Landbruget er klar med en ny plan for bedre dyrevelfærd for millioner af svin. Men branchens frivillige tiltag har tidligere fejlet fælt. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til politisk indgreb.
Svinebønder og slagterier er blevet enige om en langsigtet plan for bedre dyrevelfærd for konventionelle, danske svin. Planen, der går under navnet Vision 2050, fremlægges efter vedholdende kritik af forholdene for danske svin. Men trods målsætningerne, opfordrer Dyrenes Beskyttelse på det kraftigste politikerne til at stille nye lovkrav om bedre forhold for danske svin.
- Bedre dyrevelfærd for svin skal ikke længere afhænge af støtteordninger og frivillige indsatser fra landbruget. Der skal politiske indgreb til for at give de mange millioner af danske svin et tåleligt liv, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Problemet er, at de frivillige indsatser for gode svineliv flopper. Senest har svineproducenterne misset afgørende mål for blandt andet lavere dødelighed blandt pattegrise og færre halekuperinger, som blev fastsat i marts 2014 i en erklæring under det såkaldte svinetopmøde med daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S). Og i årtier op til svinetopmødet havde tre andre ministerielt nedsatte arbejdsgrupper over længere perioder behandlet de store velfærdsproblemer i svineindustrien, hvoraf eksempelvis fiksering af søer og halekupering af grise gik igen. Derudover har erhvervet selv afgivet løfter og lagt planer om færre døde søer, færre døde pattegrise, flere løse søer, brug af lokalbedøvelse og ophør med kastration og meget andet. Men lige meget har det hjulpet, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Vi har en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug – særligt blandt millioner af svin. Der dør for eksempel flere pattegrise og søer end nogensinde før, og stort set alle svin får klippet krøllen af hallen. Frivillighedens vej for bedre dyrevelfærd for svin har vist sig som en blindgyde. Nu må politikerne gribe ind, siger Britta Riis.
Vil stoppe dødsspiral for pattegrise
Hele planen fra Landbrug & Fødevarers Sektor for Gris, Danske Svineproducenter og Danske Svineslagterier er ikke offentliggjort endnu. Men det er blandt andet meldt ud, at 90 procent af grisene i Danmark skal have hele haler fra 2035. Svinebønderne skal belønnes økonomisk for hele haler, hvilket ifølge planen kan fordoble antallet af hele haler årligt i perioden 2025 – 2028. I 2014 lovede landmændene, at andelen af halekuperede pattegrise skulle ’nedbringes markant’, men Fødevarestyrelsen vurderede i november 2021, at under fem procent af grise i landbruget har hele haler.
- Rutinemæssig halekupering har været forbudt i mere end 20 år, og alligevel halekuperes over 95 procent af grisene. 30 millioner kroner til halebonusser gør næppe en stor forskel, og det virker ærlig talt besynderligt, at man skal betales for at overholde lovens minimumskrav til beskyttelse af svin, når det burde være udgangspunktet for enhver svineproducent, siger Britta Riis.
Døde pattegrise er et andet stort velfærdsproblem i svinestaldene. I 2014 hed det sig, at overlevelsesraten for smågrise skulle hæves med én gris per kuld frem mod 2020. Siden da er dødeligheden steget knap to procentpoint til 23,4 procent sidste år. Det svarer til 29.514 døde pattegrise om dagen. I den nye Vision 2050 har man ikke sat konkrete mål, men der skal laves en ’skærpet indsats’ for at styrke overlevelsen. Ambitionen er dog i første omgang blot at ’få stoppet den stigende udvikling’, og det er for uambitiøst, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Det er sørgeligt, at der ikke engang meldes mål for indsatsen for færre døde pattegrise ud. De stadig større kuld de seneste mange år er et godt eksempel på, hvordan landbrugets forslag til løsninger altid køber dem tid, men sjældent udfordrer landbrugsfabrikkernes logik, siger Britta Riis.
I planen indgår også en anbefaling til svineproducenterne om, at søer skal være løse i alt nybyggeri fra 2023. I dag er det et lovkrav, at søerne er løse i løbestaldene i nybyggeri og i alle løbestalde fra 2035. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Det er godt, at det er gået op for landbrugets organisationer, at søer skal være løse. Men det er også svært at rykke ved med frivillige aftaler. Ellers ville 95 procent af søerne i staldene i dag ikke være fikseret som fødemaskiner, mens de føder og opfostrer deres unger, siger Britta Riis.
I forbindelse foreningens evalueringen af indsatsens efter svinetopmødet, har Dyrenes Beskyttelse anbefalet en opgradering af lovgivningen om svin, så dyrene sikres beskyttelse i henhold til dyrevelfærdsloven. Se alle forslagene