Tal om grisen uden mad i munden

Tal om grisen

I 2024 er grisene blevet set og hørt i de danske medier. Samtidig valgte en række danskere, fra hvert deres stærke ståsted, at træde frem og tale højt om grisene. Lad dig inspirere til selv at tage snakken om grisene – uden mad i munden.

Hvem fandt nogensinde på, at det var en god idé at lave dyr på fabrikker?

Alexander Holm, biolog og foredragsholder

Inspiration til den gode samtale

Vidste du, at der dør mere end 25.000 pattegrise om dagen? Har du hørt, at 98 procent af de danske grise aldrig kommer uden for stalddøren?  Og vidste du, at 95 procent af søer i de danske stalde er fikserede, når de føder deres grise?

Samtalen om grisenes forhold foregår oftere og oftere i den brede befolkning. Flere og flere danskere har nemlig fået øjnene op for, hvordan vi holder grise i Danmark. Men vi vil gerne have endnu flere til at tage snakken. Derfor opfordrer vi til at tale om grisen – også uden mad i munden.

Derfor taler jeg om grisen

I 2024 er grisene blevet set og hørt i danske medier. Flere meningsdannere har også taget bladet fra munden. Vi vil meget gerne give ordet til nogle af dem, som inspiration til alle jer, som gerne vil tage snakken, men som måske ikke ved hvordan.

Kathrine Lilleør taler om grisen

Per Frimann taler om grisen

Alexander Holm taler om grisen

Behandlingen af grisene vil gå over i historien på en meget grim måde.

Astrid Ruegaard Hansen, dyrlæge og tidligere ansat i Fødevarestyrelsen
Katrine Lilleør

"Vi fortrænger lidelserne, når vi tingslliggør grisen"

“Engang var man svinebonde. Idag er man griseproducent. Vi producerer svin, som var det møbler. Det faktum, at grise har stemmer, nervebaner og fire ben, der til forskel fra bordben, kan gøre ondt, er kollektivt fortrængt. Men kan vi fortrænge de lidelser, vi påfører grise ved at kalde dem produktionsdyr, så er der ikke langt til, hvad vi kan påføre udvalgte grupper af mennesker. Et samfunds menneskelighed kan kendes på, hvordan det behandler sine dyr.”

- Katrine Lilleør, sognepræst og forfatter.
Johan Klejs

"Behandlingen af grisene vil gå over i historien på en meget grim måde"

"Jeg har valgt at fortælle om grisen, fordi Regeringen med Den Grønne Trepart ønsker at fastlåse dansk landbrug i den ineffektive dyreproduktion, som står for langt størstedelen af landbrugets udledninger, beslaglægger enorme arealer i Danmark og udlandet og som koster os alle sammen milliarder af skattekroner. De kæmper ihærdigt for at videreføre den årlige produktion af over 200 millioner dyr, der i store industrielle fabrikker lever under så brutale og kummerlige forhold, at sproget kommer til kort."

- Johan Klejs, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Per Friman

"Bekymrende og uhyggeligt"

"Jeg synes, det er meget bekymrende og faktisk uhyggeligt, at vi i takt med, at vi ved mere om mere om dyrs følelser og deres intelligens og deres evne til at kommunikere, så accepterer vi også uhyrligheder hos dyrene."

- Per Frimann, tidligere fodboldspiller og nuværende tv-vært

Vi producerer svin, som var det møbler. Det faktum, at grise har stemmer, nervebaner og fire ben, der til forskel fra bordben, kan gøre ondt, er kollektivt fortrængt.

Kathrine Lilleør, sognepræst og forfatter
Mathilde Walter Clark

"Sprog for det, der foregår"

”Den svimlende kendsgerning, at vi producerer 40 millioner grise om året, svarer ikke til erfaringen. Vi ser dem jo ikke. Så jeg har sat mig ind i grisenes liv i produktionsanlæggene, blandt andet ved at bruge industriens egne kilder – og forsøger i mit arbejde at finde et mere normalt og dagligdags sprog til at beskrive dem, så vi i det mindste får nogle mere retvisende billeder i hovedet af, hvad der foregår."

- Mathilde Walter Clark, forfatter og foredragsholder

Astrid Rugaard

"Mit dyrlægeløfte forpligter mig"

”Jeg tror på, at jo mere vi alle, og ikke mindst folk i dyreproduktionen, ved om grises normale nedarvede adfærd og behov, jo sværere vil det blive at købe produkterne og servere dem for sine børn – og at deltage i produktionen. Og fordi mit dyrlægeløfte forpligter mig til at være dyrenes stemme. De lider så meget derude. Behandlingen af grisene vil gå over i historien på en meget grim måde.”

