Gram Slot er godt i gang med at indføre de mest højteknologiske klimaløsninger i produktionen af mælk og grøntsager. Især drejer det sig om at sætte køer på græs.
Køerne slår ring om manden, som sidder på hug i midten. Eller rettere, de står i en halvcirkel, som stopper ved hegnets eltråd. Dyrene danner en vifte af alle gyldne nuancer mellem fløde og kaffe, de store brune øjne kigger på ham, og alle muler vender mod de besøgende. Varm luft pustes ud af næseborene. Køer er nysgerrige. Enten det, eller også regner de med, at de nu skal ind fra marken. De er vant til, at mennesker på marken er lig med, at det er tid til aftenmalkning inde i stalden. Køer er nemlig også vanedyr.
– Egentlig forstyrrer vi dem, siger Svend Brodersen, som er manden i midten. Både nu her på marken blandt jerseykøerne og i Gram, landsbyen i Sønderjylland. Sammen med sin kone, Sanne Brodersen, ejer og driver han Gram Slot, som med 1.250 køer, 1.350 kvier, altså unge hundyr og kalve, og cirka 3.500 hektar jord er stort på alle leder og kanter. Lokalt såvel som landsdækkende, hvor der står Gram Slot på mælk, mysli, kartofler og 47 andre grøntsags- og mejerivarer i over 400 REMA 1000-butikker over hele landet. Produkterne har også Ø-mærket, og fra efteråret 2024 står der ydermere ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ på 17 forskellige mejerivarer.
– Jeg vil ikke kun løse ét problem og så fejre, at vi er i mål med klimaet, samtidig med at den sidste bi er uddød, og alle køer står indenfor under et udsugningsanlæg med et sugerør bagi, sagde Svend Brodersen, da vi tidligere sad ved bordet i Ll. Vedbølgårds personalestue. Gården er én af Gram Slots i alt fire kvæggårde, der ligger i landskabet omkring selve Gram Slot.
Vi er gået fra Vedbølgårds stald og har fulgt kvægets sti, den såkaldte drivgang, ud til foldene. Vi har passeret mange køer, der ligger og tygger drøv med yverne som lidt for store bløde puder bagtil, og Svend Brodersen har peget ud over dem, lyttet og sagt, at det er sådan her, det skal se ud og være: harmoni i flokken af køer og stille – bortset fra fuglesangen i luften.
– Dansk Ornitologisk Forening har talt i alt 128 fuglearter på Gram Slots arealer, fortæller Svend Brodersen med tydelig glæde.
Vi er gået inden for elhegnet på en af de yderste folde, og her er det, at køerne kvitterer ved at komme hen til os, efterhånden alle sammen, så der kommer lidt tryk på i centrum.
Nu begynder det at dryppe. En byge lægger vejen forbi, og et par af de ældre køer trækker over mod læ i det levende hegn. De andre følger langsomt efter. Køer er flokdyr. De trives fint i store flokke, så længe der er god plads og græs, foder og vand til alle.
"Vi skal gøre os meget umage for de dyr, vi har taget friheden fra."
Menneskene trækker tilbage mod gården for at søge ly i den store kostald, som er blevet rengjort. Det er løsdrift, og der er liggepladser til alle køer – med latexmadrasser, som er strøet med snittet halm. Stalden er åben til alle sider, og luften er frisk. I midtergangen ligger en lige så frisk foderblanding bestående af kværnede ærter, hestebønner, lupiner og lucerne iblandet frisk græs. Det dufter intenst af nyslået græs og syrligt som af nybagt rugbrød. Blandingen er sprængfyldt med danskdyrkede proteiner fra Gram Slots egne marker.
Kløver for køer, klima og kvælstof
– Vi fodrer ikke med importeret sojaskrå, siger Svend Brodersen om endnu en af Gram Slots mange beslutninger, der alt i alt skal reducere fødevarernes klima- og naturpåvirkning lokalt såvel som globalt. De dyrker selv mindst cirka 85 procent af køernes foder og supplerer kun op med foder købt lokalt, højst transporteret 100 kilometer. Og det er ikke majs og raps, som er blandt nogle af de mest miljøbelastende afgrøder, forklarer Svend Brodersen.
En stor del af køernes kost er masser af frisk græs – med kløver i selvfølgelig. Kløver er en proteinrig plante, og der skal meget protein til, når køer skal lave mælk.
– Vi troede, at mælkeydelsen ville falde, da vi tog soja ud af køernes kost, men vores køer giver mere mælk,” siger Svend Brodersen.
