Nu skal dyrevelfærdsloven rulles ordentligt ud

For to og et halvt år siden fik Danmark en dyrevelfærdslov, der fornyede den mere end hundrede år gamle dyreværnslov. I første omgang betød det blandt andet et forbud mod vilde dyr i cirkus. Men der skulle også ske en løbende opdatering af bekendtgørelserne til beskyttelse af dyr med udgangspunkt i ny viden på området og formålsparagraffen om at fremme god dyrevelfærd og etisk respekt for dyr som sansende væsener. Den opgave blev der ikke taget hul på i den seneste regeringsperiode. Men i lyset af at loven blev vedtaget af et enigt Folketing, bør implementeringen af loven være en bunden opgave for en kommende minister på området - lige meget hvilken sammensætning regeringen får. 

- Arbejdet med bedre beskyttelse af dyrene er forudsætningen for, at Danmark rykker op i den internationale superliga på dyrevelfærdsområdet. Siden loven blev vedtaget, er udviklingen desværre gået i den gale retning. Det gælder ikke mindst landbrugsdyrene. Samtidig er der lavet undtagelser for loven for at spare på driften af naturnationalparkerne, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse. 

Siden vedtagelsen 1. juni 2021 har danskerne blandt andet fået nyheden om, at 85 procent af alle æglæggende, danske høns brækker brystbenene, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre. Der er sket en vækst i antallet af døde pattegrise – nu dør over 29.000 pattegrise i gennemsnit om dagen, når de dødfødte tælles med. Og nye tal har afsløret, at de cirka 17,5 millioner pattegrise, der kastreres med skalpel eller tang, ikke bedøves tilstrækkeligt. 

I valgkampen blev landbrugsdyrene nærmest udelukkende nævnt som en kilde til drivhusgasser. Men det er ikke kun klimaet, der betaler prisen for, at vi har verdensrekord i kødproduktion per indbygger og er det mest intensivt dyrkede land i EU. Den på mange måder nødvendige omstilling af landbruget gør kun dyrevelfærdsloven vigtigere, mener Dyrenes Beskyttelse. 

- Vi frygter for, at hensynet til landbrugsdyrenes velfærd i fremtiden vil knægtes yderligere af yderligere effektiviseringer af klimahensyn. Derfor skal vi sikre, at det med den nye dyrevelfærdslov ikke længere skal være dyrene, der tilpasses produktionssystemerne men derimod omvendt, siger Britta Riis. 

Og tilpasningen sker også i dag i bogstavelig forstand. Dyrevelfærdsloven bør sætte en stopper for brug for bure til dyrene, mutilationer som for eksempel halekupering, kastration, næbtrimning, amputationer og afhorning og målrettet avlsarbejde associeret med dårlig dyrevelfærd,

Dyrenes Beskyttelse foreslår helt konkret, at den nye regering inviterer til en offentlig høring med inddragelse af relevante interessenter og NGO’er som starten på en udmøntning af dyrevelfærdsloven i bekendtgørelser til gavn for de pressede dyr.