Gå på sommerfuglesafari: Hvor mange af disse arter kan du finde i din have?

Nogle sommerfuglearter prøver at overvintre som voksne i brændestakken, i skuret eller på det tørre loft. En af dem er Nældens Takvinge. Der dannes en frostvæske i deres krop, der gør, at de kan modstå hård frost. Når vinteren er ovre, er den derfor én af de første arter, der kan ses i slutningen af februar eller marts måned. Nældens Takvinge er Danmarks nationalsommerfugl, og du har helt sikkert set den med sin brunlige krop og orange vinger i din have før. 

Navnet kommer fra sommerfuglens sted at lægge æg. Den lægger nemlig sine æg på nælder, og du kan finde sommerfuglen mange af de steder, hvor der er nælder – i skoven, ved vejkanten, i græsplænen eller i bedet. Ved parringen i foråret fra marts til og med maj kan man se Nældens Takvinge flyve højt i spiralflugt. Altså flyver hannen og hunnen rundt og rundt om hinanden. 

Denne art er glad for nektarrige blomster som tidsler og sommerfuglebusken. Derfor er disse blomster i haven gode forudsætninger for at spotte sommerfuglen, hvis du går på jagt. 

Citronsommerfuglen er en af de tidligste sommerfugle, man kan se i haven om foråret. Allerede i marts, på de første lune dage, kommer den frem fra sit vinterhi. Hannen er let genkendelig med sin kraftige citrongule farve, mens hunnen har en mere afdæmpet, grøngul nuance. Begge køn har en karakteristisk vingeform med en næsten vinkelret spids på forvingen, hvilket giver dem et bladlignende udseende, når de hviler med lukkede vinger.

Citronsommerfuglen er en ivrig nektarsøger og kan ses i haver og parker. Den findes også i skove og enge, hvor den søger føde på blomster som burre, mælkebøtte, tidsel og kløver. Den strejfer meget omkring og kan derfor dukke op langt fra sine egentlige ynglesteder.

Arten lægger sine æg på tørst og vrietorn, som er dens værtsplanter. Den nye generation af sommerfugle flyver fra juli til september og går derefter i vinterhi. I modsætning til de fleste danske sommerfugle overvintrer citronsommerfuglen som voksen, typisk skjult i tæt vegetation som kristtorn og vedbend. Det betyder, at den kan leve næsten et helt år – længere end de fleste andre danske sommerfugle.

Sommerfuglen Dagpåfugleøje er meget iøjnefaldende med sine dybrøde vinger og karakteristiske øjeformede pletter. Navnet kommer af de ”øjne”, der sidder på vingerne og fungerer som en forsvarsmekanisme mod rovdyr. Når sommerfuglen føler sig truet forsøger den at skræmme sine fjender væk ved pludseligt at åbne sine vinger og afsløre de store ”øjne”. Dette får ofte truslen til at trække sig. 

Dagpåfugleøjet kan findes i hele Danmark, og i din have tiltrækkes den af sommerfuglebusken, tidslerne og mælkebøtterne, der er nektarrige. Sommerfuglen overvintrer herhjemme, hvor den går i dvale og forbliver inaktiv, indtil forårets varme vækker den igen. 

Vågen fra sin vinterdvale finder den hurtigt en mage og lægger æg på undersiden af brændenældeblade, der er larvernes vigtigste fødeplante. Dagpåfugleøje spiller en generel vigtig rolle i haven som både bestøver og del af fødekæden. 

Lille kålsommerfugl er en af de mest almindelige sommerfugle i Danmark, som du kan se fra april i din forårshave. Den kendes på sine hvide vinger med små, sorte pletter og ses ofte flakse rundt i haven på jagt efter nektar fra forårsblomster som mælkebøtter.

Sommerfuglen foretrækker især åbne områder med adgang til fødeplanter som kålplanter, raps og løgkarse, som dens larver lever af.

Hannen flyver aktivt rundt for at finde en hun, og parringen foregår i luften eller på planter. Hunnen lægger sine aflange, gullige æg enkeltvis på undersiden af værtsplanterne, hvor larverne efter nogle dage klækkes og begynder at gnave af bladene.

Lille Kålsommerfugl kan være en udfordring for din køkkenhave, da de lysegrønne larver spiser af kål, radiser og andre korsblomstrede planter. Sommerfuglen er en flittig gæst i forårshaven og et sikkert tegn på, at sommerfuglesæsonen er i gang.

Lille Kålsommerfugl kan til forveksling ligne Stor Kålsommerfugl og Grønåret Kålsommerfugl. De har alle de hvide vinger tilfældes, men navnet afslører deres forskelligheder. 

Tidselsommerfuglen er en af de store træksommerfugle, der kommer sydfra. Den ankommer til Danmark i foråret og kan ses hele sommeren i åbne landskaber som enge, marker og haver, hvor den finder nektarrige blomster. Her især tidslen, der har givet sommerfuglen sit navn. 

Tidselsommerfuglen er kendt for de lange migrationsrejser, der kan strække sig over tusindvis af kilometer fra Nordafrika til Danmark. Afhængigt af vejret kan store sværme af tidselsommerfugle ankomme i maj og juni, hvor de breder sig over hele landet. Den lægger sine æg på værtsplanter som tidsler, brændenælder og kællingetand. Larverne lever skjult i sammenrullede blade, hvor de spiser sig mætte, før de forpupper sig og går fra larvestadiet til at blive en sommerfugl.

Tidselsommerfuglen kan for det utrænede øje forveksles med Nældens Takvinge. 

Admiralen er en meget karakteristisk og fascinerende sommerfugl. Med sit sorte, orange og hvide farvemønster er den let at genkende, både når den hviler og i luften. Det er en stærk flyver og en af de få dagsommerfugle i Danmark, der foretager lange træk. 