Kløver lagrer også kvælstof. Svend Brodersen viser de små knolde på kløverens og senere på hestebønnernes rødder. Det er små kvælstofdepoter. Når markerne med græs og kløver ligger i flere år uden at blive pløjet op, fungerer markerne som lagring af såvel kvælstof i rødderne som af kulstof i jorden, hvor planternes fotosyntese samarbejder med svampe i jorden. Læg dertil, at køer, der spiser græs, udleder mindre metan end køer, der lever af korn og andet kraftfoder.
– Det er klimateknologier på allerhøjeste plan, siger Svend Brodersen, der i alt har indført 32 tiltag på Gram Slot for klimaet, køerne og alle de andre arter, som slottet har ansvaret for på sine arealer.
Vi kører ud for at se dem.
"Hvis jeg skal ligge roligt i min grav, så skal jeg vide, at mine børn siger, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne."
For de 100.000 dyr derude
– Der er 100.000 dyr derude, siger Svend Brodersen med henvisning til insekterne og slår ud med hånden mod en græs- og kløvermark undervejs på den markvandring, der foregår i bil på grund af de store afstande. På markerne er der sat striber af frugttræer, faktisk i alt 3.000 træer, som er sat på markerne med jævne mellemrum. Omkring træerne er der blomstrende lilla vikke, som summer af insekter. Det er fodposer, forklarer slotsejeren om det princip at lade arealet under og mellem træerne være vildtvoksende. Der er 72 meter mellem striberne af træer og levende læhegn, så ingen insekter har mere end 36 meter til en biostribe.
– Her kan mariehønsene overvintre, så er de hundesultne til foråret, når der måske er lus i afgrøderne.
Underforstået at det er så naturlig en skadedyrsbekæmpelse, som man overhovedet kan ønske sig.
– En mark med hestebønner, der har sådan en insektindkvartering med bestøvere, øger udbyttet med 15-20 procent.
Vi har nu set blomstrende hestebønner, havremarker, smagt de søde topskud på ærtemarkerne såvel som besøgt de struttende grønne striber af kartofler, kål og løg. Gram Slot har i alt 480 hektar med grøntsager. Det hele bugner og lader hånt om fordums fordomme om hensygnende økologiske afgrøder, der bliver kvalt i ukrudt
Vi sprøjter os ikke ud af problemerne
– Vi sprøjter os ikke ud af problemerne, siger Svend Brodersen. Det samme siger dyrlægen, Erling Lundager Kristensen, som vi talte med på Ll. Vedbølgård. Han er fast tilknyttet Grams kvæg. På den måde adskiller han og Gram Slot sig ikke fra andre kvægbesætninger, men aftalen om honorering er vendt om, så det er raske dyr i stedet for syge dyr, der udløser betaling.
– I dag er en tilfældig dag i driften her på Ll. Vedbølgård, og der er én ko, der skal behandles. Én eneste af de flere hundrede køer og kalve her på gården, siger dyrlægen med eftertryk og holder en pause, inden han fortsætter: … det finder du ikke noget andet sted. De fortæller samstemmende, at det handler om at fokusere på køernes trivsel, og at dyrlægen kommer på gårdene hver dag, kender køerne og uddanner de medarbejdere, der passer dyrene. Svend Brodersen slutter af med at konstatere:
– På et år har vi halveret antibiotikaforbruget.
Grams næste generationer
Vi slutter af ved selve Gram Slot og de gamle avlsbygninger, som er indrettet til 62 hotelværelser og -lejligheder. Omgivelserne bærer også her præg af Gram Slots tankegang. Åen ned til slotssøen er genskabt i 2013. En strækning på 1,6 kilometer, som betyder, at laksen kan vandre op i Ribe Å. Alle planter, herunder iris og forglemmigej, er kommet af sig selv langs bredderne. Det klukker, skvulper og risler, og det føles som at drikke et glas koldt vand, når tørsten er allerstørst. Vi følger åen mod slottet og finder en svanefamilie med syv grådunede unger. Næste generation på Gram Slot.
Hvilket minder os om … har vi fortalt, hvorfor Svend og Sanne Brodersen gør alt, hvad de kan for livet i og omkring Gram?
– Det er ikke os gamle hvide mænd – og kvinder for den sags skyld – der skal sidde ved knapperne og blive enige med os selv om, hvornår vi har gjort det godt nok. Det skal vi spørge vores børn om. Hvis jeg skal ligge roligt i min grav, så skal jeg vide, at mine børn siger, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Så når jeg selv synes, at det er godt nok, skal jeg gå tre gange så langt. Derfor gør jeg det her af lyst – for dyr, for klima og for natur, og det vender folk positivt tilbage på, så det bliver også en god forretning
