Gamora er et levende bevis på, hvor barsk tilværelsen kan være for en kat uden en familie. Hendes krop bar tydelige spor af et liv uden omsorg – men på dyreinternatet begyndte en rejse mod heling og håb.

I et skur bag en ældre kvindes hus havde en udmagret kat fundet ly. Kvinden og hendes datter holdt i flere dage øje med katten, men efter kort tid blev datteren bekymret, da hun kunne ane kattens knogler gennem den tynde, forskelligfarvede pels. Katten var mager og virkede utryg – alligevel blev den boende i skuret, som om den ikke havde kræfter til at søge videre.
Bekymringen førte til, at datteren kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og kort efter rykkede den lokale kredsformand, Kaj V. Møller, ud.
Katten, som senere fik navnet Gamora, blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus, hvor det hurtigt viste sig, at hendes tilstand var mere alvorlig, end de først havde antaget.
Læs også: Fra dumpet til reddet: Killing blev skudt og fik klippet øret af
Et alvorligt fund – og en stille taknemmelighed
Allerede ved det første sundhedstjek stod det klart, at Gamora ikke blot var afmagret – hun var voldsomt medtaget.
Dyrlægen fandt dybe, smertefulde sår på hendes bagben, og mistanken faldt hurtigt på ætsningsskader – en type skade, man nogle gange ser hos katte, der har opholdt sig i deres egen urin og afføring over længere tid.
- Vi ved ikke, hvad Gamora har været igennem, og det gør det svært at fastslå den præcise årsag til skaderne. Selvom vi indimellem ser alvorlige tilfælde hos katte, er hendes skader usædvanlige. Jeg har personligt aldrig set noget lignende, siger Katrine Sofie Just, der er veterinærsygeplejerske hos Dyrenes Beskyttelse Århus.
På dyreinternatet gik personalet straks i gang med behandling: sårpleje, medicin mod infektioner og skånsom, nærende kost, der kunne hjælpe Gamora til kræfterne igen.
På trods af smerterne, de mange undersøgelser og en svækket krop, gjorde hun ingen modstand. Gamora virkede nærmest lettet over omsorgen.
Læs også: Opråb til katteejere: Husk at mærke og registrere din kat
Gamora imponerede personalet med sin bemærkelsesværdige ro under hele forløbet. På trods af prøver og behandlinger forblev hun medgørlig og tryg – en adfærd, der er sjælden blandt katte i hendes situation. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Bag den blide facade kæmpede kroppen stadig
Selvom den femårige Gamora blev mødt med al den pleje, hun kunne få, begyndte det hurtigt at stå klart, at helingen ikke gik, som den skulle.
Efter ti dages behandling havde sårene på hendes bagben stadig ikke vist tegn på bedring. De var for dybe, og hendes krop manglede den styrke, der skulle til for at hele dem. Internatets dyrlæge besluttede derfor at sy sårene sammen for at hjælpe helingen på vej.
Hvert år hjælper Dyrenes Beskyttelses dyreinternater tusindvis af katte i nød. Gamora var en af dem, men hendes skader på bagbenene var både usædvanlige og alvorlige. Foto: Dyrenes Beskyttelse,
Samtidig undrede det personalet, at Gamora ikke tog på i vægt. Hun virkede stadig træt, afkræftet, og personalet tog derfor en blodprøve.
- Nogle gange ser katte fine ud på overfladen, men bærer alligevel rundt på noget, de ikke viser. En blodprøve kan give os et indblik i det, vi ikke kan se med det blotte øje, forklarer Katrine Sofie Just.
Heldigvis viste prøven ikke tegn på alvorlig sygdom. Det, Gamora havde brug for nu, var tid, ro og omsorg – og langsomt at komme til kræfterne.
Læs også: Mød kattene bag statistikkerne
En kat, man ikke glemmer
Efter en måned i intensiv pleje på dyreinternatet i Aarhus, blev Gamora omsider vurderet klar til adoption. Hendes sår var helet, og i starten af marts fandt hun et nyt hjem.
Det blev Mia og hendes mand, der med deres sammenbragte familie bestående af de to voksne og deres tilsammen seks børn, bød hende velkommen i deres liv og hjem. Her fik hun samtidig et nyt navn, Juno, for at markere sin nye begyndelse.
- Da vi var ude ved dyreinternatet for at finde en kat, faldt interessen hurtigt på kærlige Juno. Og efter et par besøg var vi ikke i tvivl om, at hun ville være den rette tilføjelse til familien, siger Mia og tilføjer:
- Jeg kan mærke, at hun har været i et omsorgsfuldt hjem tidligere – hun er utrolig tillidsfuld. Men både hendes helbred og historie vidner om, at hun har været igennem meget, så vi har haft fokus på at give hende ro. Hun er nysgerrig og søger kontakt, men vi lader hende selv bestemme tempoet.
Juno er hurtigt faldet til i sit nye hjem og nyder al den kærlige opmærksomhed fra sine nye ejere. Her ses hun trygt i sin hule – med én af familiens seks børn ved sin side. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Selvom det var en stor glæde for personalet, at Juno blev rask nok til at forlade dyreinternatet, var det samtidig en svær afsked for Katrine Sofie Just.
- Juno er en mild og kælen kat, der har været igennem meget. Alligevel har hun været en af de mest kærlige katte, jeg nogensinde har arbejdet med. Hun kommer helt sikkert til at have en særlig plads i mit hjerte og blive en af de sager, jeg vil huske tilbage på og være stolt af.
Samtidig fremhæver Katrine Sofie Just vigtigheden i at reagere, hvis man ser katte, der lider eller ser syge ud.
- Juno er et godt eksempel på en kat, der har været overladt til sig selv i for lang tid. Det var heldigt, at nogen greb ind nu, da hun ikke kunne være helet af sig selv. Vi har altid et ansvar for at reagere og tage os af de dyr, der ikke kan passe sig selv.