Dyrenes Beskyttelse har modtaget de første henvendelser om harekillinger. Det er en tidlig forårsbebuder, men der er sjældent grund til bekymring for dyreungerne, selvom de ligger for sig selv
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har modtaget årets første opkald om en nødstedt harekilling. Søndag ringede en kvinde, hvis hund var kommet hjem med en harekilling i munden. Nu forbereder vagtcentralen sig på flere opkald om de små pelskugler. I 2023 modtog vagtcentralen 770 henvendelser om harekillinger.
41 af opkaldene var om hunde, der havde samlet harekillinger op. Men hovedparten af opkaldene var bekymrede henvendelser om harekillinger, der lå alene. Det er dog meget sjældent, at harekillingerne er i nød, og biolog hos Dyrenes Beskyttelse Peter Gravlund Nielsen advarer mod at ”hjælpe” harekillinger:
"Når folk for eksempel tager de små harekillinger med hjem for at hjælpe dem, så gør de en sund og tryg harekilling angst og stresset. At fjerne en harekilling kan være skadeligt og stressende for dyret."
Harekillinger, som er nogle af forårets første dyreunger, er fra fødslen designet til at klare sig selv. De har pels, åbne øjne og er i stand til at bevæge sig alene kort tid efter fødslen. De gemmer sig ofte i nærheden af deres fødested, som regel inden for en radius på over 100 meter. Derfor er det helt normalt at finde dem for sig selv.
"En enlig harekilling er normalt ikke forældreløs. Den gemmer sig eller søger sin mor for at få mælk," siger Peter Gravlund Nielsen
Kun hvis harekillingerne er skadede, bør de hjælpes. Ved tydelige skader eller sygdom bør Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 derfor kontaktes.
Dyrenes Beskyttelse sendte en frivillig dyreredder ud til årets første harekilling. Det lykkedes at få harekillingen fra hunden, og den havde ikke taget skade. Harekillingen blev genudsat godt i skjul, hvor hundeejeren mente, at den var fanget.
