Knap hver tredje svinebesætning og hver anden kvægbesætning i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol har ikke styr på dyrevelfærden, viser ny rapport. Dyrenes Beskyttelse advarer om alvorlige dyrevelfærdsproblemer i dansk landbrug.
Fødevarestyrelsen offentliggør årligt resultaterne af sine dyrevelfærdskontroller det foregående år. Den seneste 2022-rapport med tal for 2021 er netop sendt på gaden, og desværre viser tallene fortsat et tårnhøjt niveau af overtrædelser af reglerne for dyrevelfærd i dansk landbrug.
I 2021 konstaterede Fødevarestyrelsen således overtrædelser af reglerne for dyrevelfærd i knap hver tredje svinebesætning. Endnu værre ser det dog ud for de danske køer og kalve, for her fandt embedsdyrlægerne overtrædelser af reglerne hos næsten hver anden besætning, de besøgte i 2021.
”Reglerne eksisterer for at give dyrene i landbruget et absolut minimum af beskyttelse mod lidelse, smerte og overlast, og ikke en gang dét bliver overholdt. Det er hovedrystende, og man kunne håbe på, at det gav anledning til refleksion indadtil i landbruget, men desværre må vi konstatere, at niveauet af overtrædelser har været stabilt eller stigende i mange år,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Manglende pleje til syge dyr
Fødevarestyrelsens tal viser, at der gives en del sanktioner mod forhold, som er af meget direkte betydning for dyrenes velfærd. For svinene er der særligt tale om overtrædelser omhandlende, at syge og tilskadekomne dyr ikke får den fornødne pleje, og at dyrene ikke får de rodematerialer og beskæftigelse, som loven ellers siger, de skal have adgang til. Men det, der falder endnu mere i øjnene, er faktisk det, der ikke sanktioneres, påpeger Britta Riis.
”Tallet ville være meget højere, hvis man rent faktisk håndhævede forbuddet mod rutinemæssig halekupering, altså at landmanden klipper grisenes haler, når vi ved, at det stadig sker for over 95 procent af alle danske grise,” siger hun.
Håndteringen af syge eller tilskadekomne dyr giver også anledning til sanktioner i kvægbesætningerne, men her er der også problemer med, at mange landmænd ikke lever op til kravene for kloveftersyn og behandling, og at de ikke har de rette faciliteter til at behandle køernes klovproblemer, som ellers har været et krav siden 2016. Mange køer lider af klov- og lemmelidelser, og haltheder er et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem hos malkekøer. Desværre stopper problemerne ikke her.
”Rapporten afslører også omfattende problemer for kalvene. For eksempel opstaldning af kalve i enkeltbokse uden tilstrækkelig plads, eller hvor de ikke kan se eller røre andre kalve, hvilket er et vigtigt socialt behov for dem. Der er også givet sanktioner mod utilstrækkelig fodring og vanding af de unge dyr,” påpeger Britta Riis.
Læs hele rapporten
Fødevarestyrelsen har gjort dyrevelfærdsrapporten 2022 med resultater fra velfærdskontrollen 2021 tilgængelig for alle på sin hjemmeside. Her kan man også læse rapporter fra tidligere år.
Løfter om mere kontrol er ikke indfriet
I 2020 viste Fødevarestyrelsens rapport også et højt niveau af overtrædelser blandt svine- og kvægbesætninger. Dengang lovede daværende fødevareminister, Rasmus Prehn, at han ville hæve kontrollen fra niveauet på ca. fem procent til ti procent af besætningerne, samt at han ville gå i dialog med landbruget om problemerne. Dialogen ser dog ikke ud til at have hjulpet på at nedbringe omfanget af overtrædelser. Man er heller ikke kommet i mål med at hæve antallet af kontroller, indrømmer Fødevarestyrelsen i et notat, der er oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Det ærgrer Dyrenes Beskyttelse.
”Man konstaterede, at der er store problemer i besætningerne, som der skal sættes ind over for, og så har man ikke levet op til det løfte, man gav dengang. Det kan have fatale konsekvenser for dyrene. Det er levende, sansende væsner, som vi mennesker har valgt at have i vores varetægt, og ansvaret for at deres minimumsbeskyttelse bliver svigtet på det groveste. Det er myndighedernes opgave at kontrollere, at landmændene passer deres dyr ordentligt, og de har ikke levet op til deres ansvar,” siger Britta Riis.
Skiftende ministre har gennem årene lovet mere kontrol og alvorssnakke med landmændene. Men tiden er ikke til snak, nu skal der handling til, mener Dyrenes Beskyttelse.
”Nu er der kommet en ny regering og en ny minister på området, og jeg forventer, at der bliver afsat de fornødne ressourcer for at gøre noget ved de omfattende problemer med dyrevelfærden i de danske svine- og kvægstalde. Dyrene kan ikke vente på mere flere dialogrunder med landbruget. Loven skal overholdes, og bliver den ikke det, skal myndighederne skride hårdt ind,” siger Britta Riis.