- Astrid Ruegaard Hansen, dyrlæge og tidligeres ansat i Fødevarestyrelsen.
Lene Juul Pedersen

"Der er behov for viden om grises naturlige adfærd"

”Jeg har forsket i grises adfærd og velfærd igennem mange år. Jeg mener, at den viden er vigtig at dele ikke bare inden for forskningsverdenen, men også til resten af samfundet. Det er i sidste ende vores politikere og dermed samfundet, der sætter grænser for, hvordan dyrevelfærden skal være i dagens produktionssystemer. Det bør ske på et oplyst grundlag. Derfor deler jeg forskningsbaseret viden om grises naturlige adfærd, deres behov, og hvordan produktionssystemer påvirker deres velfærd.”

- Lene Juul Pedersen, professor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Århus Universitet
Alexander Holm

"Behandlingen af grisene vil gå over i historien på en meget grim måde"

"Jeg fortæller om grisene, fordi de ikke selv kan gøre det. Den behandling vi udsætter dem for i landbruget, kommer til at gå over i historien på en meget grim måde. En dag vil vi kigge tilbage på det og spørge os selv, hvad i alverden vi dog havde gang i. Hvem fandt nogensinde på, at det var en god idé at lave dyr på fabrikker? Indtil videre er politikerne ikke villige til at slå et slag for dyrevelfærden på det industrielle landbrugs bekostning, men det bliver de måske en dag. Jeg håber det. Indtil da snakker jeg gerne grisenes sag."

- Alexander Holm, biolog, debattør og radiovært

Skyts til middagsbordet

Vi kender det alle sammen. Man sætter sig til bords med venner eller familie, og så falder snakken på dyrevelfærd. Det kan være svært at være fuldstændig skarp på, hvad der er rigtigt og forkert, så derfor hjælper vi dig med at have argumenterne klar.

Det er korrekt, at prisen på produkter, som er produceret med bedre dyrevelfærd, ofte koster mere. Hvor meget mere afhænger af, hvilke produkter vi taler om. Prisen afspejler, at det er dyrere at producere med bedre dyrevelfærd, fordi dyrene har mere plads, adgang til det fri, får bedre foder og ofte er længere tid i produktionen end deres artsfælder, som bliver produceret mere intensivt. Det er jo ikke rimeligt, at dyr skal lide, fordi produktion med bedre dyrevelfærd koster mere. Derfor er vores anbefaling, at man for eksempel bruger færre animalske produkter, men til gengæld bruger produkter fra dyr, som har haft et bedre liv. Så passer pengene. Med andre ord kan man også sige, at bedre dyrevelfærd ikke er for dyrt – det er de andre produkter, der er for billige, når der ikke levnes plads til dyrevelfærd.

Det, at forbruge animalske fødevarer, indebærer en stor belastning i relation til dyrevelfærd, klima og miljø. Når du vælger animalske fødevarer, som er Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og/eller økologiske fødevarer, får du en bedre dyrevelfærd end ved konventionelt fremstillede fødevarer. Dyrene har adgang til det fri, mere plads, samt mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Udegående dyr kan have en positiv effekt på biodiversiteten, men kan isoleret set være belastende for klimaet. Derfor er det vigtigt, at vi forbruger animalske fødevarer med stor respekt og omtanke.  Dyrenes Beskyttelse har derfor samlet en række råd:

  • Spis hovedsageligt grønt
  • Skær ned på kød og mejeriprodukter
  • Undgå madspild. Selv den mindste madrest bør gemmes og spises. Husk at "mindst holdbar til" betyder, at varen sandsynligvis godt kan bruges efter datoen. Føl, se smag og duft til fødevaren og tjek, om den er ok
  • Handl i størst muligt omfang lokalt
  • Vælg fødevarer, som er i sæson
  • Så er der plads til at vælge produkter mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og/eller økologi uden at belaste unødigt

Under alle omstændigheder kan livet på marken byde på udfordringer i forbindelse med den frihed, som dyrene har. Udfordringer, som kan føre til både sygdom og død, lige så vel som livet i stalden har nogle andre udfordringer. Men man kan ikke sige, at dyrene i det fri har dårligere velfærd.

Under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse prioriterer vi, at dyrene har adgang til det fri og kan udleve deres naturlige adfærd, da det giver dyrene bedst mulighed for et godt liv med opfyldelse af deres behov. I den konventionelle produktion lægger man i stedet vægt på at producere så effektivt som muligt. Man ser også på, hvordan man kan holde dem så fri for sygdomme og skader som muligt, selvom det begrænser deres frihed betragteligt. Man klipper ligefrem i dyrene for at passe dem ind i produktionen, som det er tilfældet med halekupering, som foretages for at sikre, at grise ikke bider i hinandens haler, når pladsen bliver for trang, og kedsomheden for stor.

Nej, det kan man ikke sige. Der er stor forskel på velfærden under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og den konventionelle danske produktion, hvor dyrene aldrig kommer ud og har begrænset plads sammen med unaturligt mange artsfæller.