krydser sjældent vejen alene, siger Peter Gravlund Nielsen.
Læs også: Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven
- Vær ekstra opmærksom på veje, hvor der er bevoksning tæt på rabatten. Sæt gerne farten ned i disse områder.
- Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildtets øjne, og så er det en god idé at sætte farten ned.
- Hold altid øje med skiltningen.
- Vær opmærksom på at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end ét dyr ud på vejen.
- Vær ekstra opmærksom i april-maj og oktober-november, hvor der er særlig stor aktivitet hos hjortevildtet.
- Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang, solnedgang og om natten.
Seks grunde til flere hjortepåkørsler i maj
Foruden efterårsmånederne, oktober og november, er maj den travleste måned for hjortepåkørsler hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. I den lune forårsmåned kommer der i gennemsnit 1.168 opkald fra borgere, der desværre har påkørt hjorte. Men der er faktisk en række grunde til, at det netop er maj, der boner ud.
- Sidste års rålam færdes alene
En af forklaringerne på de mange hjortepåkørsler i foråret er de unge hjorte, der blev født sidste år. Når de bliver kønsmodne, bliver de enten fordrevet fra moderens territorium eller begynder selv at vandre væk i jagten på egne områder. Det gælder især de unge hanner, der kaldes for bukke, som typisk ikke tolereres i nærheden af moderen, når forårets nye lam skal til verden.
De unge dyr har endnu ikke erfaring med veje og trafik, og de kan derfor være mere utilregnelige i deres bevægelser. De krydser oftere veje uden den samme forsigtighed som ældre hjorte. Den uerfarenhed betyder, at risikoen for påkørsler stiger i denne periode.
- Foråret øger aktiviteten
Når vinteren er på retræte, øger hjortene deres aktivitet. Det gør de blandt andet fordi, der er mere føde, der bliver tilgængeligt. For at finde de bedste leveområder med mad, bevæger de sig over større arealer, hvorfor de sommetider er nødt til at krydse veje med meget trafik.
- Territorial adfærd
Herhjemme i Danmark er rådyret den mest almindelige hjorteart, og foråret gør deres adfærd mere territorial. De voksne bukke begynder at jage de yngre hanner væk fra deres territorium. Det får de unge bukke til at vandre over større områder og i yderområder af territorier, som kan grænse op til strækningerne, hvor bilerne færdes i høj fart.
- Drægtige hunner søger fødesteder
I maj og juni er det tid for hunnerne, der kaldes råer, til at finde nogle rolige steder, hvor de kan føde deres lam. Hunnen har været drægtig siden sommeren året før, men hendes fosterudvikling har været i hviletilstand indtil januar på grund af en særlig mekanisme kaldet forsinket implantation. Når foråret kommer, vokser fostrene hurtigt og bliver derfor født på denne tid af året.
Råens søgen efter et fødested betyder, at hun bevæger sig mere end normalt, ofte i ukendte områder, og det kan føre til at krydse veje, hvor risikoen for at blive påkørt er større. I drægtighedsperioden er råen mindre adræt, hvilket gør det sværere at reagere, hvis en bil nærmer sig.
- Foråret sender flere biler på vejene
Det er ikke kun hjortene, der ændrer deres adfærd i foråret. Det gør vi mennesker nemlig også. De mildere dage i maj gør, at vi i højere grad sætter os bag rattet. Enten for at køre ud i naturen eller måske tage en tur i sommerhus. Vores øgede færden i bil i naturområder betyder flere påkørsler, og derfor modtager Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 mange opkald i maj.
- Sammenstød i dæmring og skumring
De tidspunkter på døgnet, hvor hjortene er mest aktive, er, når de søger føde og bevæger sig mellem deres levesteder. Det gør de typisk i dæmrings- og skumringstiden. Om vinteren er disse perioder omkring samme tid som myldretiden til og fra arbejde, hvor man ser mange påkørsel. Men i maj sker de fleste uheld ved skumringstiden omkring kl. 21 og til midnat.
- Hold ind til siden, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- Find ud af, hvor du er. Det kan være vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater.
- Marker gerne stedet tydeligt, hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.
- Ring 1812, hvis dyret er såret - også selvom dyret er løbet væk.
- Hold afstand, så dyret ikke stresses
- Ring til vejens ejer eller Falck, hvis dyret er dødt.
