Sort sol og dådyr i brunst? Fyld efterårsferien med dyreoplevelser

Territorial tuden 

I parker, haver og særligt områder med gamle træer, hvor der er mulighed for at finde ly, kan man med god sandsynlighed høre en meget genkendelig tuden. Den lyder næsten lidt uhyggelig, som var det lyden af et spøgelse, der dukker op i en film. Men det er natuglen, der med sin tuden markerer sit territorium. Hvis det lykkes for dig at gengive lyden, vil du faktisk kunne lokke natuglen tættere på dig. Det er dog ikke ufarligt, da dens tuden som nævnt er for at markere territorium og her vil natuglen opleve det som et forsøg på at indtage dens territorium. 

Natuglens territorium er utrolig stabilt og forbliver det samme årti efter årti. Når en ugle er død, overtager en anden ugle det præcist samme territorium og dermed er grænserne blevet opretholdt. 

Dådyr i brunst

Mens kronhjortene primært er i brunst i september, så er der god mulighed for at opleve dådyrene i brunst i oktober og november. Det kunne for eksempel være i Dyrehaven nord for København, hvor hjortene knalder opsatserne sammen i kampen om dåernes gunst. Det er dog vigtigt at understrege, at man skal holde sig på stier og med afstand til dyrene. Ikke kun for dyrenes skyld, men også for din egen skyld, så du ikke kommer imellem to dystende hanner. 

Rødvinssnore til natsommerfuglene

Sommerfugle er for mange nok at forbinde med sommer, men faktisk findes der masser af natsommerfugle, der først dukker op i oktober og november, hvorefter de er aktive hele vinteren. Hvis man ønsker at opleve dem, kan man gøre noget selv for at lokke dem til sig og samtidigt give dem føde. 

Du køber noget naturreb i en tykkelse på størrelse med en finger. Herefter tager du en (billig) rødvin og blander den med lige dele sukker. Det vil sige, hvis bruger du en hel flaske, skal der 750 gram sukker i. Varm det let op, så sukker og vin blandes. Put nu naturrebet i din rødvinslage og lad det trække i nogle dage, inden du hænger det op i din have. Du kan også forsøge det på altanen, men succesraten er større, hvis du bor nær naturen. Du kan også bruge et halvråddent æble, som du stikker på en grenstump. 

Efter mørkets frembrud kan man kigge på natsommerfuglene ved at lyse på snore eller æbler med sin lommelygte. Heldigvis går solen tidligere og tidligere ned – en god ting hvis man skal have børnene med. 

Snakkende gæs i v-formation

Vil du ud i timerne, hvor nat bliver til dag og omvendt, så er der god mulighed for at se forskellige slags gæs – særligt hvis du er nær et vådområde, hvilket der er rig mulighed for i Danmark. Grågæs, sædgæs og kortnæbbede gæs hviler nemlig på vandet i nattetimerne, mens de trækker ind på land i de lyse timer for at finde føde. De to første findes i hele landet, mens de kortnæbbede gæs primært findes i Jylland. Fælles for de tre er, at de flyver i en v-formation, mens de ivrigt kommunikerer med hinanden, hvilket betyder, at man selv i mørke vil kunne få en naturoplevelse ved at lytte til fuglene. Også bramgæssene er aktive, men de adskiller sig ved oftere at flyve i en klump frem for v-formationen. 

Derudover er der knortegæssene, der har fået deres navn, fordi de lyder som et hjul, der mangler at blive smurt. De trækker primært om natten, hvor de kan flyve i flokke af tusindvis, så man tydeligt kan høre dem. 

Sort sol

Sort sol er et vildt naturfænomen. Særligt i Sønderjylland ved vadehavsområdet kan man opleve det i sin fulde flor, når hundredtusindvis af stære med helt vilde formationer dækker store dele af himlen til. Udover vadehavet er rørskove ved fjorde gode bud på at opleve sort sol i miniformat. 

Ingeniørbæverens vilde hjem

Bæveren er en af de sværere dyr at komme til at opleve. Den er aktiv om natten, hvorfor du skal afsted lige omkring solopgang eller solnedgang. Deres utrolige ingeniørhjerne betyder, at de kan bygge et bo, der ligner en iglo af grene, der flyder ude på søerne. Indgangen er under vandet, så bæveren dykker ned under og kommer op i sin ’iglo’ nedefra. Vil du forsøge dig med at se en bæver eller blot observere et bæverbo, så er Arresø i Nordsjælland og Klosterheden i Nordvestjylland de to bedste bud. I Vestjylland har bæverne dog bredt sig, så de også kan findes i områder omkring Klosterheden. 

Blinkende hjejler

Befinder du dig nær en mark, så kan der snildt være flokke af 500 hjejler, uden du opdager det ved første øjekast. Det er en vadefugl, der er i familie med viben, og så er den gyldenbrun på oversiden og hvid på maven. Den brunlige overside gør, at de kan camouflere sig på marken, mens den hvide mave fungerer som camouflage i luften. Når flokken af 500 fugle flyver i luften og drejer samtidig, så giver det et fantastisk blinkende syn, da man vil kunne se dem, når deres overside vender mod én, mens de vil gå i et med himlen, når de drejer igen og det nu er undersiden, der er rettet mod én.

I samme boldgade har vi strandhjejlen. Dens fløjt er længere og mere specielt end den almindelige hjejles, og så er den hvid- og sortplettet, så den kan camouflere sig blandt sand og sten på stranden. 

Tillidsfuld sandløber

På vestkysten er der masser af små vadefugle, der trækker op og ned langs kysten. En af dem er den fine sandløber. Når bølgerne trækker sig tilbage, så løber den lille fugl ud og snupper føde i det bløde sand, mens den piler tilbage, så snart bølgen igen skvulper ind mod den. Et ganske skægt syn, hvor man endda kan komme forholdsvis tæt på, da sandløberen er en tillidsfuld fugl. 

Sandløbere og almindelig ryle. Foto: Michael Carlsen