Hvert år transporteres mere end 49.000 kalve født i de danske malkekvægsbesætninger ud på lange transporter i op til 19 timer, primært til Holland. Langt størstedelen af kalvene er handyr, der helt brutalt anses for at være overskudsprodukter i mælkeproduktionen.

De fleste kviekalve beholdes i besætningen for at blive opdrættet til køer, som selv kan komme til at få kalve og dermed producere mælk. 
Tyrekalve har man derimod ikke brug for i den moderne mælkeproduktion i så stort et antal, som der fødes. Kun ganske få tyrekalve opdrættes til at blive brugt som stamfædre til de næste generationer af malkekøer.

Årsagen til, at de fleste transporterede kalve ender i Holland, er, at der er stor efterspørgsel på kalve til produktionen af lyst kalvekød. Det er en produktion, som vurderes at have store negative konsekvenser for dyrenes velfærd, blandt andet fordi kalvenes som en del af produktionen fejlernæres. Denne form for produktion er ikke lovlig i Danmark. Kalve til denne produktionsform eksporteres i en meget ung alder, hvor de endnu ikke for alvor er begyndt at indtage fast føde.

Kalvene sendes ud på lange transporter på helt op til 19 timer ombord på bilerne i en alder helt ned til kun to-tre uger. For kalve på under otte uger kan kun mælk eller mælkeerstatning dække dyrenes foderbehov. Det er umuligt at mælkefodre et større antal spædekalve ombord på en lastbil på den ene korte pause, som er lagt ind på transporterne. Kalvene tilbydes evt. vand af drikkeventiler, men det er meget tvivlsomt, om kalvene overhovedet er i stand til at få vand fra disse ventiler. Der er derfor stor risiko for, at de både sulter og tørster under de langvarige transporter.

Desuden har kalve i alderen to-fire uger (præcis den alder hvor langt størstedelen af kalvene til Holland bliver eksporteret) stort set ingen immunologisk beskyttelse overfor eksempelvis bakterier og vira. De er i et 'immunologisk tomru', idet de antistoffer, som de har fået via råmælken fra deres mor, ikke længere er aktive - og deres eget immunsystem er endnu for umodent til selv at danne antistoffer. De er med andre ord meget følsomme overfor alle typer af infektioner, og det er derfor en periode, hvor sammenblanding med andre kalve udsætter kalven for en betydelig helbredsrisiko.

Samlet set ud udgør mangel på føde, sammenblanding med andre dyr og et dårligt fungerende immunsystem en væsentlig risiko for kalvens helbred og velfærd.

Udover de store dyrevelfærdsproblemer under selve transporten bliver kalvene primært eksporteret til opfedning under forhold, som af dyrevelfærdsmæssige årsager er forbudt i Danmark. 

I Holland produceres stadig lyst kalvekød, hvor kalvene fodres ensidigt med mælk eller mælkeerstatning og en begrænset mængde tørfoder med lavt jernindhold. 

Kalvene udvikler blodmangel, fordi jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin og dermed de røde blodlegemer. Kalvens muskler får et blegt udseende, og det meget lyse kød betragtes desværre stadig som en eftertragtet delikatesse flere steder i Europa. 

Men jernmangel giver ikke kun lyst kød. Det har også betydning for dyrevelfærden. Hæmoglobins vigtigste opgave er nemlig at transportere ilt rundt i kroppen, og den jernfattige fodring betyder derfor for eksempel nedsat aktivitetsniveau og dårligere vækst.

Den danske lovgivning stiller krav om både grovfoder og en større mængde tørfoder end EU-kalvedirektivet, og produktion af de såkaldte sødmælkskalve er derfor ikke mulig i Danmark. 

Desuden er der i Danmark et lovkrav om, at kalve, der er over to uger gamle, til enhver tid skal have adgang til vand. Dette krav eksisterer ikke i Holland, og dyrene i de hollandske slagtekalvebesætninger risikerer dermed ikke at have fri adgang til drikkevand. 

I Dyrenes Beskyttelse mener vi, at kalvene skal opdrættes i danske besætninger, ligesom det allerede sker for størstedelen af tyrekalvene fra mælkeproduktionen. Transport er ikke holdbar løsning.

Det fremgår af mærkeordningens krav, at sunde og raske tyrekalve fra besætninger, som leverer mælk til mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse skal opdrættes til slagtning i Danmark og ikke må aflives efter fødslen eller eksporteres til udlandet.

Hvis tyrekalvene ikke opdrættes i besætningen, skal de sælges til en dansk opdrætter og helst til opdræt i henhold til økologireglerne.

Når du har sat din underskrift ved siden af direktør Britta Riis', har du bidraget til at lægge pres på fødevareministeren. Vi har samlet alle underskrifter og afleveret dem.