Turbokyllingen, Ross 308, er navnet på den udskældte kyllingerace, en række virksomheder har valgt at udfase i den nærmeste fremtid. Dyrenes Beskyttelse giver dig her et overblik over, hvordan turbokyllingen lever.
I Danmark produceres mere end 120 mio. kyllinger om året. Størstedelen er industrikyllinger, altså konventionelt opdrættede kyllinger, hvoraf rigtig mange er af racen Ross 308, i medierne også kaldet ”turbokyllingen”.
Dyrenes Beskyttelse giver dig et overblik over, hvordan turbokyllingen lever, før den ender på vores tallerken.
Stop salg af turbokyllinger!
Hver en underskrift tæller – støt op om den totale udfasning af Turbokyllingen i Danmark.
Vokser fra 50 g til 2 kg på 33 dage
Turbokyllingen har det særlige kendetegn, at den er fremavlet til at vokse unaturligt hurtigt. Den unaturlige vækst betyder, at Turbokyllingerne vokser fra 50 g. til 2 kg. på ca. 33 dage, hvorefter de slagtes. De tager altså 1.950 g på, på blot en måned.
Den hurtige vækst har store konsekvenser for kyllingernes helbred og adfærd. De indre organer har svært ved at følge med, og det er ikke ualmindeligt, at kyllingerne falder døde om, fordi hjertet svigter. De udvikler et stort brystparti, som påvirker deres tyngde- og balancepunkt. Turbokyllingernes ben kan derfor ikke følge med kroppens tunge vægt, og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle.
Mere end 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet.
Ser aldrig dagens lys
Turbokyllingerne lever i haller med kunstigt lys. På den måde kan producenterne sørge for længst mulige perioder med lys. Kyllingerne spiser mere, når der er lys og vokser derfor også hurtigere. Der er typisk mørke i hallen i to perioder på henholdsvis 4 og 2 timer, altså 6 timer i alt på et døgn.
De har ikke mulighed for at komme udenfor, men lever hele deres liv i de lukkede haller uden naturligt dagslys.
20 kyllinger pr m2
Turbokyllinger opdrættes i store flokke på op til 40.000 fugle under samme tag, og der er ikke krav til hverken siddepinde eller udskiftning af strøelse i turbokyllingernes stalde.
Gennemsnitligt er der i dansk industrikylling-produktion 20 kyllinger pr. m2. Det vil sige, at i takt med, at kyllingerne vokser sig tættere på slagtestørrelsen, mister de også mere og mere plads til at kunne bevæge sig uden at træde på hinanden. Når kyllingen er kommet op på de 2 kg, har den 0,05 m2 plads at boltre sig på.
Sådan lever frikyllingen
Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnsorganisationer over hele verden er gået sammen om at få indført en ny minimumsstandard for, hvordan slagtekyllinger skal behandles.
Standarden hedder ECC (European Chicken Commitment), og målet med den er at afhjælpe kyllingernes mest alvorlige velfærdsproblemer.
European Chicken Commitment (ECC) sikrer blandt andet, at kyllingerne får mærkbart mere plads, at de vokser langsommere, og at de både får adgang til beskæftigelse og naturligt lys.
Dyrenes Beskyttelse vil dog gerne have endnu bedre vilkår for kyllingerne og har i årevis kæmpet for at gøre industrikyllinger til frikyllinger, som har markant bedre forhold:
- Den vokser langsomt, så kroppen kan følge med.
- Den har adgang til det fri.
- Den kan bevæge sig frit og har vegetation, så den kan skrabe i jorden, støvbade, finde insekter, spise planter.
- Den har en naturlig døgnrytme og har dagslys i stalden.
- Den har siddepinde, som den kan hvile og tilbringe natten på.
