I år kan Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fejre fem års jubilæum. Vagtcentralen har modtaget en halv million opkald og hjulpet mange tusinde dyr og mennesker – og det er langt fra slut endnu.
Siden det firecifrede telefonnummer 1812 officielt gik i luften onsdag den 17. august 2011, har telefonerne i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 stort set ikke været stille.
Ikke mindre end en halv million opkald om dumpede katte, påkørte hjorte, vildfarne ænder, vanrøgtede hunde og svaner med fiskekroge i næbbet har medarbejderne i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 taget imod i løbet af de fem år, der er gået siden vagtcentralens åbning.
”Faktisk har vi modtaget over en halv million opkald i løbet af vores første fem år. Det er væsentlig flere, end vi lige havde regnet med. Men det bekræfter blot, at der er et stort behov for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 og det arbejde, vi laver,”
”Vi har haft travlt lige fra første dag – og siden da har vi kun fået mere at lave,” siger vagtcentralleder Claus Wiingaard, som selv har været med helt fra begyndelsen.
”Faktisk har vi modtaget over en halv million opkald i løbet af vores første fem år. Det er væsentlig flere, end vi lige havde regnet med. Men det bekræfter blot, at der er et stort behov for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 og det arbejde, vi laver,” tilføjer han.
Dyreambulancer og specialtrænede hunde
Når Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager en henvendelse om et dyr i nød, vil der typisk blive sendt en dyreambulance for at hjælpe dyret, hvis ikke vagtcentralens særligt uddannede medarbejdere kan rådgive borgeren på stedet om, hvad vedkommende skal foretage sig for at hjælpe dyret.
Dyrenes Beskyttelse har et landsdækkende netværk af frivillige kredsformænd, der rykker ud i forbindelse med dyreværnssager og sager om vanrøgt. Påkørte og sårede dyr bliver typisk eftersøgt med specialtrænede schweisshunde.
Vigtig viden
I løbet af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812s første fem leveår er der blevet oprettet flere end 270.000 sager på baggrund af telefoniske henvendelser.
Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse, jubler over, at samlingen og registreringen af det store antal sager på ét sted giver en enestående viden på området, som i dén grad kommer dyr til gode.
”Ud af statistikkerne kan vi rent praktisk se, hvor der er mest behov for, at vi fokuserer vores indsats og udvikler nye og bedre løsninger. Samtidig er statistikkerne et vigtigt redskab, når vi eksempelvis vil ud at advare mod påkørsler af hjorte. Når vi er i stand til at dokumentere over for medier, politikere og fagfolk, at det rent faktisk er sæson for påkørsler, kommer vi også nemmere igennem med budskabet,” siger han.
Endnu bedre med tiden
Michael Carlsen beskriver Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 som en ubetinget succes, men han vurderer samtidig, at vagtcentralen vil udvikle sig yderligere og sørge for endnu bedre hjælp til både dyr og mennesker, end den gør i dag.
”Om fem år er den endnu bedre, for vi arbejder stadig aktivt med at blive dygtigere til at løse de forskellige situationer. Sådan noget som at flytte ænder med ællinger er vi for eksempel blevet langt bedre til, fordi vi er begyndt at bruge andre typer af net til at indfange med. På kort tid er vi gået fra en indfangningsrate på cirka 50 pct. til nu tæt på 100 pct.,” siger han.