Grisene har været i fokus det seneste år, og der er indgået flere vigtige politiske aftaler, der vil påvirke grisenes liv i danske industristalde. Desværre trækker de ikke entydigt i en positiv retning. Få overblikket over grisens år på godt og ondt.
Grise snydt i dyrevelfærdsaftale
Efter flere forsinkelser blev der indgået en bred dyrevelfærdsaftale i februar 2024. Det er i sig selv et politisk fremskridt, men effekten for grise i industrilandbruget er desværre begrænset.
Aftalens syv initiativer om grisene gør en alt for lille forskel. Det skal ikke længere være tilladt at fiksere de hårdt plagede søer i flere uger. Men forbuddet mod længerevarende fiksering bliver indfaset over mange år, og søerne må fortsat spændes inde mellem metalbøjler i en periode omkring faring, hvor soen har størst behov for at bevæge sig frit og udvise naturlig moderadfærd. Dette sker på trods af, at der findes videnskabelig dokumentation for, at fikseringen ikke er nødvendig for at undgå, at soen lægger sig på pattegrisene.
Der er fortsat en enormt stor pattegrisedødelighed i de danske stalde, som man nu vil forsøge at løse i en ny arbejdsgruppe. Men arbejdsgrupper på området har vist sig ineffektive, og der er lange udsigter til klare krav om avl mod mindre og mere levedygtige kuld, der kan give soen bedre mulighed for at passe sine unger naturligt.
Grisene er altså afhængige af, at politikerne tør tage yderligere skridt og sikre bedre levevilkår i industrien. Behovet blev understreget, da Dagbladet Information afslørede billeder af virkeligheden i danske svinestalde.
Informations afsløringer af virkeligheden i danske svinestier
I maj 2024 indledte Dagbladet Information artikelserien ”Velkommen til dyrefabrikken”, der afslørede dyrevelfærdsproblemer i danske svinestalde baseret på aktindsigter i 240 kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen. Billeder og videoer fra Fødevarestyrelsen viser grise, der humper rundt på glatte gulve og søer med åbne sår og betændte led.
Mange landmænd betegner grisenes skader som 'sportsskader', men eksperter påpeger, at skaderne i høj grad skyldes produktionssystemets indretning. Artiklerne fremhæver desuden problemer med rutinemæssig halekupering og manglende behandling af syge grise, hvilket resulterer i alvorlige lidelser som hjernebetændelse og udskudt endetarm. Fødevareminister Jacob Jensen peger på tiltagene i dyrevelfærdsaftalen, mens Dyrenes Beskyttelse opfordrer til en gennemgribende reform af svineproduktionen.
Desværre kan yderligere tiltag for bedre griseliv meget vel komme i konflikt med regeringens klimaplaner og aftalen fra den såkaldte grønne trepart.
Klimaindsatsen kan klemme grisene
Den grønne trepartsaftale om landbruget, som regeringen vedtog sammen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, er tænkt som en afgørende brik i Danmarks klimakamp.
På overfladen handler den ikke om dyrenes – og herunder grisenes – liv i landbruget, men den kan stadig få stor betydning for dem. For aftalen og det grundlag, den bygger på, efterlader ingen plads til nye, nødvendige tiltag for bedre dyrevelfærd. Klimareduktionerne i landbruget opnås i høj grad ved at bygge videre på en model, hvor landbruget fortsat skal øge sin produktivitet – og det sker på dyrenes bekostning.
Med aftalens udtag af landjord og en relativt lille CO2-afgift, vil landbruget med nød og næppe kunne reducere sine CO2-udledninger, så regeringens klimaregnskab frem mod 2030 går op. Men det regnskab bygger på fremskrivninger, hvor blandt andet søerne skal ”producere” endnu flere smågrise. Aftalen cementerer dermed en struktur, hvor dyrevelfærd ses som en omkostning, der ikke er plads til.
Det har været et år med utroligt stort fokus på grisenes triste liv i de danske industristalde. Der er politisk blevet peget på løsninger, men det går stadig for langsomt og sker alt for meget på erhvervets præmisser. Og med klimakravene til landbruget er der brug for, at vi råber højere end nogensinde for at få presset politikerne til at udstikke retningen for et landbrug med respekt for dyrene.