Admiralen har en imponerende tilpasningsevne og livscyklus i samspil med de skiftende årstider. Dens årlige rejse mellem Sydeuropa og Danmark gør den til en sand globetrotter i den danske sommerfuglefauna.

I Middelhavsområdet overvintrer den og formerer sig. De nye generationer flyver tilbage mod nord om foråret og ankommer til Danmark i maj og juni. Her lægger hunnerne æg næsten udelukkende på Stor Nælde, der er larvernes primære fødekilde. 

Om sommeren kan admiralen ses i hele landet, fra skove og moser til byens haver og parker. Den besøger en bred vifte af blomster, herunder sommerfuglebusken, tidsler og gyldenris, og den tiltrækkes også af nedfaldsfrugter, hvor den drikker den søde, gærede saft.

I år med rigelige mængder nedfaldsfrugt kan admiralen ses langt ind i vintermånederne, men overlevelsesraten er lav, da de sjældent når at formere sig, inden de dør af alderdom eller bliver ædt.

Skovblåfuglen er en af Danmarks mindste dagsommerfugle. Hannen har en lysende blå overside, mens hunnen har brede, mørke kanter langs vingesømmene, der især er markante hos sommergenerationen. Sommerfuglen flyver ofte højt over buske og træer, hvilket gør den let at skelne fra andre blåfugle.

Sommerfuglen trives i skove, haver, moser, hegn og andre områder, hvor dens værtsplanter som blåbær, kristtorn og ærteblomstrede planter, for eksempel kløver, vokser. Den er en strejfer og kan ofte observeres langt uden for sine primære levesteder.

Den ses i Danmark ad to omgange. Den første generation, som det kaldes, flyver fra sidst i april til midt i juni. Anden generation kan ses fra juli måned og til september. Skovblåfuglens larver ernærer sig hovedsageligt af blomsterknopper, blomster og frugter på værtsplanterne.

Så ser du en elegant højtflyvende sommerfugl i blålige farver, der svæver over buske og trætoppe, så er det formentlig Skovblåfuglen, der leder efter en mage eller nyder solens varme stråler. 

Aurora-sommerfuglen er en af de mest karakteristiske forårssommerfugle i Danmark. Den flyver især i april-maj, hvor hannerne med deres klare orange vingespidser lyser op i landskabet. Hunnen er mere afdæmpet med gråsort forvingespids, men begge køn har en mosgrønspættet underside, der hjælper dem med at camouflere sig, når de hviler på blade og blomster.

Auroraen er knyttet til vilde korsblomster og findes især i skovbryn og fugtige enge. Den besøger gerne blomster som eng-, løg- og kalkkarse for at lægge sine æg. Hannerne er meget aktive og ses ofte flakse nervøst rundt på jagt efter hunner.

Aurora har kun én generation om året. Når larverne efter to til tre uger forpupper sig, overvintrer de og klækker først det følgende forår, hvilket gør, at sommerfuglen kun ses i en begrænset periode om foråret og forsommeren.

Aurora-sommerfuglen er et sikkert tegn på, at foråret for alvor er over os.

Almindelig blåfugl er en af Danmarks mest velkendte blå sommerfugle og kan opleves i en stor del af sommerhalvåret. Hannen er let genkendelig med sin skinnende lyseblå overside, mens hunnen varierer mere, hvor nogle er brune, mens andre har en blålig bestøvning. 

Almindelig blåfugl findes i mange forskellige miljøer – fra tørre enge og græsmarker til vejkanter og haver. Den er en af de mest tilpasningsdygtige blåfugle og kan derfor ses over det meste af landet. Hannerne er meget aktive og strejfer ofte vidt omkring i deres søgen efter hunner. Chancen for at du finder en almindelig blåfugl er større, hvis du i din have har længere græs, og især har en have ud til åbne naturarealer. 

Sommerfuglen flyver fra maj til september, og æggene lægges på forskellige ærteblomstrede planter, for eksempel kløveren, som larverne lever af. Almindelig blåfugl overvintrer som larve og forpupper sig i foråret, hvorefter de første voksne sommerfugle dukker op i maj.

Almindelig blåfugl kan ligne flere andre blåfuglearter, men et vigtigt kendetegn er den ekstra sorte plet på undersiden af forvingen, placeret indenfor midtpletten. 

Med sin elegante blå farve og livlige flugt er almindelig blåfugl en af de sommerfugle, man oftest ser danse over blomsterne i de danske landskaber.

Lille Ildfugl er en lille, men markant sommerfugl, der især tiltrækker opmærksomhed med sin karakteristiske gyldne orange farve og lynhurtige flugt. 

Lille Ildfugl findes i mange forskellige landskaber, især i varme og solrige områder. Det gælder for denne sommerfugl som for almindelig blåfugl. Nemlig, at den findes i haver med længere græs og ud til åbne naturarealer. Derfor kan du også finde den ved enge og ruderater. 

Arten er meget aktiv og kan hurtigt flyve fra blomst til blomst, hvor den suger nektar. Den er ikke kræsen og besøger en bred vifte af blomsterarter. Den ses også ofte solbade med halvt udbredte vinger på sten eller jord.

Arten har tre til fire generationer om året, og Lille Ildfugl kan ses fra slutningen af april til oktober. Årets sidste generation overvintrer i larvestadiet, hvilket gør den til en sommerfugl, der, hvis du tæller larvestadiet med, kan ses hele året rundt i milde perioder. Lille Ildfugl forveksles sjældent med andre arter på grund af dens klare farver og karakteristiske flyvemønster.