Inde i hver eneste so er der et vildsvin, som er skabt til at bo i familieflok, bygge rede og passe unger. Mød den forunderlige so.
I over 90 år er den danske so blevet avlet til at være en fødemaskine, der indgår i landbrugets intensive produktionssystem. Et system, hvor hun hverken har mulighed for at følge sine instinkter eller sin natur. Men sætter man en so fra en moderne stald fri i naturen, går hun hurtigt i gang med at udfolde sin naturlige adfærd. Soen stammer nemlig fra vildsvinet, som har levet vildt i mere end to millioner år, og derfor er de fleste af hendes behov og instinkter intakte.
Familiedyr
Soen er et socialt dyr. Under frie forhold lever hun i flok med sine søstre, som regel i grupper af fire til seks søer med deres afkom. I flokken har de en rangorden, som sørger for, at de ikke slås om mad og hvilesteder. I løbet af dagen følges grisene helst ad; de spiser samtidig, er aktive samtidig og hviler sammen. Kun når en so skal føde, søger hun væk fra flokken for at bygge rede og fare. Efter omkring 10 dage vender hun tilbage til flokken og præsenterer sine unger for de andre grise. Herefter vil de øvrige søer hjælpe med at passe på de nyfødte grise, da søer typisk er fælles om at passe på alle smågrise i flokken.
Reden
En til to dage før soen skal føde, søger hun væk fra flokken for at bygge rede. Ofte finder hun et sted med naturlig beskyttelse, som for eksempel et skovområde med lavthængende grene, hvor hun skraber en fordybning og omhyggeligt bygger en rede af grene, græs og andre materialer, hun finder i naturen. Det er hendes hormoner, der sætter gang i redebyggeriet op til fødslen, og som regel er hun færdig med at bygge den cirka en time før faringen. Når reden er klar, falder soen til ro og gør sig klar til at fare i den. Hvis hun ikke har mulighed for at bygge og færdiggøre reden, bliver hun mere urolig under fødslen, hvilket gør det vanskeligere for de nyfødte pattegrise at finde frem til patterne og få den livsvigtige råmælk.
Når ungerne er født, er reden med til at holde og beskytte dem inden for et afgrænset område. For at undgå at komme til at lægge sig på de små pattegrise, optræder soen meget forsigtigt i reden. Hun drejer sig om sig selv for at sende et signal til pattegrisene om at samle sig i den ene side, så hun kan lægge sig i den anden. Alt dette bliver sat ud af kraft, hvis soen ikke har mulighed for at bygge rede og passe sine unger uhindret.
Bad, toilet og køling
Søerne kan stort set ikke svede, da de kun har svedkirtler ved trynen. Derfor er de afhængige af at regulere kropstemperaturen ved at søge skygge eller lægge sig på kølige flader eller søle sig i noget vådt. De foretrækker mudder, fordi det fordamper langsomt og derfor køler i lang tid. Soen lægger sig ikke i sin egen afføring eller urin, tværtimod er hun et meget renligt dyr, der går langt væk fra flokkens hvileplads for at gå på toilettet. Hun er med andre ord alt andet end den møgso, hun ofte lægger navn til.
Hvis soen havde mulighed for at følge sin natur, ville hun leve et liv sammen med sin familie, hvor hun ville bygge rede og passe sine unger og føre arten videre på hendes egne præmisser.
